Eksport af ost til Canada

Eksport Canada Mælk og mejeri

Find vejledning til at søge om toldkontingent ved eksport af ost til Canada

Kontingenttype

Eksport

Kontingent

Eksport af ost til Canada med præferencetold ved importen ind i Canada kan gennemføres iht. GATT- eller CETA-aftalen med Canada.

Denne vejledning vedrører kun eksport af ost til Canada på kontingentet iht. GATT-aftalen fra 1994, idet eksport på dette kontingent på kræver fremlæggelse af en eksportlicens for Toldstyrelsen ved eksporten samt fremlæggelse af en attesteret kopi af licensen for myndighederne i Canada ved indførslen af varerne. Udnyttelsen af kontingentet administreres af myndighederne i Canada med importlicenser udstedt på baggrund af den fremlagte attesterede kopi af eksportlicensen.

Eksport af ost til Canada iht. CETA-aftalen fra 2017 kræver derimod ikke eksportlicens, idet disse kontingenter iht. handelsaftalen mellem Canada og EU administreres af Canada enten med importlicens eller på anden måde aftalt mellem Canada og EU. CETA-aftalen omfatter henholdsvis:

  • Et kontingent på ost 16 000 ton, samt
  • Et kontingent på industrielt fremstillet ost på 1 700 ton. 

Produktsektor

Mælk og mejeriprodukter

Varebeskrivelse på kontingentet 

Varebeskrivelse: "Ost".  

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i EU.

Første gang I indsender en licensansøgning for et nyt kontingentår, skal I indsende en erklæring, hvori I:

  • Skriftligt erklærer, at alle de råvarer, som er anvendt til fremstilling af de produkter, der er omfattet af ansøgningen, hører hjemme under kapitel 04 i den kombinerede nomenklatur og udelukkende hidrører fra mælk fremstillet i Unionen, og
  • Skriftligt forpligter sig til at fremlægge dokumentation for at disse betingelser er opfyldt på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs anmodning, og accepterer, at myndighederne kan foretage fysisk kontrol af dokumentationen herfor.

Betingelserne anses for opfyldte, hvis ansøgeren indsender et brev med følgende ordlyd:

"Betingelserne iht. artikel 64, stk. 3 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 vil blive overholdt for licenser, der søges om i kontingentåret 20xx (årstal)."

Handelsaftale

I overensstemmelse med aftalen om afslutning af forhandlingerne mellem EU og Canada iht. artikel XXIV, stk. 6 i Verdenshandelsorganisationen (GATT) i 1994, godkendt ved Rådets afgørelse 954/591/EF af 22. december 1995, er der åbnet et toldkontingent for eksport af ost til Canada. KN-koder omfattet af kontingentet

KN-koder omfattet af kontingentet

  • 0406 10 30
  • 0406 10 50
  • 0406 10 80
  • 0406 20 00
  • 0406 30 10
  • 0406 30 31
  • 0406 30 39
  • 0406 30 90
  • 0406 40 10
  • 0406 40 50
  • 0406 40 90
  • 0406 90 01
  • 0406 90 13
  • 0406 90 15
  • 0406 90 17
  • 0406 90 18
  • 0406 90 21
  • 0406 90 23
  • 0406 90 25
  • 0406 90 29
  • 0406 90 32
  • 0406 90 35
  • 0406 90 37
  • 0406 90 39
  • 0406 90 50
  • 0406 90 61
  • 0406 90 63
  • 0406 90 69
  • 0406 90 73
  • 0406 90 74
  • 0406 90 75
  • 0406 90 76
  • 0406 90 78
  • 0406 90 79
  • 0406 90 81
  • 0406 90 82
  • 0406 90 84
  • 0406 90 85
  • 0406 90 86
  • 0406 90 89
  • 0406 90 92
  • 0406 90 93
  • 0406 90 99

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

I afsnit 9 i den generelle import- og eksportvejledning er der en beskrivelse af de forskellige forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter.

Da hvert eksporttoldkontingent forvaltes efter reglerne i den indgåede handelsaftale mellem EU og det pågældende land uden for EU, fremgår de krav ansøgerne om eksportlicens skal opfylde af de enkelte konkrete eksportvejledninger. 

For eksport af ost til Canada med toldlempelse ved importen ind i Canada  skal der fremlægges en importlicens udstedt af myndighederne i Canada efter forelæggelse af en attesteret kopi af eksportlicensen for dem.

I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter.   

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Eksporttoldkontingentet er på 14 271,831 ton årligt.

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december, og ikke opdelt i delperioder.

Hvem kan ansøge?

Ansøgere, der søger om en import- eller eksportlicens på et toldkontingent, skal være etableret og momsregistreret i Danmark, herunder have et EORI-nummer. Toldagenter og -repræsentanter har ikke ret til at ansøge om licenser på toldkontingenter, da de ikke er indehaveren af licensen, dvs. den faktiske importør eller eksportør.

I afsnit 5 i den generelle import- 0g eksportvejledning kan I læse nærmere om, hvordan I registrerer jer som importør eller eksportør og søger om EORI-nummer hos Toldstyrelsen, samt bliver registreret hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter. 

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Licensansøgning

Ansøgning om licens på kontingentet kan indgives hver dag, og der kan indsendes flere licensansøgninger dagligt eller i løbet af en måned.

En ansøgt licens kan kun anvendes til gennemførelse af én enkelt eksportforretning, dvs. eksportangivelsen må kun omfatte en udførsel af ost til Canada.

Første gang, der ansøges om licens for nyt kontingentår, skal ansøgningen vedhæftes en erklæring om varernes oprindelse i EU, jf. afsnittet om oprindelsesland.

Ved ansøgningen om licenser på kontingentet kan I i stedet for den almindelige ansøgningsblanket anvende den særlige ansøgningsblanket for eksport af ost til Canada, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet, hvis ansøgningen omfatter flere eksportlicenser.

Særlig ansøgningsblanket for eksport af ost til Canada [indsæt link til[OHP1]  word-dokument med titlen: Ansøgningsblanket eksportlicens Canada i mappen: Eksport-ost samt hunde- og kattefoder].

Deponering

Deponeringsordningen på eksport, hvor en eksportør kan lade licensen deponere i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, og hvor licensen ikke skal fremlægges for Toldstyrelsen, kan ikke anvendes på dette kontingent.

Baggrunden er, at ved ansøgningen om importlicens i Canada skal licensindehaveren enten fremlægge den anvendte eksportlicens eller en behørigt påtegnet kopi af licensen, der er attesteret af Toldstyrelsen.

Deponeringsordningen er beskrevet i afsnit 11 i den generelle import- og eksportvejledning. I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter. 

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Ansøgningsperiode

Ansøgning om eksportlicens på kontingentet kan indgives dagligt, og der kan indsendes flere licensansøgninger dagligt eller i løbet af en måned i kontingentåret.

Fra den 20. december – 31. december i det forudgående år, kan der indsendes ansøgninger, og udstedes licenser med gyldighed fra det følgende kontingentår.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde senest kl. 13.00.

Se afsnit 7 i den generelle import- og eksportvejledning for, hvordan I sender jeres ansøgning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Garanti

På dette toldkontingent skal I ikke stille en sikkerhed (garanti) ved ansøgningen om licens.

Frigivelse/inddragelse af sikkerhedsstillelse

Reglerne for frigivelse og inddragelse af sikkerhedsstillelse på licenser er ikke relevante på dette toldkontingent, da I ikke skal stille sikkerhed ved ansøgningen om licens.

Da der på dette kontingent ikke skal stilles sikkerhed i EUR, er der ikke brug for en omregning af beløbet til danske kroner.

På dette toldkontingent er der ikke krav om, at I som virksomhed i forvejen skal være registreret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i EU-Kommissionens LORI-system.

På dette toldkontingent er der ikke krav om beregning af referencemængde.

På dette toldkontingent er der ikke krav om bevis for handel.

I afsnit 8 i den generelle import- og eksportvejledning kan I læse om udfyldning af ansøgningen. Vejledning og ansøgningsblanketter, herunder den særlige ansøgningsblanket for eksport af ost til Canada, findes på vores hjemmeside.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter [indsæt link].

Vær særlig opmærksom på disse rubrikker i den særlige ansøgningsblanket for eksport af ost til Canada, hvis ansøgningen omfatter flere licensansøgninger, eller i den almindelige ansøgningsblanket på en eksportlicens.

Begge ansøgningsblanketter er udarbejdet med hjemmel i blanketten  (AGREX) i bilag I i forordning (EU) 2016/1239 om ordningen for import- og eksportlicenser, meddelelse vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter (2016/C 278/03) og forordning (EU) 2020/761 om forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter med licenser:

Vær særlig opmærksom på disse rubrikker:

Rubrik 7 – Destinationsland:

Udfyldes med varens bestemmelsesland, der er: "Canada". Sæt X i rubrikken "JA" for obligatorisk bestemmelsesland. Licensen er kun gyldig for varer med oprindelse i EU.

Rubrik 15 – Beskrivelse ifølge den kombinerede nomenklatur (KN):

Beskriv de varer, som det enkelte kontingent omfatter, og de produkter, som I ønsker at eksportere. Se KN-koder omfattet af kontingentet. 

Varebeskrivelsen skal på dette kontingent svare til den, der fremgår af den kombinerede nomenklatur for den pågældende 8-cifrede KN-kode for produkter under KN-kode 0406 10, 0406 20, 0406 30 og 0406 40 og 0406 90, som anføres i rubrik 16[OHP1] .

Rubrik 16 – KN-kode(r):

Udfyldes med KN-koden eller de KN-koder, som I ønsker, ansøgningen skal omfatte. Se KN-koder omfattet af kontingentet.

KN-koden skal på dette kontingent være på den 8-cifrede KN-kode, som ansøgningen omfatter, og fremgår af varebeskrivelsen i rubrik 15. 

Rubrik 17 og 18 – Mængde i tal og bogstaver:

Udfyldes med den ansøgte mængde i tal og bogstaver.

Rubrik 20 – Særlige bemærkninger:

Skriv enten:  

"Ost til direkte eksport til Canada. Artikel 64 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 – Kontingent for kalenderåret xxxx"

eller

"Ost til eksport direkte/via New York til Canada. Artikel 64 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 – Kontingent for kalenderåret xxxx"

Hvis osten sendes til Canada via tredjelande i Europa, skal disse lande angives i stedet for eller sammen med angivelsen "New York".

Rubrik 22 – Særlige betingelser:

Skriv følgende: "Uden eksportrestitution".

EU-Kommissionen fastsætter ikke fælles tildelingskoefficienter for de ansøgte mængder på dette eksportkontingent, idet udnyttelsen af kontingentet administreres af det tredjeland (Canada), som kontingentet er tildelt.

Da udnyttelsen af dette kontingent ikke administreres af EU, men af Canada, er der ikke mulighed for beregning af ikke-udnyttede mængder i EU på dette kontingent.

Licensen udstedes hurtigst muligt efter, at ansøgningen er modtaget i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Den udstedte eksportlicens kan kun anvendes til én enkelt eksportforretning. Når eksportangivelsen er antaget af Toldstyrelsen, og bevis for varernes udgang af EU er modtaget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, er licensen udnyttet.

Gyldighedsperiode

En licens på kontingentet er gyldig fra den dag, hvor licensen udstedes, og indtil den 31. december i det år, hvori licensen er udstedt. Licenser, der søges og udstedes fra den 20. – 31. december i det forudgående år, kan, hvis det fremgår af ansøgningen, være med gyldighed fra det følgende kontingentår.

På de licenser, der udstedes på et eksporttoldkontingent, vil der i eksportlicensens rubrik 22 blive anført: "Artikel 3, stk. 4 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 finder ikke anvendelse". 

Overdragelse

Udstedte licenser på eksporttoldkontingenter kan ikke overdrages til en anden virksomhed iht. afsnit 13 i den generelle import- og eksportvejledning. Dette følger af artikel 7, stk. 2 i forordning (EU) 2020/760.

Anvendelse af licens i forbindelse med varernes indførsel i tredjeland

Licensindehaveren skal sikre sig, at den oprindelige anvendte eksportlicens, eller en behørigt påtegnet kopi af licensen, som er attesteret af Toldstyrelsen, forelægges de canadiske myndigheder ved ansøgningen om importlicens i Canada.

Mængde, der kan eksporteres på licensen

Kun den mængde, der er anført i licensens rubrik 17 og 18, kan eksporteres til Canada.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i licensens rubrik 19 skrive: "0 %" i tolerance.

Ansøgningsblanketten på eksportlicenser og den særlige ansøgningsblanket for eksport af ost til Canada, hvis ansøgningen omfatter flere eksportlicenser, kan hentes på nedenstående link. 

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Den Europæiske Union

EU-regler om handel

Kontakt

Eventuelle spørgsmål til ordningen kan rettes til licens@lbst.dk