Gå til hovedindholdet

Ensilageproduktion til søs skal skabe værdi af bifangst og renseaffald

Ved fiskeri ender mange uønskede fisk i nettet på de store konsumfartøjer. Tidligere er disse såkaldte bifangster blevet smidt tilbage i havet, men med indførslen af den nye landingsforpligtelse, vil fiskerne gradvist blive pålagt krav om at ilandbringe alle de fisk, de får i nettet. Et nyt projekt vil sikre en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af bifangsterne ved at producere højkvalitetsensilage af restråstoffet direkte på fartøjerne. 

Frem mod 2019 implementeres den nye landingsforpligtelse i EU, som betyder, at fiskere skal lande alle ønskede, såvel som uønskede, fisk de fanger. De uønskede discardfisk kan bearbejdes til fiskeensilage, som bruges i bl.a. minkfoder og fiskeolie; men traditionelt set har efterspørgslen på disse produkter ikke været stor nok til at gøre produktionen af fiskeensilage rentabel. Dog har særligt minkfoderindustrien været voksende i de seneste år, og derfor er efterspørgslen på fiskeensilage steget markant, forklarer Kersti Haugan fra Teknologisk Institut, tidligere projektleder på projektet,

”Landingsforpligtelsen betyder, at man nu skal tage discardfisk med i land. Man må ikke bare smide dem overbord, som man har gjort tidligere. Selvom efterspørgslen på fiskeensilage fra discardfisk ikke altid har været stor, så er der rent faktisk mangel på den slags maritime råvarer i dag. Derfor er det ærgerligt, at vi lige nu kun har ganske få danske fartøjer med ensilageanlæg om bord,” fortæller Kersti Haugan.

Højkvalitetsensilage skal produceres på fartøjerne 


For at imødekomme den nye landingsforpligtelse og den stigende efterspørgsel vil projektgruppen igangsætte produktion af højkvalitetsensilage direkte på de store konsumfartøjer. Det skal gøre det nemmere for fiskerne både at håndtere, opbevare og i sidste ende tjene penge på discardfiskene. Løsningen kræver gennemgående forandringer, både på fartøjerne, og i havnene, og derfor har man i projektgruppen valgt at inddele indsatsen i to overordnede arbejdspakker.

”Første arbejdspakke består i at undersøge, hvordan andre lande arbejder med fiskeensilage på konsumfartøjerne, hvordan lovgivningen er i andre lande, samt hvilke erfaringer man har gjort sig allerede. Derefter starter vi op ude på skibene. Der er ikke tidligere lavet en nøjagtig kortlægning af discardmængden på de forskellige skibe. Derudover skal vi bl.a. finde ud af, hvor man kan placere ensilageanlægget, og hvordan man pumper ensilagen fra skibet over i lagertanken på havnen”, forklarer Kersti Haugan og fortsætter:

”Med arbejdspakke nummer to skal vi sikre, at der produceres kvalitetsensilage. Det gør vi ved eksempelvis at sørge for, at discardfiskene håndteres hygiejnisk på skibene. Derudover skal fiskerne overbevises om sammenhængen mellem kvalitet og pris for ensilage. For med fiskeensilage må man forstå, at køberne forlanger god kvalitet, for at betale en god pris”.

Nedsat klimabelastning og økonomisk gevinst


Ved succesfuld implementering af projektet kan fiskerne forvente en økonomisk gevinst. Det totale råvarepotentiale for fiskeensilageproduktion på mellemstore og store konsumfartøjer anslås af projektgruppen til i omegnen af 42.400 ton pr. år, hvilket svarer til en merværdi på hele 84,8 mio. kroner. Projektet har desuden potentiale til at reducere klimabelastningen markant, understreger Kersti Haugan:

”De vigtigste effekter ved projektet er en minimering af fosfor- og kvælstofforbruget. Vi regner med, at man årligt kan nedsætte klimabelastningen med 2000 kg CO2 pr. fartøj, og at vi kan installere et ensilageanlæg på ca. 53 fartøjer. På årsbasis svarer det til en reducering på 106 tons CO2 i forhold til nu”.

Fakta


Projekttitel: Styring af kvalitet ved produktion af fiskeensilage på konsumfartøjer 

Projektdeltagere: Teknologisk Institut (18 %), Hordafor DK,
Hvide Sande Shipyard, Steel and Service A/S, RI 468 Juli‐Ane v/Verner M. Jensen,
Landia,
HM 555 ‐ KINGFISHER v/Svenn Grønkjær, Hanstholm Havn,
Hvide Sande Havn,
Sydvestjysk Fiskeriforening,
QFish. 

Projektperiode: 01.02.2016-31.01.2019

Bevilget beløb: 8.114.658,00 kr. fra GUDP

Kontaktperson: Sara Kobbelgaard, sak@teknologisk.dk, 72201461

Opdateret 14. august 2017

MENU