Gå til hovedindholdet

Cartagena-protokollen

Danmark har tiltrådt Cartagena-protokollen om biosikkerhed, som har til formål at sikre et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med håndtering af GMO’er. 

Formålet med protokollen

Formålet med Cartagena-protokollen om biosikkerhed er at sikre et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af genetisk modificerede organismer.

Cartagena-protokollen er en supplerende aftale mellem parterne under FN’s konvention om biologisk mangfoldighed. Denne konvention skal beskytte mangfoldigheder af dyre- og plantearter på kloden.

(EU-landene søger inden møder i regi af Cartagena-protokollen at koordinere positioner og at samarbejde).

Cartagena-protokollen regulerer først og fremmest eksport af genmodificerede afgrøder fra ét land til et andet. Den indebærer, at et givent land, der vil eksportere levende genmodificerede organismer beregnet til udsætning i miljøet, altid skal oplyse et givent modtagerland om den forestående eksport, og desuden altid skal stille de relevante oplysninger om organismen til rådighed.

Det er centralt for protokollen, at importlande skal have mulighed for at kræve en risikovurdering og dermed træffe beslutning om import af GMO’er på et veloplyst grundlag.

Ved ratifikationen af protokollen har Danmark bl.a. forpligtiget sig til at udveksle informationer vedrørende genetisk modificerede organismer og deres regulering via portalen for det internationale clearingcenter for biosikkerhed. 

Transport af genetisk modificerede organismer (GMO'er) fra ét land til et andet er reguleret af Cartagana-protokollen om biosikkerhed.

Læs eventuelt mere om Cartagena-protokollen.

Global vidensbank om GMO

Cartagena-protokollens omdrejningspunkt bliver den fremtidige ’Clearing-House’-mekanisme, som på dansk kaldes "Clearingcenteret for Biosikkerhed". Formålet med clearingcenteret er at udveksle informationer vedrørende genetisk modificerede organismer og deres regulering.

MENU