Der er 105 krydsoverensstemmelseskrav i 2016, som opdeles i tre hovedområder. Hvis du ikke overholder reglerne, bliver støtten og/eller tilskuddet nedsat.

De 105 krydsoverensstemmelseskrav

Der er 105 krydsoverensstemmelseskrav inden for tre områder:

  • Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)
  • Folke-, dyre- og plantesundhed
  • Dyrevelfærd

Krydsoverensstemmelse betyder, at støtten sættes ned, hvis du ikke overholder de eksisterende regler.

I vejledningen om krydsoverensstemmelse kan du læse mere om, hvilke regler du skal overholde. Du kan også se, hvilke krav der var gældende i tidligere år.

Genvej til siden med Vejledning om krydsoverensstemmelse

Krav om miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand

Kravene skal medvirke til en forbedring af miljøet og sikre, at landbrugsarealer bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand. Der er i alt 29 krav inden for dette område.

Det drejer sig om krav 1.1 - 1.38 (krav 1.2 - 1.6, 1.20, 1.27, 1.28 og 1.30 er udgået). Du kan læse mere om kravene i vejledningen om krydsoverensstemmelse.

Kravene skal blandt andet sikre, at du overholder reglerne om:

  • Beskyttelse af grundvand mod forurening
  • Anvendelse af slam fra rensningsanlæg
  • Opbevaring og udbringning af husdyrgødning mv.
  • Gødningsregnskab og harmonikrav
  • Dyrkningsfri bræmmer langs vandløb
  • Bevarelse af naturtyper, vilde dyr og planter
  • Beskyttelse af fugle
  • Sikkerhedsforanstaltninger omkring gyllebeholdere.
  • Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer
  • Markafbrænding
  • Forvaltning af vand
  • Bevarelse af landskabstræk
  • Jorderosion

Landbrugsstyrelsen kontrollerer kravene under området.

Krav om folke-, dyre- og plantesundhed og identifikation af dyr

Sundhedsområdet omfatter krav, der skal sikre og forbedre folke-, dyre-, og plantesundheden.

Der er 31 krav inden for området. Det drejer sig om krav 2.1 - 2.34 (krav 2.11 - 2.13, 2.33, 2A1, 2B1, 2C1, 2D1 og 2D3 er ophævet). Du kan læse mere om kravene i vejledning om krydsoverensstemmelse.

Kravene skal bl.a. sikre, at du overholder reglerne om: 

  • Øremærkning og registrering af kvæg, får og geder 
  • Anmeldelse af diverse husdyrsygdomme
  • Anvendelse af veterinære lægemidler
  • Forbud mod uønskede stoffer, hormoner og animalsk protein i foder
  • Anvendelse af fodertilsætningsstoffer
  • Anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler
  • Håndtering af affald fra medicinanvendelse til husdyr
  • Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer
  • Forebyggelse af smitsomme sygdomme der spredes fra fødevarer til mennesker
  • Sporbarhed af dyr, foder og fødevarer
  • Journalføring
  • Hygiejnisk mælkeproduktion
  • Behandling af æg
  • Brug af biocider og GMO

Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontrollerer kravene på sundhedsområdet.

Krav om dyrevelfærd

Dyrevelfærdsområdet omfatter 45 krav, der vedrører dyrevelfærd for hhv. alle landbrugsdyr, kalve og svin.

Det drejer sig om krav 3.1 - 3.45. Du kan læse mere om kravene i vejledning om krydsoverensstemmelse.

  • Krav 3.1 - 3.9 handler om alle landbrugsdyr.     
  • Krav 3.10 handler om alle landbrugsdyr undtagen svin.
  • Krav 3.11 - 3.26 handler om kalve.             
  • Krav 3.27 - 3.45 handler om svin.

Kravene til alle landbrugsdyr skal bl.a. sikre, at du overholder reglerne om:

  • Fagligt kvalificeret personale
  • Tilsyn af dyr
  • Behandling af syge dyr
  • Staldindretning og konstruktion af rum hvor dyr holdes
  • Niveauer for luftens indhold af støv, fugt og gas
  • Bevægelsesfrihed i stalden
  • Rengøring og desinfektion af stalde, rum og materialer
  • Foder og vand til dyrene
  • Optegnelser
  • Forbud mod visse operative indgreb

Kravene til kalve skal bl.a. sikre, at du overholder reglerne om:

  • Arealkrav til kalve
  • Belysning i kalvestalden
  • Tilsyn med automatisk eller mekanisk udstyr i stalden
  • Forbud mod fastbinding og brug af mundkurv
  • Konstruktion af gulvet i stalden
  • Råmælk til kalve

Kravene til svin skal bl.a. sikre, at du overholder reglerne om:

  • Arealkrav til svin
  • Forbud mod opbinding af svin
  • Rodematerialer til svin
  • Støjniveau i stalden
  • Belysning i stalden
  • Operative indgreb
  • Særlige bestemmelser for hhv. orner, søer, gylte, pattegrise, fravænnede grise og avls-/fedesvin

Landbrugsstyrelsen kontrollerer kravene på dyrevelfærdsområdet.