Status for behandling af ansøgninger
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø behandler ansøgninger på projekttilskudsordninger.
Find vejledning, ansøgningsskema m.m. til tilskuddet minivådområder 2019
Formålet med Minivådområdeordningen er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstof og fosfor fra markernes drænvand.
Overvejer du at etablere et minivådområde, vil oplandskonsulenten gratis kunne hjælpe dig med en række forberedende undersøgelser, herunder udarbejdelse af ansøgning om tilskud.
Vi giver 100 procent i tilskud til etablering af et minivådområde.
Har du etableret et minivådområde kan du få kompensation for arealudtag og vedligehold finansieret af nationale midler. Bemærk, at den nationale kompensation gives som de minimis støtte.
Ansøgningsfrist
Du kan som privat ansøger med et CVR-nr. eller CPR-nr. søge om tilsagn om tilskud til et minivådområdeprojekt.
For at søge om tilskud til et minivådområdeprojekt, skal du desuden være ejer eller forpagter af et areal, der er udpeget som 'egnet' eller 'potentielt egnet' til etablering af minivådområder.
Der er standardomkostninger på minivådområdeprojekter. Det betyder, at offentlige ansøgere, der skal overholde reglerne i udbudsloven, ikke kan søge om tilskud til et minivådområde.
Et minivådområdeprojekt kan også være med flere lodsejere. Lodsejere kan i fællesskab oprette en forening/organisation, der står for at udføre projektet. Forholdet til foreningens/organisationens medlemmer er et privatretsligt forhold. Foreninger/organisationer skal have et CVR-nr., før de kan søge om tilskud til et minivådområdeprojekt.
Vi giver 100 procent i tilskud til etablering af et minivådområde.
Tilskuddet tildeles på baggrund af standardomkostninger, der kan ses i ordningens bekendtgørelse, bilag 5.
Tilskuddet er finansieret af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Landbrugsstyrelsen giver tilsagn om tilskud til 100 procent af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til etablering af et minivådområde. Projekterne finansieres af EU (100 procent) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Når du søger om tilskud til etablering af et minivådområder har du samtidigt mulighed for at søge om tilskud til vedligehold og arealkompensation. Denne finansieres af nationale midler fra Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri og gives som de minimis-støtte. Du skal være opmærksom på, at der findes et loft for, hvor meget man må modtage i de minimis-støtte over 3 regnskabsår på 20.000 Euro.
Det primære formål med minivådområdeordningen er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofbelastningen til det omkringliggende vandmiljø. Som en sekundær effekt reducerer minivådområder også fosforudledningen.
Projekterne skal placeres på udpegningskortets egnede og/eller potentielt egnede arealer, der sikrer at minivådområderne vil have en effekt og ligge i et kystvandopland med et kvælstofreduktionsbehov.
Minivådområdeordningen bidrager til implementeringen af EU’s vandrammedirektiv.

Hvis du ønsker at ændre i dit projekt, skal du finde din ansøgning i Tast selv. Her kan du ændre i ansøgningen og indsende ændringerne af projektet.
Tast selv – Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening
Bemærk at projektændringer skal søges inden 2 måneder inden tilsagnsperiodens udløb. Forlængelser af projektperioden skal søges senest 10 dage inden projektperiodens udløb.
Husk, at en ændring altid skal godkendes, før du må iværksætte ændringen.
Den oprindelige tilsagnshaver skal udfylde nedenstående skema og vedhæfte det i bilagsfanen i Tast Selv.
Skema til overdragelse af tilsagn
Under anlægsfasen af minivådområdet har placeringen måske ændret sig i forhold til tidspunktet for ansøgningen. Når du ved, at projektets placering har ændret sig, skal du derfor inden udbetalingsanmodningen indsende en ændring af projektet, så indtegningerne af projektet i IMK er korrekte. Husk, at vi ved en afsyning inden udbetaling kontrollerer projektets faktiske placering i forhold til din indtegning af projektet i IMK.
Ved udbetaling af tilskud til minivådområder skal du bruge udbetalingsskemaet i Tast selv:
Tast selv – Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening
I vejledningen til minivådområdeordningen finder du information til brug for anmodning om udbetaling. Vejledningen er under fanen 'Skema og vejledning' her i tilskudsguiden.
Når du har indsendt din udbetalingsanmodning kommer vi på afsyningsbesøg og kontrollerer, at minivådområdet overholder de krav, der findes i bekendtgørelsens bilag om designkrav du har ansøgt om. Husk, at minivådområdet skal overholde disse krav i hele opretholdelsesperioden på 10 år, hvor der også vil kunne forekomme kontrolbesøg.
Som en del af den nye afsyningsmodel, har du mulighed for selv at indsende dokumentation til brug ved afsyningen af dit projekt. Denne dokumentation skal vedhæftes som bilag, når du anmoder om udbetaling.
Du skal desuden vedhæfte et excel-ark til din udbetalingsanmodning, der angiver forskellige mål på dit anlagte minivådområde. Arket kan udfyldes af oplandskonsulenten. Arket bliver brugt i forbindelse med afsyningen.
Størrelses- og designkrav for minivådområder
Bemærk, at begge dokumenter løbende kan blive opdateret.
Hvis dokumenterne er for store til at vedhæfte som bilag i skemaet til udbetalingsanmodningen, kan du sende dokumenter pr. e-mail til: mv-udbetaling@lbst.dk.
Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare udbetalingsanmodning med tilhørende regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5 et halvt år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling.
Her finder du relevant materiale fra ansøgningsrunden 2019:
Miniguide til indtegning af projektgrænser i IMK
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013
Kommissionens delegerede forordning (EU) 480/2014
Kommissionens delegerede forordning (EU) 640/2014
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 809/2014
Kommissionens forordning (EU) 65/2011
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø behandler ansøgninger på projekttilskudsordninger.
Naturtilskud
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Naturtilskud@sgav.dk