Gå til hovedindholdet

Forædlingsteknikker skal stoppe brugen af pesticider i klokkeblomster

Danmark producerer årligt 25 millioner klokkeblomster til pynt. Men produktionen kræver pesticider, herunder væksthæmmere og holdbarhedsmidler, som begge er til skade for miljøet. Et nyt projekt vil derfor forædle gener i planten, så pesticider ikke længere er nødvendige.

Produktionen af Campunala portenschlagiana, også kendt som klokkeblomst, indebærer i dag væksthæmmere, fordi planten er uønsket høj i forhold til efterspørgslen. Derudover bruges holdbarhedsmidler, der skal forhindre blomsten i at blive påvirket af luftarten ætylen.

”Hvis chaufføren ikke har styr på klimaet inde i vognen eller glemmer at lufte ud, så er det et problem for de blomster, der skal transporteres i den næste last. Når chaufføren f.eks. har kørt med bananer, hænger der ofte ætylen i luften, som er et modningshormon, der har en voldsom effekt på planter. Det har vi hidtil forhindret ved at sprøjte planten med pesticider. Men eftersom pesticider ikke er det bedste for miljøet, så søger vi nu en løsning i plantens egne gener,” siger Kell Kristiansen fra Gartneriet PKM, der sammen med Aarhus Universitet står bag projektet.

Nærmere bestemt skal projektet lave forædling af gener i planten. Det skal forhindre planten i at vokse sig for stor og samtidigt gøre den modstandsdygtig over for ætylen.

Målrettet forædling som løsning


”Vi bruger metoden, der hedder CRISPR/Cas9, som allerede er udviklet af nogle udenlandske forskere. CRISPR/Ca9s har den fordel, at man fjerner præcist de gener, man ønsker. Vi vil derfor bruge metoden til at fjerne det gen, der gør planten modtagelig over for ætylen. Vi bruger også samme metode til at ødelægge det gen i planten, der styrer, hvor høj planten skal være. Når det er lykkedes, skal vi arbejde med at beholde de ødelagte gener i vores forædling af nye klokkeblomst-sorter. På den måde slipper vi for at bruge pesticider og stråforkortere og undgår dermed at forurene miljøet,” siger Kell Kristiansen.

PKM regner med, at fremtiden bringer flere politiske restriktioner på væksthæmmere. Derfor bliver det svært for PKM at fortsætte deres nuværende produktionsgang, hvor pesticider og væksthæmmere spiller en større rolle. Af den grund beskriver PKM også det nye projekt som en del af deres fremtidssikring og som vigtig for at holde deres virksomhed i live. Men projektet skulle dog også gerne give PKM en konkurrencefordel:

Fremtidsudsigter for klokkeblomstproduktionen


”Der er flere gartnerier end os, der producerer klokkeblomster. Så hvis vi kommer med en sort, der ikke kræver sprøjtning, så har vi en konkurrencefordel. Og dem, der køber blomsterne, begynder jo også at stille krav om, hvordan blomsterne er produceret – f.eks. at det skal være uden væksthæmmere,” siger Kell Kristiansen.

Fakta


Projekttitel: Sustainable Campanula by Precise Genome Editing (SCaPGEd)

Projektdeltagere: Gartneriet PKM, Aarhus Universitet

Projektperiode: 01-01-16 – 31-12-19

Tildelt beløb: 3.134.076 kr.

Kontaktperson: Kell Kristiansen, Gartneriet  PKM, kk@pkm.dk, 2244 6419

 

 

 

Opdateret 14. august 2017

MENU