Kontroldag på Augustenborg Slot

08maj

Den 8. maj inviterer medarbejdere fra Sagsbehandling & Kontrol i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til en spændende og praksisnær kontroldag på Augustenborg Slot på Als.

Dagen henvender sig til landbrugere og landbrugskonsulenter, der ønsker at få indsigt i, hvordan vi sammen kan skabe en mere smidig kontrol og sagsbehandling.

Dialog er i fokus, og deltagerne opfordres til at komme med nysgerrighed og være klar til at dele tanker og spørgsmål med styrelsens medarbejdere.

Kontroldagen vil rumme rig mulighed for at udveksle erfaringer og metoder til at imødekomme hverdagens krav.

Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig her.

Dagens forplejning afvikles i samarbejde med gastronom-, bager- og ernæringsassistentelever fra EUC Syd i Sønderborg og Sydjysk LandboUngdom. Der er derfor et forplejningsgebyr for dagen på kr. 150,-


Endeligt program og praktisk info sendes ud til deltagerne herefter.

Programpunkter for Kontroldag på Augustenborg Slot

  • Dørene åbner kl. 9.30 med ”en bid brød” og kaffe-te.
  • Kl. 10-12 er der velkomst ved vicedirektør Bente Koudal Sørensen i Festsalen efterfulgt af det faglige program. Her kan du få indblik i ”en sags liv”, få en guidet tour på styrelsens hjemmeside, høre kontaktcenteret fortælle om ”det første (svære) møde” og få indsigt i arealkontrollens ”faldgruber og godt-nok-linjer”.
  • Kl. 12 er Sagsbehandling & Kontrol vært ved sønderjyske tapas og de klassiske grillede ringriderpølser.
  • Kl. 13-15 afvikles anden runde fagligt program. Her følger vi op på arealkontrollen og går derefter videre til to spor om bl.a. ”forebyggelse af overtrædelser og fejl 40” på henholdsvis konditionalitet og økologi.
  • Efter det faglige program serveres der kaffe og kage i slottets smukke Havestue.
  • Der er mulighed for rundvisning på slottet i mindre grupper mellem kl. 15-ca. 16.

 Vi glæder os til at se jer til en dag fyldt med læring og dialog!

Har du spørgsmål, kan du skrive til: jordbrugskontrol@sgav.dk

Tid

8. maj 2025
Kl. 9.30 - 16.00

Sted

Augustenborg Slot

Målgruppe

Landbrugere og landbrugskonsulenter