Økologiske kreaturer skal ifølge økologireglerne være på græs i græsningsperioden, og køerne er vilde med det. I Danmark er græsningsperioden fra den 15. april til den 1. november, hvis forholdene tillader det.
Derfor hopper de økologiske køer
I den økologiske drift skal dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. En ko er skabt til at spise græs; derfor har den et behov for at afgræsse. Samtidig har køer, ligesom andre dyr, et adfærdsmæssigt behov for at kunne bevæge sig frit. Det er nok derfor, køerne i nogle tilfælde hopper rundt, når de kommer ud på marken igen.
Kravet om, at økologiske dyr skal ud på græsmarkerne i græsningsperioden, er én af de afgørende forskelle mellem økologisk og ikke økologisk mælke- og kødproduktion. Konventionelle landbrugere lukker i nogle tilfælde også deres køer ud på græsmarkerne, hvis de ønsker det, eller også holder de køerne i en løsdriftsstald, hvor de kan bevæge sig frit.
Vejret afgør, hvor lang tid køerne kan gå på græs
Nogle år bliver køerne på stald lidt længere, fordi det er for koldt eller vådt den 15. april. Når det er for koldt, gror græsset ikke endnu, og når det har regnet meget, er græsmarkerne så våde, at de bliver til mudder, når køerne kommer ud.
Hvis forholdene tillader, at dyrene kommer ud før den 15. april eller bliver længere ude end til den 1. november, er det kun godt. Jo mere, økologiske dyr er ude i den friske luft på de økologiske marker, jo bedre – sådan skal EU’s økologiforordning forstås.
Du kan regne med det røde økologi-mærke
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kontrollerer det økologiske jordbrug i Danmark. Vores økologikontrollører står vagt om økologiens troværdighed. Det gør de blandt andet ved at have ekstra fokus på, om de økologiske dyr er ude, når de skal være det. Derfor kan du som forbruger regne med, at når der er et rødt økologi-mærke på mælkeprodukter eller oksekød, du køber, så kommer det fra et dyr, hvor statskontrollen holder øje med, at dyrene kommer på græs i græsningsperioden.