Vådområder og lavbundsprojekter 2026

Tilsagn om tilskud til vådområder og lavbundsprojekter kan som udgangspunkt gives til:

• Kommuner
• Naturstyrelsens lokale enheder
• Private
• Fonde

Kommuner kan søge tilskud til forundersøgelser og etablering af alle seks projektindsatser.

Naturstyrelsen kan søge tilskud til forundersøgelser og etablering af de tre projektindsatser: VKP-kvælstofvådområdeprojekter, VKP-lavbundsprojekter og VKP-fosforvådområdeprojekter.

Private lodsejere, nationalparkfonde og fonde med almennyttige natur-, miljø- eller klimaformål kan søge tilskud til forundersøgelser og etablering af de to projektindsatser KLA-lavbundsprojekter og KLA-kvælstofvådområdeprojekter.

Inden for den bevillingsmæssige ramme i 2026 ydes tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter. 

Der kan alene opnås tilskud til projektudgifter, som er nødvendige for og direkte relaterede til projektet.

Forundersøgelsesprojekter

Forundersøgelsesprojektet bliver gennemført forud for realiseringens af selve etableringsprojektet. Forundersøgelsen resulterer i en ejendomsmæssig og en teknisk forundersøgelsesrapport med tilhørende bilag mv. Forundersøgelsen skal samlet set gøre det muligt at vurdere om det er muligt at gennemføre et efterfølgende etableringsprojekt. Dvs. forundersøgelsen skal afdække realiseringspotentialet, bl.a. ved at undersøge lodsejertilslutning, effekter og mulige konsekvenser ved etablering af projektet. Dette dokumenteres i de to forundersøgelsesrapporter med tilhørende bilag, og indgår i ansøgningsgrundlaget for det efterfølgende etableringsprojekt.

I forundersøgelsesprojektet kan der undersøges for følgende effekter:

• kvælstof
• klimagasser
• fosfor
• fysisk forbedring af vandløb (restaurering af ådale)
• udvalgte naturtiltag

Det er beliggenheden af projektområdet, der bliver indtegnet i MARS, der er afgørende for din forundersøgelse. Kvælstofvådområdeprojekter skal fx være beliggende i deloplande med et kvælstofindsatsbehov, mens lavbundsprojekter skal være beliggende på kulstofrige lavbundsjorde.

Der kan løbende indgives ansøgninger til forundersøgelser og opnås tilskud, så længe der er bevillingsmidler i den afsatte ansøgningspulje for 2026.

Etableringsprojekter

Etableringsprojektet kan blive realiseret i ét af to spor. Resultatet af forundersøgelsesprojektet afgør hvilket etableringsprojekt, der er relevant at søge om tilskud til.

VKP-etableringsprojekter i spor 1 (EU-finansieret)

VKP-etableringsprojekter er med 4 indsatser:

• VKP-Kvælstofvådområdeprojekter
• VKP-Lavbundsprojekter
• VKP-Fosforvådområdeprojekter
• VKP-Projekter om restaurering af ådale (fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorde

Gennemførsel af et VKP-projekt sker som udgangspunkt i tre faser: jordfordeling, detailprojektering af anlægget og selve anlægsarbejdet. Faserne med jordfordeling og detailprojektering kan så vidt det er muligt forgå parallelt.

I ansøgningen om et etableringsprojekt skal der også reserveres en økonomiske ramme til kompensation af de lodsejere, der deltager frivilligt i projektet. Kompensation af lodsejerne sker via jordfordeling og opkøb af jord, værditabskompensation eller via arealtilskudsordningen engangskompensation. Alle lodsejere bliver tilbudt erstatningsjord.

Information om jordfordeling

Information om engangskompensation under etableringsspor 1

Som projektejer indgås en projektaftale med den enkelte lodsejer, der vælger at beholde sine arealer i projektområdet. Når lodsejer vælger at beholde sine arealer, er det muligt at blive kompenseret via arealtilskuddet engangskompensation eller værditabskompensation. Projektaftalen med den enkelte lodsejer har til formål at skabe grundlag for at etablere og fastholde vådområdet gennem en tinglysning af en servitut. Vi har udarbejdet en skabelon til projektaftale, der kan benyttes til dette formål.

Det er et krav før udbetaling af de afholdte udgifter til projektet, at der bliver tinglyst en servitut om fastholdelse af projektet på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet. I servitutten skal Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø være anført som påtaleberettiget. Der er fastsat servitutbestemmelser til fastholdelse af projektet i bekendtgørelsen, der skal anvendes i forbindelse med tinglysning af servitutten på de enkelte ejendomme.

KLA-etableringsprojekter i spor 2 (Nationalt finansieret)

KLA-etableringsprojekter er med 2 indsatser:

• KLA-Kvælstofvådområdeprojekter
• KLA-Lavbundsprojekter

Gennemførsel af et KLA-projekt sker som udgangspunkt i to faser: detailprojektering af anlægget og selve anlægsarbejdet. 

I projektet skal der også indgås aftale om kompensation af de lodsejere, der deltager frivilligt i projektet. Kompensation af lodsejerne sker via engangskompensation efter faste satser i tilskudsordningens bekendtgørelse, da alle lodsejere i projektet beholder deres projektjord.

Det er et krav før udbetaling af de afholdte udgifter til projektet, at der bliver tinglyst en servitut om fastholdelse af projektet på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet. I servitutten skal Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø være anført som påtaleberettiget. Der er fastsat servitutbestemmelser til fastholdelse af projektet i bekendtgørelsen, der skal anvendes i forbindelse med tinglysning af servitutten på de enkelte ejendomme.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan give tilsagn om tilskud til 100 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.

Særligt for nationalt finansierede forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter i spor 2

Forundersøgelser finansieres med nationale midler, og der ydes tilskud efter først-til-mølle-princippet til forundersøgelser.

Etablering af KLA-kvælstofvådområde og KLA-lavbundsprojekter finansieres tilsvarende med nationale midler, og der ydes tilskud efter først-til-mølle-princippet til KLA-etableringsprojekter.

Særligt for EU-finansierede etableringsprojekter i spor 1

VKP-Lavbundsprojekter finansieres 100 pct. af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

VKP-Kvælstofvådområdeprojekter, VKP-fosforvådområdeprojekter og VKP-projekter om restaurering af ådale finansieres delvist (80 pct.) af EU via ELFUL og delvist af nationale midler fra Ministeriet for Grøn Trepart (20 pct.).

VKP-etableringsprojekter i spor 1 er en del af den danske CAP-plan, og der ydes tilskud efter to ansøgningsrunder.

Den danske CAP-plan

For at modtage et tilsagn om tilskud til vådområder og lavbundsprojekter er der en række støtteberettigelseskriterier, der skal være opfyldt. Støtteberettigelseskriterierne skal være opfyldt på tilsagnstidspunktet, men også efterfølgende i løbet af projektperioden. F.eks. skal et kvælstofvådområdeprojekt være beliggende i et delopland, hvor der et kvælstofindsatsbehov. 

Efter der givet tilsagn om tilskud til projektet er der en række forpligtigelser, der skal være opfyldt i løbet af projektperioden. Der skal f.eks. opnås de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, så projektet er lovligt efter gældende lovgivning.

Når projektet er afsluttet er der andre forpligtigelser, du skal være opmærksom på, herunder dokumentationskrav.

Læs bekendtgørelsen og vejledningen, hvor alle støtteberettigelseskriterier og forpligtigelser fremgår og er beskrevet nærmere.

Forpligtigelse til at informere om EU-finansiering ved gennemførsel af etableringsprojekter i spor 1

Hvis de samlede omkostninger i projektet udgør mere end 3.600.000 kroner, skal du som tilskudsmodtager huske at informere om projektets EU-finansiering og synliggøre tilskuddet ved fysisk skiltning. De samlede omkostninger dækker alle udgifter til gennemførsel til projektet, herunder udgifter til kompensation af de frivilligt deltagende lodsejere.

Krav til information om tilskud - skiltning

Formålet med kvælstofvådområder er at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. Kvælstofvådområder er typisk placeret kystnært og skal være beliggende i et delopland med et kvælstofindsatsbehov.

Formålet med lavbundsprojekter er at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren fra kulstofrige lavbundsjorder. Desuden kan projekterne forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. 

Formålet med fosforvådområder er at forbedre vandmiljøet i søer ved at reducere udledningen af fosfor til søerne. Fosforvådområder er placeret opstrøms søer med et fosforindsatsbehov.

Formålet med restaurering af ådale er forbedring af de fysiske forhold og bidrage til opfyldelse af de fastsatte miljømål for udvalgte vandløbsstrækninger. Indsatsen indebærer en genskabelse af sammenhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandløbet og dets ådal. Indsatsen vil også bidrage til fjernelse af kvælstof og til reduktion af drivhusgasudledning.

Udtagning og vådgøring af landbrugsarealer kan ud over reduktionen af drivhusgas- eller næringsstofudledningerne også forøge arealernes bufferkapacitet i forhold til store og pludselige vandmængder (klimatilpasning) samt have en positiv effekt i forhold til biodiversitet og visse naturtyper.