Frist for anmeldelse af græs og kløver til avlskontrol ved TystofteFonden er rykket til 15. maj 2022

04-05-2022

Det er nu igen muligt at anmelde arealer til avlskontrol ved TystofteFonden. Anmeldelsesfristen er pga. det midlertidige servernedbrud undtagelsesvist rykket til 15. maj for græs og kløver.

Det er heldigvis nu igen muligt at anmelde arealer til avlskontrol efter en hurtig løsning af servernedbruddet ved TystofteFonden. Fristen for anmeldelse af græs og kløver er med begrundelse i det midlertidige servernedbrud i år rent undtagelsesvist rykket til 15. maj. Frist for anmeldelse af øvrige arter er uændret 15. maj.

Vi udsteder en ændringsbekendtgørelse snarest muligt.

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Planter & Biosikkerhed på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail planter&biosikkerhed@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.