Ko-præmie 2023-2026

Find vejledning, ansøgningsskema m.m. til tilskuddet Ko-præmie.

Ko-præmie er en koblet tilskudsordning for landbrugere med mindst 20 køer. Tilskudsordningen er midlertidig i perioden 2023-2026.

Formålet med ko-præmie er at sikre en fortsat rentabilitet og konkurrencedygtighed i mælkekvægssektoren i perioden 2023-2026, og det er derfor sidste år, at du kan søge ko-præmie her i 2026.

Tast selv

Status og frister

Åben for ansøgninger
  • 2. Februar 2026 til 22. April 2026

    Ansøgningsperiode.

  • 23. April 2026 til 18. Maj 2026

    Du kan ansøge forsinket indtil og med 18. maj 2026. Der sker ikke en procentvis reduktion af dit tilskud, hvis du først søger efter den almindelige ansøgningsfrist. Hvis du søger efter ændringsfristen, afviser vi ansøgningen.

Anslået sagsbehandlingstidUdbetalingsperioden er mellem 1. februar og 30. juni 2027 for ansøgninger søgt i 2026.

Om tilskuddet

Du skal have mindst 20 køer for at kunne modtage ko-præmie. Du skal ikke selv søge om tilskud for de enkelte dyr, men tilmelde dig tilskudsordningen i fælleskemaet ved at sætte et kryds.

Du får tilskud pr. dyr, der er registreret med status af ko som køn i henhold til Det Centrale Husdyrsbrugsregister (CHR) på ændringsfristen for fællesskemaet.

Tilskuddet pr. ko vil udgøre mindst 4 EUR (ca. 30 kr.) og maksimum 5 EUR (ca. 37 kr.) i 2026. Den endelige præmie pr. ko afhænger af det samlede antal tilskudsberettigede køer, på skæringsdatoen, som er ændringsfristen for fællesskemaet, og den årlige finansiering.

For at modtage ko-præmie skal du være opmærksom på at opfylde nogle generelle kriterier, der gælder for flere ordninger. Disse er, at du skal være aktiv landbruger, skal modtage dyrepræmier for mindst 300 EUR pr. år eller modtage tilskud til mindst 2,00 tilskudsberettigede ha under grundbetalingsordningen, og at du indberetter alle dine landbrugsarealer. Derudover skal du have registreret mindst 20 køer i det Centrale Husdyrsbrugsregister (CHR) på fristen for forsinket indsendelse af fællesskemaet (også kaldet ændringsfristen). Endelig skal du overholde forpligtelser.

I "Vejledning om ko-præmie 2026" kan du læse mere om kriterier og forpligtelser.

Formålet med tilskudsordningen er midlertidigt at afhjælpe det støttefald, som særligt bedrifter med køer får i forbindelse med betalingsrettighedernes afskaffelse fra 2023.

Finansieret af Den Europæiske Union

Sådan søger du

Du søger om tilskudsordningen via fælleskemaet, der åbner 2. februar 2026. Du sætter et kryds i et særligt felt i fællesskemaet. Vi skal have modtaget dit fællesskema med ansøgningen inden udløbet af sidste frist for forsinket ansøgning via fællesskemaet (også kaldet ændringsfristen), som er 18. maj 2026. Du bliver ikke trukket i din støtte, hvis du først søger efter den almindelige ansøgningsfrist. Hvis du søger efter fristen for forsinket indsendelse af fællesskema, afviser vi ansøgningen.

Du skal ansøge med det samme CVR- eller CPR-nummer, som din besætning er registreret under i CHR. Det er derfor vigtigt, at du ved ansøgning via fællesskemaet benytter det NemID/MitID, der gælder for besætningens CVR-nummer eller CPR-nummer.

Søg tilskuddet via Tast selv

Vejledning om Ko-præmie 2026

Du kan se vejledninger fra tidligere år under punktet: "Historiske vejledninger".

EU-regler

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (CAP-planforordning)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (Den horisontale forordning)

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1173 af 31. maj 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede system for forvaltning og kontrol under den fælles landbrugspolitik

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«).

Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2019/2035 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår sporbarheden af visse opdrættede landdyr

Danske regler

Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik mv.

Bekendtgørelse nr. 1318 af 28. november 2024 om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler.

Bekendtgørelse nr. 1373 af 25. november 2025 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Bekendtgørelse nr. 1341 af 21. november 2025 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv

Bekendtgørelse nr. 1363 af 25. november 2025 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2026

Bekendtgørelse nr. 1325 af 29. november 2024 om ko- og slagtepræmie.

Bekendtgørelse nr. 1383 af 25. november 2025 om ændring af bekendtgørelse om ko- og slagtepræmie

Kombiner tilskud på dit areal

Vores vejledende værktøj giver et overblik over, hvilke tilskud du kan kombinere på samme areal i 2026.

Se, hvilke tilskud du kan kombinere på dit areal 

Status for behandling af ansøgninger

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø behandler ansøgninger på arealtilskudsordninger.

Se status for sagsbehandlingen

Behandling af personoplysninger

Kontakt

Landbrugsstøtte & Geodata
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Landbrugsstotte-Geodata@sgav.dk