Gå til hovedindholdet

Tilskud til modernisering af slagtesvinestalde - 2016

Under denne ordning kan der søges om tilskud til modernisering på stalde til slagtesvin.

Hvis du har spørgsmål til ordningen, som du ikke kan finde svar på her på siderne, kan du sende en mail til euogerhverv@lbst.dk.

Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram og er finansieret af EU.

Hvem kan søge?

Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, der ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift.

Projektet skal gennemføres på din egen eller den forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der skal eje investeringen og er ansvarlig for at gennemføre projektet.

Der skal være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer på den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages. Arbejdskraftbehovet opgøres efter normtimesatser, som fremgår af bilag 3 i bekendtgørelsen (se fanen: Hvad siger loven).

Ved en jordbrugsproduktion forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til første salg er omfattet af definitionen.

Specifikt for økologiske jordbrugsbedrifter:

Tilskud til modernisering af slagtesvinestalde på økologiske bedrifter kan gives til jordbrugere, som ejer eller forpagter en primær jordbrugsbedrift, der er autoriseret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.

Ansøgningen om autorisation skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen seneste den dag, hvor ansøgningsfristen til denne ordning udløber. Kopi af autorisationsansøgningen skal vedlægges ansøgningen.

Senest ved tidspunktet for ansøgning om første udbetaling skal autorisation være opnået og svinebesætningen omlægges til økologi.

Senest ved tidspunktet for ansøgning om første udbetaling skal autorisation være opnået og svinebesætningen omlægges til økologi.

Hvad giver vi tilskud til?

Vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende seks indsatsområder:

  1. Barmarksbyggeri af stalde til slagtesvin (konventionelle bedrifter)
  2. Ombygning af eksisterende staldanlæg til slagtesvin (tilbygning og totalrenovering) (konventionelle bedrifter)

Barmarksbyggeri af stalde til slagtesvin (økologiske bedrifter) Ombygning af eksisterende staldanlæg til slagtesvin (tilbygning og totalrenovering) (økologiske bedrifter)Der er øremærket en særskilt pulje på 15 mio. kr. til investeringer på økologiske projekter under indsatsområde 3 og 4.

Du skal placere dit projekt i ét af de fire indsatsområder. Et projekt kan ikke placeres i mere end ét indsatsområde. Du skal vælge det indsatsområde, som er mest dækkende for dit projekt. Se vejledningen for definitioner på de forskellige typer af projekter.

Der er for indsatsområde1 og 2 (konventionelle stalde) udarbejdet standardomkostninger for etableringen af stalde til slagtesvin på konventionelle bedrifter. Prisen er fastlagt pr. stiplads, der etableres ved enten byggeri på barmark, tilbygning eller totalrenovering. Der er endvidere fastlagt hvilke obligatoriske byggeelementer, som du skal investere i under de forskellige projekttyper. Du kan se mere om standardomkostninger og de obligatoriske byggeelementer i vejledningens bilag 1.

For indsatsområde 3 og 4 (økologisk slagtesvinestalde) er der ikke fastsat standardomkostninger. Du skal i stedet indhente to tilbud for at dokumentere prisernes rimelighed for det projekt, som du søger tilskud til. De tilskudsberettigede byggeelementer og teknologier er anført i vejledningens bilag 2.

Senest ved tidspunktet for ansøgning om første udbetaling skal autorisation være opnået og svinebesætningen omlægges til økologi.

Tilskuddets størrelse

Det samlede, offentlige tilskud under denne ordning kan udgøre 20 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.

De samlede, tilskudsberettigede udgifter kan højest udgøre 35 mio. kr. pr. CPR nr. eller pr. CVR-registrerede, primær jordbrugsbedrift. Dette gælder samlet for projekter på tværs af alle indsatsområder.

Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne under denne ordning finansieres af EU (100 pct.) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Betingelser for tilskud

Det er blandt andet en betingelse for at få tilskud, at de samlede, tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 300.000 kr. Dette gælder både på ansøgnings- og udbetalingstidspunktet.

Læs mere i vejledningen om de betingelser, der gælder for at få tilskud.

Hvad siger loven?

Lovgrundlag


Lovgrundlaget for tilskudsordningen for miljøteknologi finder du på retsinformation.dk og på EUR-lex (som er en hjemmeside med EU-regler):

Danske regler (bekendtgørelser)

EU-regler (forordning)

Sådan søger du

Du skal søge om tilskud via Miljø- og Fødevareministeriets Tast-selv-service.

Link til Tast-selv-service: https://tastselv.fvm.dk

Læs vejledninger og anden information om ordningen her på siderne, inden du søger.

Formål med tilskuddet

Formålet med tilskud til barmarksbyggeri og ombygning af eksisterende stalde (totalrenovering og tilbygning) under ordning om modernisering af slagtesvinestalde er at styrke bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet, samt reducere miljøpåvirkningen fra svinesektoren.

Du skal allerede på ansøgningstidspunktet sandsynliggøre, at projektet vil være med til at understøtte formålet.

Prioritering af ansøgningerne

Landbrugsstyrelsen skal udvælge de projekter, der giver størst effekt i forhold til ordningens formål, uanset om der ikke er søgt om flere penge, end der er afsat til ordningen. Fordeling af midlerne mellem de fire indsatsområder betyder, at ansøgninger inden for indsatsområderne bliver håndteret og prioriteret særskilt. I prioriteringen lægger vi vægt på fire overordnede elementer:

  • Projektets effekt, miljøeffekt for projekter på konventionelle bedrifter og økonomisk effekt for projekter på økologiske bedrifter 
  • miljøgodkendelse 
  • byggetilladelse
  • finansieringserklæring.

De fire overordnede elementer, som ansøgningen indeholder, prioriteres i op til to trin.

Trin 1 af prioriteringen

I trin 1 får dit projekt tildelt point ud fra miljøeffekt for konventionelle slagtesvinestalde og økonomisk effekt for økologiske slagtesvinestalde. Derudover gives der point for miljøgodkendelse, byggetilladelse og finansieringserklæring.

For mere information om beregning af miljøeffekt og økonomisk effekt henvises til vejledningens afsnit 10.

Trin 2 af prioriteringen

Det andet trin (trin 2) bruges i tilfælde af pointlighed og overansøgning på puljen af midler. I så fald prioriteres ansøgningerne efter henholdsvis miljøeffekt og økonomisk effekt indenfor det enkelte indsatsområde.

For mere information om prioriteringsmodellen se vejledningen afsnit 10.

Her kan du se, hvordan du søger og finde vejledninger.

Se også Offentliggørelse - Krav til information om tilskud

Her kan du se, hvordan du søger og finde vejledninger.

Ansøg om støtte

Du skal søge tilskud via Miljø- og Fødevareministeriets Tast-selv-service.

Link til Tast-selv-service: https://tastselv.fvm.dk

Du finder vejledningen til Tast-selv-service her: http://help.lbst.dk/kom-godt-i-gang/

 

 

Ansøg om ændringer

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker. Det betyder også, at vi ikke kan godkende ændringer med tilbagevirkende kraft.

Du kan søge om disse ændringer:

  • Forlængelse af projektperioden
  • Ændring af projektindholdet
  • Ændring af budgettet (du kan dog kun søge om en budgetændring pr. år)
  •  Overdragelse af tilsagnet

Du skal søge om forlængelse, ændring af projektindhold og budget via Tast-selv service, hvor du skal gå ind og oprette en kopi af dit eksisterende ansøgningsskema og rette i dette.

Link til Tast-selv-service

Du finder vejledningen til Tast-selv-service her: http://help.lbst.dk/kom-godt-i-gang/

Ønsker du at overdrage tilsagnet til en anden, skal du bruge skemaet, som du finder nedenfor her. Skemaet skal udfyldes og sendes til erhverv@lbst.dk.

Du skal altid skrive en kort begrundelse for ændringen og beskrive, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Vær desuden opmærksom på dette:

  • For ansøgninger baseret på standardomkostninger (konventionelle stalde) kan der ikke ske forhøjelse af de enkelte omkostninger.
  • Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.
  • Projektændringer kan kun godkendes, såfremt ændringen efter vores vurdering er overensstemmelse med projektets formål.
  • Anmodning om godkendelse af projektændring kan ikke godkendes, såfremt ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret.

Erklæring om projektoverdragelse

Ansøg om udbetaling

Når du vil søge om udbetaling, skal du søge via skemaet ”Udbetalingsanmodning” i Tast selv-service.

Gå til Tast selv-service

Udbetalingsanmodningen vil blive oprettet automatisk og ligge klar på Tast selv-service fra begyndelsen af august 2016.

Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er altså 5½ år, hvilket står i EU-reglerne.

Her kan du se ofte stillede spørgsmål og svar og andre afklaringer. Seneste tilføjede spørgsmål og svar står øverst på siden.

Skal jeg som privat virksomhed indhente tilbud når jeg søger om udbetaling?

Du skal ikke indhente eller indsende tilbud efter tilbudslovens bestemmelser når du søger om udbetaling. Dette gælder, hvis du som f.eks. landmand eller privat virksomhed skal søge udbetaling fra den 1. juli 2017. Grunden til at du ikke skal indsende tilbud når du søger om udbetaling skyldes en lovændring, som giver mulighed for at undtage støtteordninger med standardomkostninger fra tilbudsloven. Du kan læse mere om lovændringen her.

Du skal fortsat gemme kvitteringer og anden dokumentation for dit projekt, som Landbrugsstyrelsen kan kontrollere under afsyning. 

Undtagelsen fra tilbudsloven gælder kun for private virksomheder. Offentlige myndigheder skal fortsat overholde tilbudslovens regler.

Kan kravet til etablering af gødnings- eller gylleopbevaring under indsatsområde 1 og 2 opfyldes ved etablering af en fortank?

Nej, det er ikke tilstrækkeligt at etablere en fortank alene. Der skal også etableres egentlig opbevaringskapacitet. Det fremgår af bilag 1 i vejledningen, at gødnings- /gylleopbevaring, er ét af de obligatoriske elementer omfattet af standardomkostningerne for barmark og tilbygning under indsatsområde 1 og 2.

Hvordan udfylder jeg finansieringserklæringen?

Hvis finansieringserklæringen er indhentet og korrekt udfyldt giver den 3 point til ansøgningen ved prioritering.

Du skal huske følgende i forbindelse med finansieringserklæringen:

  • Du skal bruge den skabelon, som styrelsen har udarbejdet til ordningen Modernisering af slagtesvin: Finansieringserklæring
  • Beløbet i erklæringen skal dække projektets udgifter. Du kan medregne det forventede tilskud til projektet.
  • Erklæringen skal være underskrevet af pengeinstitut, også når du selv finansierer projektet.
  • Husk at vedhæfte den udfyldte erklæring, når du sender ansøgningen om tilskud i Tast Selv-service.

Fejl i listen over obligatoriske elementer for tilbygning i bilag 1 på vejledningens side 50

Der er fejl i listen over obligatoriske elementer i vejledningens bilag 1. Under tilbygning på side 50, står der, at der skal installeres miljøteknologi som sikre minimum overholdelse af BAT krav”. Teksten præciseres, så den er konsistent med kravene til projekter omhandlende nybyg og totalrenovering. Teksten med fed rettes til:

Tilbygning

Miljøteknologi

 
  • Teknologi til reduktion af ammoniakudledning. Kan være i form af punktudsugning i kombination med luftrensning, delrensning, gyllekøling, fasefodring, overdækning af gyllebeholder, gyllelagune, gylleforsuringsanlæg eller fodringstiltag.

 

Bilag 1 i bekendtgørelsen er korrekt, og skal derfor ikke rettes.

Hvad betyder præciseringen? Præciseringen understreger, at det er et krav, at der i dit projekt indgår teknologier til reduktion af ammoniakudledningen. Du bestemmer selv hvilke teknologier samt omfanget af teknologierne. Der skal ved afsyning af projektet, kunne fremvises minimum en teknologi som har til formål at reducere ammoniakudledningen i det staldbyggeri, som der søges tilskud til. 

Hvilke ammoniakreducerende miljøteknologier er omfattet af tilskuddet til modernisering af slagtesvinestalde?

Det er kun de ammoniakreducerende teknologier, som placeres i staldbyggeriet der søges tilskud til, som er omfattet af standardomkostningen og dermed dit projekt.

Med andre ord, omfatter dit moderniseringsprojekt de miljøteknologier som påvirker ammoniakudledningen fra den slagtesvinestald og evt. de gylleopbevaringsfaciliteter, som du søger tilskud til.

Du kan derfor godt modtage tilskud til ammoniakreducerende teknologier under miljøteknologiordningen, som installeres på andre dele af dit anlæg, også selv om de bidrager til opfyldelse af det samlede BAT-krav for anlægget. Det afgørende er, at teknologierne ikke har direkte effekt på ammoniakudledningen i de staldbygninger og evt. gylleopbevaringsfaciliteter som er omfattet af dit moderniseringsprojekt.

 

 

Kan jeg søge om tilskud til renovering af slagtesvinestald, hvis jeg ikke skal etablere ny gulvprofil i stalden?

Som det fremgår af vejledningen side 11, er det et krav at totalrenovering skal omfatte etablering af ny gulvprofil, hvor der stilles BAT-krav som ved opførelsen af en ny stald. Det er dermed et krav, at der etableres ny gulvprofil og at det projekt der søges tilskud til kræver ny miljøgodkendelse efter § 10, 11 eller 12 i Bekendtgørelse om lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Etableringen af nyt gulv er afgørende for definitionen af totalrenovering. Hvis der ikke etableres nyt gulv, anses projektet ikke som værende totalrenovering og det vil medføre bortfald af tilsagnet. Hvis en landmand, har en stald hvor der ikke er behov for totalrenovering i overensstemmelse med definitionen i vejledningen, er projektet ikke tilskudsberettiget og må derfor evt. gennemføres uden tilskud fra Landbrugsstyrelsen.

Er det obligatorisk at investerer i de byggeelementer på listen i vejledningens bilag 1, som er anført med evt. eller /?

Når der i bilag 1 er anført elementer med angivelse af evt. eller /, har ansøger mulighed for at vælge at investerer i det pågældende byggelement.

Ansøger kan frit vælge at investerer i følgende, men ikke er forpligtet hertil:

·         … evt. befæstet areal

·         … evt. nødstrømsanlæg

·         … evt. loftflade og isolering

·         … evt. kummesystem

I de tilfælde hvor 2 elementer er listet med / imellem, fx træholder/halmhæk, skal ansøger som minimum investerer i det ene element, men kan vælge at investere i begge.

Skal et projekt, som etableres i tilknytning til en eksisterende produktion, kunne sælges fra selvstændigt, jf. definition i miljølovgivningen for at blive betragtet som et barmarksprojekt?

Det afgørende for om et projekt med etablering af en ny slagtesvinestald under ordningen kan kategoriseres som et barmarksprojekt er, om der sker investering i alle de obligatoriske omkostninger for barmark i bilag 1 i vejledningen, herunder ekstra inventar – og servicefaciliteter

I beregningsgrundlaget for standardomkostningen til ”barmark” er i ”Ekstrainventar og servicefaciliteter” medregnet omkostning til vådfoder-blandetank eller trækstation til tørfoder samt nødvendig silokapacitet til håndtering af daglig fodring (evt. 8-10 dages opbevaring ved levering af færdigfoder). Silo kan være placeret inde i en foderlade (kan være en eksisterende lade på ejendommen) eller de kan være placeret udendørs enten i tilknytning til den nye stald eller hvor mølleri og råvarehåndtering i øvrige er på ejendommen.

Når der i definitionen af barmarksprojekter i denne ordningen omtales komplet installation således: ”Ved komplet installation forstås i denne ordning et anlæg med investering i alle service- og opbevaringsfaciliteter, som kan drives selvstændigt.”, skal det ikke forstås som den fortolkning, der er i henhold til miljølovgivning om to adskilte husdyranlæg, som også kræver to adskilte miljøgodkendelser (et anlæg, som kan sælges fra).

Hvordan finder jeg ud af hvilken indsatsområde og standardomkostning mit projekt hører under?

Det afgørende ved valg af indsatsområde og standardomkostning er, at du skal lave en vurdering af, om alle elementerne fra den obligatoriske liste skal bygges. Skal du bygge alle elementerne fra de pågældende indsatsområde og standardomkostning, så hører projektet til her. Hvis der står elementer på den obligatoriske liste, som du ikke skal bygge, så kan du ikke søge tilskud i det pågældende indsatsområde og standardomkostning. Hvis du fx ikke skal bygge råhus, vægge, tag så kan et projekt ikke klassificeres som et tilbygningsprojekt, men er i stedet et renoveringsprojekt, da de eksisterende vægge- og tagkonstruktioner bruges.

Landbrugsstyrelsen vil ved afsyning i forbindelse med udbetaling lave en kontrol af, at alle de obligatoriske elementer fra det pågældende indsatsområde og standardomkostning er bygget. 

Kan der være tilfælde, hvor gødnings- og gylleopbevaring ikke er et obligatorisk element under indsatsområde 1 og 2?

Nej, gødnings- og gylleopbevaring vil altid være et obligatorisk element under indsatsområde 1 og 2, men en minimumskapacitet på 6 måneders opbevaring er tilstrækkeligt. Det svarer til, at der skal opføres 1 m3 gyllekapacitet per etableret stiplads. Bedriften skal samlet set opfylde alle generelle lovmæssige krav til opbevaringskapacitet. 

Hvis der ikke er gødnings- og gylleopbevaring, eller hvis der ikke er tilstrækkelig kapacitet i den gødnings- og gylleopbevaring, der er etableret, sanktionerer vi udbetalingen efter reglerne i bekendtgørelsen. Sanktionen beregnes ud fra antallet af stipladser, som mangler eller ikke har tilstrækkelig gyllekapacitet. Vi sanktionerer med 7 % per stiplads for barmarksprojekter og 8 % per stiplads for tilbygning.

Vi har i december 2016 offentliggjort en nyhed om dette emne, se her.

Hvilke krav er der til faktura, der skal indsendes som dokumentation for udbud ved ordninger med standardomkostninger?

Er det nok kun at sende den sidste slutfaktura sammen med dokumentationen for udbud?

Nej, alle løbende a conto fakturaer ved levering af delydelser, som er omfattet af den udbudspligtige entreprise, skal sendes ind med udbudsdokumentationen. Det er en god ide at opfordre leverandøren til at henvise til sit tilbud i fakturaerne, da det vil gøre det nemmere at se sammenhængen mellem fakturaen og det gennemførte udbud.

Skal der også sendes betalingsdokumentation? 

Nej, der er ikke krav om betalingsdokumentation.

Opdateret 17. august 2017
MENU