Tilskud til arealer med stivelseskartofler

Find vejledning, ansøgningsskema m.m. til at opnå tilskud til arealer med stivelseskartofler.

Tilskud til arealer med stivelseskartofler har til formål at fastholde rentabiliteten i stivelseskartoffelsektoren i Danmark.

Tast selv

Status og frister

Åbner snart for ansøgninger
  • 2. Februar 2026 til 22. April 2026

    Ansøgningsfrist

  • 23. April 2026 til 18. Maj 2026

    Du kan ansøge forsinket indtil 18. maj 2026. Din støtte bliver nedsat med 1 pct. pr. arbejdsdag, du indsender forsinket i forhold til ansøgningsfristen.

Anslået sagsbehandlingstidUdbetalingsperioden er mellem 1. december 2026 og frem til 30. juni 2027.

Om tilskuddet

Du kan som aktiv landbruger søge tilskud til omdriftsarealer med stivelseskartofler, hvis du har et areal tilplantet med en kartoffelsort egnet til fremstilling af kartoffelstivelse, og du samtidig har søgt om grundbetaling. . 

Tilskuddet ydes til omdriftsarealer tilplantet med kartoffelsorter egnet til fremstilling af kartoffelstivelse. For at opnå tilskud skal du også søge grundbetaling for arealet, og det skal være tilskudsberettiget hertil. Det betyder, at du skal opfylde alle relevante tilskudsbetingelser under grundbetaling. F.eks. er det et væsentligt kriterie under grundbetaling, at du er aktiv landbruger. Der ydes ikke tilskud til arealer med ikke-produktive elementer. 

Tilskudssatsen pr. ha forventes at blive:

  • 253 kr. i 2026
  • 127 kr. i 2027

Det endelige tilskud pr. ha afhænger af det samlede antal ha, der er godkendt til tilskud, og det beløb, der er afsat til den årlige finansiering. Til orientering har der de seneste år været stor ansøgning af tilskud til stivelseskartofler, hvilket har betydet, at der i 2024 og 2025 har været udbetalt til en minimumssats.

I 2025 udbetales der 306,06 kr./ha.

Læs mere i nyheden:

Se tilskudssatserne for grundbetaling, bio-ordninger og stivelseskartofler i ansøgningsåret 2025 

 

Du kan kun søge tilskud, hvis din mark overholder kriterierne og forpligtelserne. De er blandt andet:

  • Du skal have søgt om grundbetaling for arealet i 2026, og arealet skal være tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen
  • De arealer, du søger tilskud til, skal være tilplantet med én eller flere af de stivelseskartoffelsorter, der fremgår af positivlisten (se bilag 1 i vejledningen). 

Alternativt skal du kunne fremvise kontrakt på levering af den tilplantede stivelseskartoffelsort til en kartoffelmelsfabrik. Kontrakten kan enten indsendes som vedhæftning til Fællesskemaet under siden ”Vedhæft Filer” i Tast selv eller fremvises i forbindelse med kontrol.

Bemærk, at der i år er tilføjet en række nye sorter, der kan søges tilskud til:

BMC

Avamond

Aveline

PL 15-0706

Aletta

Antora

Aventor

Aventus

Ebexa

Hermans

Adeline

Triton

Hydra

Solution

Spark

Formålet med ordningen er at afbøde det støttefald, som stivelseskartoffelsektoren lider i forbindelse med betalingsrettighedernes afskaffelse i den nye reform.

Finansieret af Den Europæiske Union

Sådan søger du

Du søger om tilskuddet ved at markere med et flueben i feltet ”Søg Stivelseskartofler” ud for de marker, du har markeret med afgrødekode 151 Stivelseskartofler. 

Ansøgningsskema

Søg tilskuddet via Tast selv

Kombiner tilskud på dit areal

Vores vejledende værktøj giver et overblik over, hvilke tilskud du kan kombinere på samme areal i 2025.

Se, hvilke tilskud du kan kombinere på dit areal 

Status for behandling af ansøgninger

Landbrugsstyrelsen behandler ansøgninger på arealtilskudsordninger.

Se status for sagsbehandlingen

Behandling af personoplysninger

Kontakt

Landbrugsstøtte & Geodata
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Landbrugsstotte-Geodata@sgav.dk