Klimatiltagsprogrammet 2027-2030

Find vejledning, ansøgningsskema m.m. til klimatiltagssprogrammet 2027-2030.

Klimatiltagsprogrammets formål er at tilvejebringe tilstrækkelig viden om klimaeffekter og anvendelse af de omfattede klimatiltag, så de kan implementeres i landbrugserhvervet uden væsentlig risiko for miljø og sundhed. Samtidig skal deres anvendelse kunne indgå i de nationale emissionsopgørelser, og i en fremtidig bedriftsnær CO2e-regulering. 

Der indkaldes ansøgninger til projekter, der understøtter udvikling af en række indsatser gennem: 

  • Dokumentation af klimaeffekt,
  • Afdækning af væsentlige sideeffekter
  • Øvrige forsknings- og innovationsindsatser

De indsatser, der er indeholdt i programmet, er:

  • Kædeeffekter og kombinationseffekter mellem stald- og lagerteknologier til gødningshåndtering 
  • Dokumentation af klimaeffekter af afgrødevalg og klimaoptimerede sædskifter 
  • Udbringning af biokul på landbrugsjord 
  • Syntetiske nitrifikationshæmmere 
  • Fremtidens dyrkningssystemer dokumentation af klimaeffekt,

Der udbydes i programmet ca. 201,2 millioner kroner. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til  klimatiltag@sgav.dk   .

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.

Kontakt:  klimatiltag@sgav.dk

Status og frister

Åben for ansøgninger
  • 2. Juli 2026 til 15. September 2026

    Periode for ansøgning om tilsagn - Frist for indsendelse er 15. september 2026 kl. 12:00

Anslået sagsbehandlingstidLøbende sagsbehandling

Om tilskuddet

Universiteter samt andre anerkendte videns- og forskningsinstitutioner, der udfører forskning som ikke-økonomisk aktivitet.

Virksomheder og andre institutioner med forskning som økonomisk aktivitet kan i relevant omfang indgå i ansøgningerne uden at modtage tilskud. De kan dog ikke opnå eksklusivret til projektets resultater, idet der vil være krav om lige adgang til disse, herunder udnyttelsen.

Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution 2024

Du kan ansøge om støtte til alle nødvendige og direkte relaterede udgifter i form af:

  • Løn (VIP og TAP)
    • Videnskabeligt personale (forskere)
    • Teknisk administrativt personale (forsøgsteknikere, laboranter m.v.)
    • Ph.d. Omkostninger, som er direkte knyttet til projektets gennemførelse.
  • Ekstern bistand f.eks. fra underleverandører
  • Øvrige omkostninger, typisk driftsomkostninger men også udgifter til indskrivning af ph.d.-studerende o. lign.

Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed. Dog kan der ydes tilskud til apparatur og andet udstyr, der er helt nødvendigt for at gennemføre projektet. Bemærk, at der i så fald skal beregnes scrapværdi af udstyr og apparatur.

I tillæg hertil ydes et særskilt bidrag til fællesudgifter (overhead) på 44 %.

Der ydes fuld finansiering til ph.d.-forløb (herunder til udlandsophold og indskrivning, men   ikke   til opfyldelse af undervisningsforpligtelsen eller den ph.d.-studerendes øvrige pligtarbejde for institutionen) idet programmet har fokus på kapacitetsopbygning og forskeruddannelse.

Indsatser

Samlet ramme

Kædeeffekter og kombinationseffekter mellem stald- og lagerteknologier til gødningshåndtering

40 mio. kr. 

Dokumentation af klimaeffekter af afgrødevalg og klimaoptimerede sædskifter

50 mio. kr. 

Biokul i landbrugsjord

59,2 mio. kr.

Syntetiske nitrifikationshæmmere

35 mio. kr. 

Fremtidens dyrkningssystemer

17 mio. kr. 

Den maksimale støttesats er fastsat til 100 % af projektets samlede omkostning.

Tilsagn om tilskud gives under forudsætning af overholdelse af relevante nationale regler samt i overensstemmelse med finansministeriets budgetvejledning og vejledning for effektiv tilskudsforvaltning.

Klimatiltagsprogrammets formål er at tilvejebringe tilstrækkelig viden om klimaeffekter og anvendelse af de omfattede klimatiltag, så de kan implementeres i landbrugserhvervet uden væsentlig risiko for miljø og sundhed. Samtidig skal deres anvendelse kunne indgå i de nationale emissionsopgørelser, og i en fremtidig bedriftsnær CO2e-regulering. 

Ansøgninger skal tydeligt beskrive, hvordan forskningsindsatser bidrager til forskningsprogrammets overordnede formål om at styrke vidensgrundlaget for implementering af udvalgte klimatiltag i landbruget.

Nedenfor fremgår ’expected impacts’ for opslagets tre typer indsatser (beskrevet i afsnit 2.2 i indkaldelsen):

For projekter, der adresserer dokumentation af klimaeffekter, forventes programmet at føre til:

  • At klimaeffekten af de givne klimatiltag kvantificeres med tilstrækkelig præcision og robusthed til, at de kan indgå i Danmarks nationale emissionsopgørelse og understøtte implementering i praksis.
  • Et veldokumenteret vidensgrundlag for referenceudledninger og reduktionseffekter på bedriftsniveau, som kan bidrage til udvikling af fremtidig bedriftsnær CO₂e-regulering.
  • At dokumentationen omfatter relevante variationer og driftsforhold, som afspejler praktiske anvendelsesscenarier og sikrer overførbarhed til national skala samt peger på relevante aktivitetsdata.

For projekter med fokus på afdækning af væsentlige (negative) sideeffekter forventes programmet at føre til:

  • At potentielle miljømæssige og sundhedsmæssige risici ved anvendelse af de givne klimatiltag identificeres og dokumenteres, så beslutninger om implementering kan træffes på et oplyst grundlag.
  • At der udarbejdes vurderinger af konsekvenser for nærmiljø, fjernmiljø, dyrevelfærd og menneskelig sundhed i relation til anvendelsen af de konkrete klimatiltag.
  • Bidrag til udviklingen af klare retningslinjer for hvilke typer sideeffekter, der bør undersøges i fremtiden.

 For projekter, der adresserer øvrige forsknings- og innovationsindsatser i form af fremtidens dyrkningssystemer forventes programmet at føre til:

  • At eksisterende viden om kulstofopbyggende dyrkningspraksisser, i form af regenerative og/eller økologiske dyrkningspraksisser, bliver syntetiseret og opsamlet med henblik på at kunne dokumenteres som et klimavirkemiddel i landbruget.
  • At eksisterende data for dyrkningspraksisser og tiltag, der opretholder og/eller øger kulstofbalancen i jord integreres i eksisterende kulstofmodeller.

Sådan søger du

Ansøgningsskemaer

Skema A_Hovedansøgningsskema.docx

Skema B Budget og Gantt diagram.xlsx

 Skema C_Deltagerskema.docx

Ansøgningen sendes ansøgning via Digital Post (fx ”digital post”-funktionen i Outlook eller e-boks) . I emnefeltet skriver du e-mailadressen vandmiljoeforskning@sgav.dk samt projekttitel. Ansøgninger inkl. CV'er og bilag skal være modtaget senest kl. 12.00 på dagen for ansøgningsfristen. 

Materialet er endnu ikke tilgængeligt.

Materialet er endnu ikke tilgængeligt.

Der afholdes et online informationsmøde onsdag den 8. juli klokken 10:00-11:30, hvor ansøgningsmaterialer vil blive gennemgået. For at deltage i mødet, skal i anvende følgende link: 

Microsoft Teams-møde 

Deltag: https://teams.microsoft.com/meet/348895775617590?p=w1dHdX8T6Cy5Nr8lvg

Møde-id: 348 895 775 617 590 

Adgangskode: Cx7nC3GZ 

Behandling af personoplysninger