Enheden Jordbrugskontrol er ansvarlig for den administrative kontrol og sagsbehandling samt vejledning på økologi-, konditionalitets- og kvælstofområdet, samt en række mindre kontrolområder. Herudover understøtter enheden den fysiske kontrol gennem udarbejdelse af kontrolinstrukser, support og vejledning af kontrollører, kvalitetssikring m.v. Enheden varetager endelig en række stabsfunktioner på tværs af Jordbrugskontrol og Regional Kontrol.

Opgaver og ansvar

Enheden er ansvarlig for den administrative kontrol og sagsbehandling på følgende områder:

Økologi, herunder:

  • Sagsbehandling af kontrolsager med overtrædelser af økologireglerne
  • Sagsbehandling omkring økologiautorisationer og -certificering
  • Sagsbehandling af procucentskifter, nye arealer, leje-/udleje af bygninger, ophør som økolog m.v.
  • Sagsbehandling omkring brug ikke-økologiske frø og vegetativt formeringsmateriale (den økologiske frødatabase / OrganicXseeds og Seeds4Organic)
  • Sagsbehandling omkring indsættelse af ikke-økologiske dyr (den økologiske husdyrdatabase / OrganicXlivestock)

Kvælstof, herunder:

  • Administrativ kontrol af gødningsregnskaber, herunder relevante KO-krav samt harmoniundtagelsen
  • Administrativ kontrol af efterafgrøder
  • Administrativ kontrol af handelsgødning, kalk og jordforbedringsmidler
  • Administration af Register for gødningsregnskab (RG), Leverandørregister for gødningsleverancer (LR) og Gødningsdatabasen.
  • Sagsbehandling omkring indberetning af gødningsregnskaber (GHI)

Konditionalitet og krydsoverensstemmelse:

  • Sagsbehandling af kontrolsager med overtrædelser af reglerne omkring konditionalitet og krydsoverensstemmelse
  • Sagsbehandling omkring flyvehavre

Organisatorisk placering

Jordbrugskontrol er en del af området Tilskud & Sagsbehandling.

Se organisationsdiagram

Ledelse

Enhedschef Ann Kelsen

Kontakt

Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Jordbrugskontrol
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: JORDBRUGSKONTROL@lbst.dk