Kvælstofvådområde-, fosforvådområde- og lavbundsprojekter

Find vejledning, ansøgningsskema m.m. til vådområde- og lavbundsprojekter

Kvælstof- og fosforvådområdeprojekter forbedrer vandmiljøet, og lavbundsprojekter reducerer udledningen af drivhusgasser fra de kulstofrige lavbundsjorder.

 

Status og frister

Lukket for nye ansøgninger
Åben for udbetaling
  • 10. Juni 2022 til 30. August 2022

    Seneste ansøgningsrunde

Anslået sagsbehandlingstid90 dage

Om tilskuddet

Tilsagn om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter kan gives til:

  • Kommuner
  • Naturstyrelsens lokale enheder

Landbrugsstyrelsen kan inden for den bevillingsmæssige ramme yde tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter.

Forundersøgelsesprojekter

Forundersøgelsesprojektet bliver gennemført forud for etablering af det endelige projekt. Forundersøgelsen resulterer i en ejendomsmæssig og en teknisk forundersøgelsesrapport.

Forundersøgelsen skal gøre det muligt at vurdere om det er muligt at gennemføre et etableringsprojekt efterfølgende. Dvs. forundersøgelsen skal afdække realiseringspotentialet, bl.a. ved at undersøge lodsejertilslutning, effekter og mulige konsekvenser ved etablering af projektet.

Etableringsprojekter

Etableringsprojektet indeholder tre overordnede faser: jordfordeling, detailprojektering af anlægget og selve anlægsarbejdet.

I ansøgningen om et etableringsprojekt skal der også reserveres en økonomiske ramme til kompensation af de lodsejere, der deltager frivilligt i projektet. Kompensation af lodsejerne sker via jordfordeling og opkøb af jord eller arealtilskudsordningen engangskompensation. Alle lodsejere bliver tilbudt erstatningsjord.

Information om jordfordeling

Information om engangskompensation

Som projektejer indgår du en projektaftale med den enkelte lodsejer, der vælger at beholde sine arealer i projektområdet. Når lodsejer vælger at beholde sine arealer er det muligt at blive kompenseret via arealtilskuddet engangskompensation. Projektaftalen med den enkelte lodsejer har til formål at skabe grundlag for at etablere og fastholde vådområdet gennem en tinglysning af en servitut. Du kan benytte vores skabelon til projektaftalen.

Det er et krav før udbetaling af udgifterne til projektet, at der bliver tinglyst en servitut om fastholdelse af projektet på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet. I servitutten skal Landbrugsstyrelsen være anført som påtaleberettiget. Du skal til tinglysningen bruge vores servitut til fastholdelse af projektet.

Landbrugsstyrelsen giver tilskud til 100 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.

Vådområde- og lavbundsprojekter finansieres delvist (75 pct.) af EU via ELFUL og delvist af nationale midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (25 pct.).

Vådområde- og lavbundsprojekter er en del af det danske landdistriktsprogram.

Landdistriktsprogrammet 2014-2022

For at modtage et tilsagn om tilskud til et vådområde- eller lavbundsprojekt er der en række støtteberettigelseskriterier, der skal være opfyldt. Støtteberettigelseskriterierne skal være opfyldt på tilsagnstidspunktet, men også efterfølgende i løbet af projektperioden. F.eks. skal et kvælstofvådområdeprojekt være beliggende i et delvandopland med et kvælstofindsatsbehov. 

Efter der givet tilsagn er der forpligtigelser i løbet af projektperioden, der skal være opfyldt. Der skal f.eks. opnås de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, så projektet er lovligt efter gældende lovgivning.

Når projektet er afsluttet er der andre forpligtigelser om at holde forskellig typer dokumentation for projektets gennemførsel tilgængeligt.

Læs den relevante bekendtgørelse og vejledning, hvor alle støtteberettigelseskriterier og forpligtigelser fremgår. Det er bekendtgørelsen og vejledningen for det år, hvor der er meddelt tilsagn til projektet, der er gældende for projektgennemførslen.

Forpligtigelse til at informere om den offentlige medfinansiering

Du skal som tilskudsmodtager huske at informere om projektets finansiering og synliggøre tilskuddet ved fysisk skiltning.

Krav til information om tilskud - skiltning

Formålet med kvælstofvådområder er at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. Kvælstofvådområder er typisk placeret kystnært og skal være beliggende i et delvandopland, hvor der er et kvælstofindsatsbehov. 

Formålet med fosforvådområder er at tilbageholde fosfor opstrøms søer med et fosforindsatsbehov.

Formålet med lavbundsprojekter er at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren fra kulstofrige lavbundsjorder. Desuden kan projekterne forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande såfremt projektet er beliggende i et delvandopland, hvor der er et kvælstofindsatsbehov. Projekterne er samtidig til gavn for naturen. Lavbundsprojekter kan bidrage til forbedring af gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyper og arter i det omfang, lavbundsprojekterne gennemføres i tilknytning til udvalgte Natura 2000-områder.

Udtagning og vådgøring af landbrugsarealer kan ud over reduktionen af drivhusgas- eller næringsstofudledningerne også forøge arealernes bufferkapacitet i forhold til store og pludselige vandmængder (klimatilpasning) samt have en positiv effekt i forhold til biodiversitet og visse naturtyper.

Projekterne realiseres gennem først tilskud til forundersøgelse og efterfølgende etablering af vådområde- eller lavbundsprojektet.

Projekternes gennemførsel er baseret på frivillig medvirken fra lodsejere i projektområdet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - LDP 2020

Sådan søger du

Ændring af dit projekt

Hvis du ønsker at ændre i projektet, skal du finde din ansøgning i Landbrugsstyrelsens Tast selv. Her kan du ændre i ansøgningen og indsende ændringerne via Tast selv.

Tast selv – Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening

Bemærk, at du skal søge om projektændringer 2 måneder inden projektperiodens udløb. Forlængelser af projektperioden skal du søge senest 10 dage inden projektperiodens udløb.

En ændring skal altid godkendes af Landbrugsstyrelsen, før du iværksætter ændringen.

For projekter med tilsagn fra 2015 anbefaler vi, at du udfylder og vedhæfter et skema som bilag, der viser typen af projektændring. Det hjælper til at få alle relevante oplysninger med, og det bliver mere tydeligt for Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen hvilke type ændringer du vil foretage. Når du anvender skemaet sagsbehandlingstiden forventeligt også kortere. Skemaet skal du vedhæfte som bilag på bilagsfanen i ansøgningsskemaet.

Skema til ansøgning om ændring af et vådområde- eller lavbundsprojekt

Overdragelse af tilsagn

Hvis du ønsker at overdrage tilsagnet til en anden tilsagnshaver, skal du også finde din ansøgning i Tast selv. Her kan du anmode om at overdrage tilsagnet til en anden og indsende denne anmodning i Tast selv. Du skal huske at udfylde nedenstående skema og vedhæfte det i bilagsfanen i Tast selv.

Skema til overdragelse af tilsagn

Når du skal have udbetalt dit tilskud til vådområdeprojektet, skal du bruge udbetalingsskemaet i Tast selv.

Tast selv – Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening

Før du ansøger om slutudbetaling på et etableringsprojekt, skal du have en udtalelse om vådområde- eller lavbundsprojektet er gennemført i overensstemmelse med projektets formål, særligt i forhold til projektets natur- og miljøfaglige indhold.

Skemaet til anmodning om udtalelse, de relevante bilag og slutredegørelsen sender du som e-mail til naturoglandbrugsudvikling@lbst.dk. Landbrugsstyrelsen oversender herefter anmodningsskema mv. til Miljøstyrelsen, der vurderer det natur- og miljøfaglige indhold.

Skema til anmodning om Miljøstyrelsens udtalelse om gennemført etableringsprojekt

Ved anmodning om udbetaling til løn til eget personale skal du udfylde nedenstående skemaer, der indsendes sammen med udbetalingsanmodningen:

Skema: Aftale om projektansættelse (løn til eget personale)
Skema til beregning af løn (kommuner)
Skema til beregning af løn (Naturstyrelsens lokale enheder)

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er 5½ år ifølge gældende EU-regler.

I ordningsvejledningen finder du mere information til brug for ansøgning om udbetaling.

Lovgrundlaget for kvælstof- og fosforvådområdeprojekter kan du finde på EUR-lex (EU's hjemmeside) og www.retsinformation.dk.

Danske forskrifter

Bekendtgørelse af lov nr. 114 af 6. februar 2020 om landdistriktsfonden

2022

Bekendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter

2021

Bekendtgørelse nr. 318 af 1. marts 2021 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter

2020

Bekendtgørelse nr. 1523 af 16. december 2019 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

2019

Bekendtgørelse nr. 1600 af 14. december 2018 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

2018

Bekendtgørelse nr. 837 af 22. juni 2018 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter

Bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2017 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter

Bekendtgørelse nr. 1439 af 6. december 2017 om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

2017

Bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2017 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter

Bekendtgørelse nr. 215 af 2. marts 2017 om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

2016

Bekendtgørelse nr. 576 af 2. juni 2016 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter

Bekendtgørelse nr. 575 af 2. juni 2016 om kriterier for vurdering af kommunale kvælstof- og fosforvådområder.

Bekendtgørelse nr. 1095 af 10. august 2016 om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

Bekendtgørelse nr. 1647 af 15. december 2015 om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

Bekendtgørelse nr. 876 af 27. juni 2016 om kriterier m.v. for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

2015

Bekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2015 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter

Bekendtgørelse nr. 109 af 4. februar 2015 om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter

Bekendtgørelse nr. 110 af 4. februar 2015 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende fosforvådområder

Bekendtgørelse nr. 471 af 17. april 2015 om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

Bekendtgørelse nr. 473 af 17. april 2015 om kriterier m.v. for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

EU-forskrifter

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013

 

 

Spørgsmål og svar om tilskuddet

Du kan læse mere om engangskompensation på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Tilskudsguide for engangskompensation

Vi har oprettet en side på lbst.dk om udfaldet af sagen om kompensation til § 3-arealer, hvor du kan læse mere om sagens konsekvenser. Der er bl.a. oprettet spørgsmål og svar rettet til jer som projketejere, så I kan få mere information om konsekvenserne for jeres igangværende og kommende projekter.

Information om kompensation til § 3-arealer

Status for behandling af ansøgninger

Landbrugsstyrelsen behandler ansøgninger på projekttilskudsordninger. 

Se status for sagsbehandlingen

Behandling af personoplysninger

Kontakt

Projekttilskud
Tlf: 33 95 80 00
Mail: projekttilskud@lbst.dk