Gå til hovedindholdet

Den fælles markedsordning

Den fælles markedsordning for 2014-2020 er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik, som er bygget op omkring to søjler. Søjle 1 omfatter markedsforanstaltninger og direkte årlig støtte til landmændene, mens søjle 2 omfatter støtte til strukturtilpasning, blandt andet landdistriktsforanstaltninger og støtte til projekter over en flerårig periode. 

Markedsordningen hører til søjle 1 og fastsætter fælles regler for landbrugsprodukter i EU. Markedsordningen skal stabilisere EU's indre markeder og sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard.  

Den fælles markedsordning omfatter regler for offentlig intervention og støtte til privat oplagring for forskellige sektorer, f.eks. svinekød, mejeriprodukter, sukker, korn og frugt/grønt en kvoteordning for sukker, støtte til skolemælk og skolefrugt, støtte til producentorganisationer i frugt og grøntsektoren, og særlige kriseforanstaltninger. Den fælles markedsordning omfatter også regler for handel med tredjelande, dvs. import og eksport til/fra EU, handelsnormer for landbrugsprodukter, mulighed for ydelse af eksportstøtte samt regler for undtagelser fra EU’s konkurrenceregler.  

Den fælles markedsordning for 2014-2020 trådte i kraft pr. 1. januar 2014. Forvaltningen af de fælles markedsordninger finder sted i komitéer og ekspertgrupper på EU-plan, hvor både Kommissionen og medlemslandene deltager. På møderne drøftes bl.a. situationen på de nationale markeder, eventuelle problemer med administrationen, ligesom der løbende forhandles nyt regelgrundlag for implementering af ordningerne. 

I Danmark er det Landbrugsstyrelsen, som varetager administration og kontrol af ordningerne under den fælles EU-markedsordning.  

Læs mere om Landbrugsstyrelsens arbejde i EU og EU-organerne her. 

Baggrund for reformen

Den fælles markedsordning for 2014-2020 viderefører i store træk ordningerne fra perioden 2007-2013. De væsentligste ændringer er: 

  • Kriseforanstaltninger omfatter nu flere sektorer, og der er oprettet en særlig krisereserve
  • Kvotesystemet for sukker ophæves fra udgangen af september 2017
  • Mælkekvoterne ophørte fra april 2015
  • Medlemsstaterne kan vælge at anerkende producent- og brancheorganisationer i alle sektorer
  • Skolefrugtsordningens årlige budget og EU's medfinansiering øges

Tilskud til frugt og grønt

Den fælles markedsordning for frugt og grønt giver tilskud til producentorganisationer, dvs. sammenslutninger af danske frugt- eller grøntsagsavlere. TIlskud gives til driftsfonde og driftsprogrammer, der er oprettet og finansieret af den enkelte producentorganisation med det formål at styrke medlemmernes produktion og afsætning af frugt og grønt.

Et driftsprogram skal fremme forbruget af et produkt. Et program kan fx være et tiltag, der skal forbedre produktets kvalitet og på den måde fremme salget. Eller oplysningskampagner, der fx fremhæver, at frugt er sundt. Der gives tilskud til driftsprogrammer, der blandt andet:  

  • Forbedrer produkternes kvalitet 
  • Øger produkternes handelsværdi 
  • Fremmer salget 
  • Etablerer driftsgrene med økologiske produkter 
  • Fremmer en integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder.

Tilskud til driftsfonde og driftsprogrammer kan søges af godkendte danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren, der arbejder med følgende produkter:

  • Frugt
  • Grøntsager
  • Produkter bestemt til forarbejdning
  • Citrusfrugter
  • Nødder
  • Svampe. 

Tilskuddets størrelse til driftsprogrammer svarer maksimalt til 4,1 pct. af producentorganisationens årlige omsætning i en periode forud for ansøgningstidspunktet. Det er producentorganisationens opgave at dokumentere udgifterne forbundet med driftsprogrammet. 

Læs mere om tilskudsordningen til frugt og grønt i Tilskudsguiden her.

Tilskud til skolefrugt og -grønt

EU-kommissionen har vedtaget en skolefrugtordning, som har til formål at give skoleelever bedre adgang til frugt og grønt. Skolefrugtordningen i Danmark er både omfattet af økologisk og konventionel frugt og grønt og uddeles i børnehaveklasser op til og med 10. klasse.

Ordningen er finansieret med op til 100 % fra EU
Tilskud fra skolefrugtordningen i Danmark kan søges af: 

  • alle skoler med elever fra børnehaveklasse til 10. klassetrin
  • kommuner (der søger på vegne af skoler i kommunen)
  • leverandører af frugt og grønt  
  • organisationer

Skolefrugt- og grøntordningen fungerer som en tilsagnsordning, da der er begrænsede midler. Dette betyder, at ansøger først søger om at få reserveret en del af puljen. Får ansøgningen tilsagn, kan ansøgeren påbegynde uddelingen af skolefrugt inden for ordningens rammer.   

Du kan læse mere om skolefrugt- og grøntordningen i Tilskudsguiden her.

Tilskud til mælk

Der kan ydes støtte til mælk, herunder mejeriprodukter i form af offentlig intervention og/eller privat oplagring af smør og skummetmælkspulver.   

Privat oplagring

Tilskud til privat oplagring af mejeriprodukter ydes kun, når der eksisterer et behov for at stabilisere en usikker markedssituation. Privat oplagring gives til mejerier og er et værktøj til at stabilisere prisen. Mekanismen ved oplagring er, at udbuddet mindskes for at imødekomme den ændrede efterspørgsel. Teoretisk set stiger prisen ved oplagring for så at stabilisere sig efter en ligevægt i udbud og efterspørgslen. 

Intervention

Virksomheder især mejerier kan tilbyde medlemslandene, i Danmark LBST, smør og skummetmælkspulver til intervention i perioden 1. marts til 30. september til en pris på 169,8 €/100 kg for skummetmælkspulver og 221,75 €/100 kg for smør. Der er en maksimumsmængde for opkøb til fast pris for EU på 50.000 tons for smør og 109.000 tons for skummetmælkspulver. Opkøb herudover kan ske ved licitation.  Der er fastsat nærmere bestemmelser om de kvalitetskrav produkterne skal opfylde.

Skolemælksordningen

Det er muligt for skoler og institutioner at få tilskud til mælk fra EU. Støtten til skolemælk gives for at fremme en ernæringsrig og sund kost hos børn og unge under uddannelse.  De skoler og institutioner, som kan deltage i ordningen er:  

  • Kommunale folkeskoler, friskoler, private grundskoler, grundskolekurser og øvelsesskoler oprettet ved statslige og private seminarier
  • Offentlige og private gymnasier, studenterkurser og Hf-kurser 
  • Efterskoler og kommunale ungdomsskoler 
  • Handelsskoler og tekniske skoler 
  • Vuggestuer og børnehaver 
  • Andre undervisningsinstitutioner for børn og unge, herunder særforsorgsinstitutioner
  • Studerende på universiteter og andre højere læreanstalter er ikke omfattet af ordningen.

Skoler og institutioner kan vælge at overdrage administrationen af skolemælksordningen til en leverandør, organisation eller et forvaltningsorgan, fx en kommune. En overdragelse af administrationen forudsætter, at den pågældende leverandør, organisation eller forvaltningsorgan er godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. 

Du kan læse mere om skolemælksordningen i Tilskudsguiden her 

Tilskud til bier

At drive biavl er kendetegnet ved et svingende udbytte og forskellige produktionsbetingelser. 

En stigende forekomst af trusler mod biernes sundhed er begrundelsen for, at EU stiller forskellige støtteforanstaltninger til rådighed for sektoren. 

Tilskuddet er baseret på, at der hvert tredje år udarbejdes nationale programmer for biavl. Det treårige program finansieres med 50 % fra EU og den resterende del med nationale midler. Udarbejdelsen af programmet sker i tæt samarbejde med repræsentative erhvervsorganisationer indenfor biavl.

Det danske biavlsprogram for 2014-2017

Biavlsprogrammet for 2014-2017 giver tilskud til:

  • Faglig bistand til biavlere og sammenslutninger af biavlere
  • Bekæmpe af varroatose
  • Forenkling af flytningen af bistader
  • Støtte til laboratorier, der arbejder med analyser af honningens fysiske-kemiske karakteristika
  • Initiativer, der støtter genopbygningen af bibestandene i EU-lande
  • Samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter. 

Alle kan søge om tilskud til biavlsprojekter. Landbrugsstyrelsen prioriterer dog de projekter, der i størst omgang medvirker til en tilstrækkelig bestøvning af dyrkede afgrøder og vilde planter i alle dele af landet. Og som i øvrigt er på linje med fokusområder i ”Fødevareministeriets strategi om understøttelse om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark”.

Kriseordninger

EU's fælles landbrugspolitik opererer med ekstraordinære foranstaltninger, hvor der kan gives tilskud til forskellige kriseinstrumenter for at rette op på markedsforstyrrelser. Det er EU-Kommissionen, der afgør, hvorvidt der skal gribes ind med tilskud til kriseinstrumenter i EU's medlemslande. 

Der har fx. været krisestøtte i forbindelse med det russiske importstop til husdyrssektoren og til frugt- og grøntsektoren. Der har desuden været støtte målrettet til mælkeproducenter i de baltiske lande og i Finland. 

Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser 

Der kan gives tilskud til kriseinstrumenter, som kan reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser. Forstyrrelsen på markedet kan være som følge af betydelige prisstigninger eller fald på markeder inden eller udenfor EU.    

Foranstaltninger mod dyresygdomme og manglende forbrugertillid

EU-Kommissionen kan vedtage ekstraordinære støtteforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid, såfremt der indføres begrænsninger i EU-handelen eller handelen med tredjelande, dvs. lande udenfor EU.

Handelsbegrænsninger tages i brug til at bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme eller markedsforstyrrelser, som direkte påvirker forbrugertilliden og udgør en risiko for sygdom eller påvirkninger af folke-, dyre- eller plantesundheden. Tilskuddet kan iværksættes i forbindelse med begrænsninger i følgende sektorer for oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter, æg samt fjerkræ.

Specifikke problemer

Opstår der mere specifikke problemer, som kræver en hurtig indgriben, kan EU-Kommissionen gribe ind med gennemførelsesretsakter, der træder i anvendelse med det samme. Denne form for indgriben foretages kun, hvis problemet er særligt hastende og ikke dækkes af én af de ovenstående foranstaltninger, eller hvis en vedtagelse af en foranstaltning udsættes.

Intervention

Markedsordningen omfatter en interventionsordning for det indre marked.

Ordningen for intervention går ud på, at EU's medlemslande for EU's regning kan opkøbe blød hvede, hård hvede, byg, majs, skummetmælkspulver, smør, oksekød og uafskallet ris i krisesituationer. Formålet er, at udbuddet mindskes og priserne stabiliseres ud fra en ligevægt på markedet. Opkøb kan ske enten til fast pris eller ved licitation.

Markedsmekanismen ved opkøb ligner ordningen for privat oplagring af for eksempel svinekød eller smør og skummetmælkspulver, samt oksekød. Til forskel fra privat oplagring, hvor produkterne stadig ejes af de erhvervsdrivende, opkøber medlemslandet på EU’s vegne produkterne.

Import- og eksportlicenser samt handel med tredjelande

Som en del af EU’s fælles landbrugspolitik kræver import eller eksport af landbrugsvarer i visse tilfælde import- eller eksportlicens. Kravet med licens på bestemte landbrugsvarer har det formål, at EU kan overvåge hvilke mængder, der planlægges importeret til eller eksporteret fra EU.

Derudover kræver import af en række landbrugsvarer fra lande uden for EU, der importeres til nedsat told eller 0-told på bestemte toldkontingenter eller præferenceordninger også licens, ligesom eksport af visse mælke- og mejeriprodukter til bestemte lande kræver eksportlicens, hvis varerne skal have præferenceadgang til de pågældende lande udenfor EU.   

I Danmark er det Landbrugsstyrelsen, der administrerer og udsteder import- eller eksportlicenser.

Læs mere om reglerne for import- og eksportlicenser, toldkontingent og garantier her. 

Importlicenser

En importlicens giver ret og pligt til at importere en given mængde af en specifik landbrugsvare i løbet af den periode som licensen er gyldig. Vareområder med licenspligt til import er fx korn, herunder forarbejdede kornprodukter såsom mel, ris, hvidløg, landbrugsethanol, oliven og produkter af oliven. 

Alle, der ønsker at importere disse landbrugsvarer, kan søge om importlicens dagligt. 

Licenser på toldkontingenter kan normalt kun søges i bestemte perioder og omfatter bl.a. vareområderne mælk og mejeri, oksekød, fjerkrækød og hvidløg. Det er kun importører, der hjemmehørende, der kan søge om disse licenser.

De betingelser, der skal opfyldes, kan du læse mere om her.

Eksportlicenser

En eksportlicens har ligesom importlicensen det formål, at EU kan overvåge den planlagte eksport af bestemte landbrugsvarer. Licenspligten på eksport til ikke EU-lande omfatter fx korn, herunder også forarbejdede kornprodukter, ris og sukker.

Alle, der ønsker at eksportere disse landbrugsvarer, kan søge om eksportlicens dagligt. 

Licenser på ordninger med præferenceadgang i tredjelande omfatter mælk og mejeriprodukter. Derudover kræver eksport af sukker produceret ud over kvote også licens. Licenserne kan normalt kun søges i bestemte perioder. Det er normalt kun eksportører, der er hjemmehørende i Danmark, der kan søge på disse ordninger.

Du kan læse mere om ansøgning og krav til eksportlicens her. 

Handelsnormer

EU's fælles landbrugspolitik opererer med handelsnormer der skal sikre, at landbrugsprodukter fremstilles under bestemte produktionsforhold og lever op til gældende kvalitetskrav og bestemmelser for mærkninger, kvalitetsbetegnelser og pakninger. EU's handelsnormer opstiller retningslinjer for markedsføring i EU samt ved import og eksport, som skal medvirke til en større gennemsigtighed for forbrugerne i Europa.

De gældende handelsnormer afhænger af de forskellige sektorer i landbruget.  Fx gælder EU's handelsnormer for frugt og grønt kun friske, uforarbejdede produkter, som er beregnet til konsum. Det vil sige, at frugt og grønt, der skal bruges i industrien, fx til syltetøj, ikke omfattet af handelsnormerne.   

I Danmark har Fødevarestyrelsen hovedansvaret for handelsnormerne, idet Landbrugsstyrelsen varetager arbejdet med handelsnormerne for frisk frugt og grønt samt udførslen af handelsnormkontroller i pakkerier hos primærproducenterne samt ved import og eksport.

Du kan læse mere om EU-handelsnormer for forskellige fødevarer her 

EU´s regler for den fælles markedsordning

Du kan læse hele Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde her 

Reglerne for den fælles markedsordning 2014-2020 fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2003. Reglerne i forordningen bygger på landbrugsreformen for perioden 2014-2020 og ophæver den tidligere Rådsforordning (EF) nr. 1234/2007.  

Læs reglerne for den fælles markedsordning her.

Snitflade til Landdistriktsprogrammet 2014 - 2020

Landbrugsstyrelsen (LBST) sikrer, at der opretholdes en snitflade mellem tilskudsordningerne i EU's fælles landbrugspolitik, der bygger på to søjler: 

  • Søjle 1 indeholder den direkte landbrugsbrugsstøtte og markedsordningen for 2014-2020
  • Søjle 2 finansierer landdistriktspolitikken, herunder Landdistriktsprogrammet for 2014-2020 

Snitfladen skal medvirke til, at det ikke er muligt at ansøge om tilskud til samme projekt fra ordninger på tværs af de to søjler. Ud fra en afgrænsning (demarkation) fastsætter LBST, hvilket formål ansøgeren kan søge tilskud til og fra hvilken tilskudsordning. 

MENU