Gå til hovedindholdet

Landbrugets drivhusgasudledninger

De største drivhusgasudledninger fra fødevareproduktionen stammer fra primærproduktionen, især landbruget. De samlede udledninger fra den danske landbrugssektor udgjorde i 2014 21 procent af Danmarks totale udledning. I absolutte tal svarer det ifølge DCE, Aarhus Universitet til 10,5 mio. tons CO2 - ækvivalenter fra landbruget.

Husdyrproduktionen er den største kilde til udledninger. Indenfor husdyrproduktionen tegner kvæg- og svineproduktionen sig for i alt 95 procent af udledningerne fordelt med 63 procent i kvægproduktionen (hovedsagelig malkekvæg) og 32 procent i svineproduktionen. Herefter følger heste, får/geder og fjerkræ i nævnte rækkefølge. Svin og malkekvæg er dermed de væsentligste husdyrkategorier. De står for i alt ca. 40 procent af den samlede udledning fra landbruget.

Forskellige typer af drivhusgasser i landbruget

Indenfor landbruget er lattergas (N2O) og metan (CH4) de væsentligste drivhusgasser. De udgør henholdsvis ca. 43 procent og 55 procent af den samlede udledning. Kuldioxidudledningerne (CO2) udgør kun ca. 2 procent.

Du kan læse mere om disse udledninger i det følgende.

Kuldioxidudledninger (CO2-udledninger i almindelig tale)

Kilderne til udledning af kuldioxid er især omsætning af planterester og husdyrgødning. En anden mindre kilde til CO2-udledninger er landbrugsmaskiner.

Lattergasudledninger

Lattergas stammer især fra anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning. Kort fortalt opstår lattergas ved, at kvælstoffet (ammoniak) i gødning ved nogle særlig kemiske processer (denitrifkation/nitrifikation) omdannes til lattergas.

Drivhusgaseffekten af lattergas er 298 gange kraftigere end effekten af CO2-udledninger.

Det betyder, at selv relativt små mængder lattergasudledninger har en stor effekt på klimaet.

Metanudledninger

Metanudledninger stammer især fra de drøvtyggende dyrs fordøjelsessystemer (bøvser). Bl.a. køer og får er drøvtyggere. En anden meget væsentlig kilde til metan er husdyrgødning og håndteringen af denne i forbindelse med opbevaring og udbringning på markerne.

Drivhusgaseffekten af lattergas er 25 gange kraftigere end effekten af CO2-udledninger.

Hvordan opgøres drivhusgasudledninger

Danmark følger FN’s retningslinjer

Man kan opgøre drivhusgasudledning efter forskellige principper. Danmark følger, ligesom resten af EU, FN’s internationale retningslinjer for klimaopgørelser, der er fastlagt af FN’s Klimapanel (International Panel on Climate Change, IPCC). Ifølge disse retningslinjer skal hvert land gøre rede for de udledninger, der sker indenfor landets egne grænser, og ikke for f.eks. udledninger ved produktionen af varer, der importeres.

En alternativ tilgang er de såkaldte livscyklusvurderinger (LCA, ”Life Cycle Assessment”). Med LCA-tilgangen opgør man, hvilken klimaeffekt der er knyttet til et produkt gennem alle led af produktionskæden. Man skal således også medregne udledninger fra f.eks. importeret foder og kunstgødning. Desuden indregnes klimabelastning fra transport, forarbejdning, emballering osv.

Omregningsfaktor

Drivhusgaseffekten af metan- og lattergasudledninger er kraftigere end effekten af CO2-udledninger. For at kunne sammenligne effekten af alle udledningerne, omregnes metan og lattergasudledninger til såkaldte CO2-ækvivalenter, dvs. til den mængde CO2 som de svarer til.

MENU