Klimatiltagsprogrammet 2026-2029

Universiteter samt andre anerkendte videns- og forskningsinstitutioner, der udfører forskning som ikke-økonomisk aktivitet.

Virksomheder og andre institutioner med forskning som økonomisk aktivitet kan i relevant omfang indgå i ansøgningerne uden at modtage tilskud. De kan dog ikke opnå eksklusivret til projektets resultater, idet der vil være krav om lige adgang til disse, herunder udnyttelsen.

Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution 2024

Der kan ansøges om støtte til alle nødvendige og direkte udgifter i form af løn (VIP og TAP), øvrige udgifter, ekstern bistand fx fra underleverandører og Ph.D.-omkostninger, som er direkte knyttet til projektets gennemførelse. Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed, dog kan der ydes tilskud til apparatur og andet udstyr, der er helt nødvendigt for at gennemføre projektet.

I tillæg hertil ydes et særskilt bidrag til fællesudgifter (overhead) på 44 %. Der gives fuld finansiering til Ph.D.-forløb (herunder til udlandsophold og indskrivning, men ikke til opfyldelse af undervisningsforpligtigelsen), idet programmet har fokus på kapacitetsopbygning og forskeruddannelse af undervisningsforpligtelsen eller Ph.d.-kandidatens øvrige pligtarbejde for institutionen.

Projektperioden kan maksimalt være 4 år.

Tilskuddet gives under forudsætning af overholdelse af relevante nationale regler samt i overensstemmelse

med finansministeriets budgetvejledning og vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

Den maksimale støttesats er fastsat til 100 % af projektets samlede omkostning. De støtteberettigede

udgifter beskrives i afsnit 3.3.

Det påhviler tilsagnshaver at sikre, at tilskuddet ikke direkte eller indirekte overføres til 3. part som

endelig støttemodtager i modstrid med EU’s statsstøtteregler .

Forskningsmidlerne, der udmøntes gennem dette program, er afsat i aftalen om fordeling af forskningsreserven 2025 til styrket udvikling og implementering af klimateknologier og -tiltag i landbruget.

Tilsagn om tilskud gives under forudsætning af overholdelse af relevante nationale regler samt i overensstemmelse med finansministeriets budgetvejledning og vejledning for effektiv tilskudsforvaltning.

Forskningsprogrammets "expected impacts" er:

For projekter, der adresserer en fokuseret dokumentation af klimaeffekter, forventes programmet at føre til:

• At klimaeffekten af de givne klimatiltag kvantificeres med tilstrækkelig præcision og robusthed til, at de kan indgå i Danmarks nationale emissionsopgørelse og understøtte implementering i praksis.
• Et veldokumenteret vidensgrundlag for referenceudledninger og reduktionseffekter på bedriftsniveau, som kan bidrage til udvikling af fremtidig bedriftsnær CO₂e-regulering.
• At dokumentationen omfatter relevante variationer og driftsforhold, som afspejler praktiske anvendelsesscenarier og sikrer overførbarhed til national skala samt peger på relevante aktivitetsdata.

For projekter med fokus på screening af biologiske nitrifikationshæmmere forventes programmet at føre til:

• Bidrag til vidensgrundlaget for en videre forskning i og udvikling af biologiske nitrifikationshæmmere hos relevante afgrøder.

For projekter med fokus på test, skala og demonstration forventes programmet at føre til:

• At de givne klimatiltag testes og demonstreres i praksis, så deres teknologiske modenhed og klimaeffekt i realistiske driftsmiljøer kan vurderes.
• Pålidelige estimater for reduktionspotentiale ved fuld-skala anvendelse og afdækker eventuelle tekniske eller praktiske barrierer for implementering.
• Bidrag til at modne klimatiltagene og tilvejebringelse af erfaringsbaseret viden, som kan understøtte erhvervets og myndigheders strategiske beslutninger om udbredelse.

For projekter med fokus på afdækning af væsentlige negative sideeffekter forventes programmet at føre til:

• At potentielle miljømæssige og sundhedsmæssige risici ved anvendelse af de givne klimatiltag identificeres og dokumenteres, så beslutninger om implementering kan træffes på et oplyst grundlag.
• At der udarbejdes vurderinger af konsekvenser for nærmiljø, fjernmiljø, dyrevelfærd og menneskelig sundhed i relation til anvendelsen af de konkrete klimatiltag.
• Bidrag til udviklingen af klare retningslinjer for hvilke typer sideeffekter, der bør undersøges i fremtiden.