Gå til hovedindholdet

Om GMO

GMO står for Genetisk Modificerede Organismer.  

Genetisk modificerede organismer (GMO'er) har fået indsat et eller flere gener på en måde, som ikke forekommer i naturen, nemlig ved hjælp af gensplejsning.  

Gensplejsning?

Der er indtil flere måder at flytte gener mellem organismer på. Ikke alle måder hører ind under definitionen på gensplejsning. Man har derfor lavet definitioner på, hvad der regnes som gensplejsning og hvad der ikke gør.

Hvad er gensplejsning ?

Planter har i naturen gennem årtusinder tilpasset sig de områder, hvor de vokser. Der opstår hele tiden tilfældige ændringer i arveanlæggene, også kaldet mutationer. Nogle af disse ændringer forbedrer planternes konkurrenceevne mens andre forringer den. På den måde sker der løbende ændringer i de arvelige egenskaber.

Gennem flere hundrede år har mennesker forædlet planter og dyr ved at udvælge individer med ønskede egenskaber. Ved krydsning har man kombineret ønskede egenskaber fra forskellige individer. Tænk f.eks. på variationen i prydplanter eller hunderacer.

Hvordan foregår gensplejsningen? (del 1)

Når den ønskede egenskab er fundet i en organisme, skal man først finde det gen, der giver den pågældende egenskab.

Isolering af gen

Det ønskede gen isoleres i et laboratorium ved at findele nogle planteceller og klippe det ønskede gen ud ved hjælp af forskellige såkaldte enzymer.

Det isolerede gen kobles ofte sammen med et markørgen, der senere kan bruges til at udvælge de gensplejsede planter. Man har blandt andet anvendt gener for resistens mod en bestemt type antibiotika eller et pesticid.

Gen splejses ind i celler

Det ønskede gen og evt. et markørgen splejses nu ind i celler fra den oprindelige plante.

Der kan anvendes forskellige teknikker til at gennemføre gensplejsningen:

  • Med jordbakterien Agrobacterium tumefaciens, der splejser sine egne gener ind i en plantes gener (se figur 1).
  • Ved hjælp af en "genkanon" kan man "skyde" små stykker af gener ind i plantens celler (se figur 1)
  • Ved at påvirke planteceller med forskellige metoder til at optage genet.
Figur 1
Figur 1. Gensplejsning foregår oftest efter to forskellige metoder. Højre del af figuren viser gensplejsningsprocessen med jordbakterien Agrobacterium tumefaciens. Venstre del af figuren viser gensplejsningsprocessen udført med en såkaldt "genkanon". En "genkanon" skyder generne ind i plantecellen, og nogle af dem vil sætte sig ind i plantens kromosomer. (Figur udarbejdet af DLF-trifolium)

Hvordan foregår gensplejsningen? (del 2)

Den gensplejsede roe er skabt ved at anvende jordbakterien Agrobacterium tumefaciens.

Optagelsen af det fremmede gen i plantecellerne lykkes kun i få tilfælde. 

Dyrkning af celler

De celler, der er forsøgt gensplejset, dyrkes nu på små glasskåle med næringsstoffer, og man kontrollerer om gensplejsningen er lykkes. Dertil anvender man oftest markørgenet. Men i tilfældet med roen kan man udvælge planterne ved at tilsætte Roundup, som de gensplejsede er resistente imod og derfor overlever.

Den gensplejsede foderroe indeholder altså ikke et specielt markørgen men kun genet for resistens mod Roundup.

I den efterfølgende tid er det kun nødvendigt at arbejde videre med de udvalgte planter.

Planter undersøges

Det skal undersøges, om planterne indeholder uønskede egenskaber, ligesom det skal undersøges, om de er lige så gode eller bedre end de traditionelle planter.

Figur 2
Figur 2. Gensplejsning trin for trin. Fra det ønskede gen er identificeret, til den færdige plante kan dyrkes af landmanden, går der ca. 10 år. (Figur udarbejdet af DLF-trifolium)
MENU