Gå til hovedindholdet

Tilskud til etablering af løsdrift i farestalde 2018

Ordningens formål er at øge dyrevelfærden for søer gennem tilskud til etablering af løsdrift i farestalde.

Vi har afsat 18 mio. kr. til farestaldsordningen i 2018, og vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende to indsatsområder:

  1. Nybygning af farestalde med løsdrift, herunder tilbygning til eksisterende stalde. Der er afsat 14 mio. kr. til dette indsatsområde.   
  2. Ombygning af eksisterende bygninger med henblik på etablering af løsdrift i farestalde. Der er afsat 4 mio. kr. til dette indsatsområde. 

Har du spørgsmål til ordningen, kan du finde mange af svarene her på siden eller i vejledningen under fanen ”Skema og vejledning”. Mangler du alligevel svar på dit spørgsmål, kan du sende os en e-mail til euogerhverv@lbst.dk.

Hvem kan søge?

Du kan få tilsagn om tilskud, hvis du ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift. Det er en betingelse, at projektet gennemføres på din egen eller din forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der er ansvarlig for at gennemføre projektet.

På den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages, skal der være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, opgjort efter normtimesatser. Kravet skal kontinuerligt være opfyldt, det betyder, at det skal være opfyldt både på tilsagnstidspunktet, på udbetalingstidspunktet og i projektets opretholdelsesperiode.

Hvad giver vi tilskud til?

Vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende to indsatsområder:

  1. Nybygning af farestalde med løsdrift, herunder tilbygning til eksisterende stalde.
  2. Ombygning af eksisterende bygninger med henblik på etablering af løsdrift i farestalde.

Det er en forudsætning, at projektet indeholder de byggeelementer og teknologier, der er inkluderet i standardomkostningerne, samt at der opføres det antal stipladser, der fremgår af tilsagnet. En stald skal således indeholde alle de angivne elementer i skemaet nedenfor for at være berettiget til tilskud. De teknologier og investeringer, som indgår i projektet, skal være nye.

Det er vigtigt, at du læser vejledningen grundigt, når du planlægger din ansøgning. Du kan finde vejledningen under fanen Vejledning. [link]

Tabel: Standardomkostninger og obligatoriske elementer i standardomkostninger

Standardomkostninger KategoriUdspecificering af obligatoriske elementer

Nybyggeri (inkl. tilbygning)

39.400 kr./faresti

Byggeomkostninger til råbygning

 

Bund, gulv inkl. jord- og støbearbejde 

Tagkonstruktion (som også kan indeholde loftsflade og isolering)

Facade inkl. fundament

Gavl inkl. fundament samt gavltrekant (gælder også ved fx rundbuehaller, dvs. der tages hensyn til, at byggestilen afgør formen og behovet)

Døre, vinduer og skillevægge

.

Inventar

Spaltegulv og/eller fast gulv med mulighed for op til 5 pct. dræn

Stiadskillelse til løsdrift

Krybbe, vand samt udfodringsenhed

Pattegrisehule eller -rum

Boks, bøjler og/eller støttevægge

Ventilation: Indsugnings- og udsugningsenhed samt styringsenhed

Elinstallation, belysning og VVS

Ombygning

14.500 kr./faresti

Inventar

Fjernelse af gammelt inventar og el-installationer

Ny gulvprofil

Spaltegulv og/eller fast gulv med mulighed for op til 5 pct. dræn

Stiadskillelse til løsdrift

Krybbe, vand samt udfodringsenhed

Pattegrisehule eller –rum

Boks, bøjler og/eller støttevægge

Elinstallation, belysning og VVS

Tilskuddets størrelse

Der kan ydes tilskud på 20 procent af standardomkostningerne pr. faresti for projekter omhandlende nybyggeri og 40 procent af standardomkostningerne pr. faresti for projekter omhandlende ombygning.

Standardomkostningerne beskriver, hvor meget det i gennemsnit koster at etablere enten nye farestalde med løsdrift eller ombygning af eksisterende bygninger til løsdrift i farestier.

Standardomkostningen og tilskudssummen pr. etableret faresti fremgår aftabellen nedenfor:

OmbygningNybyggeri
Standardomkostning14.500 kr. pr. etableret stiplads39.400 kr. pr. etableret stiplads
Tilskuddets størrelse5.800 kr. pr. etableret stiplads7.880 kr. pr. etableret stiplads

Der kan indsendes 1 ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR.nr. Hver ansøgning må højst udgøre 3,7 mio. kr. i tilskud og dermed kan du under indsatsområde 1 maksimalt få tilskud til 469 stipladser, og under indsatsområde 2 kan du maksimalt få tilskud til 637 stipladser.

Det betyder, at hvis du ønsker at søge til både nybyg og ombyg af løsdrift i farestalde, så skal du sende en ansøgning under hvert indsatsområde, og disse vil blive prioriteret hver for sig. 

Betingelser for tilskud

Det er en betingelse, at projektet gennemføres på tilsagnshavers egen eller forpagtede bedrift, og tilsagnshaver er ansvarlig for gennemførelse af projektet.  

De samlede, tilskudsberettigede udgifter skal på ansøgningstidspunktet og udbetalingstidspunktet udgøre mindst 300.000 kr.  

Alle ansøgte farestier i staldanlægget skal være mindst 5,2 m2 pr. so.

Projektet skal gennemføres med de obligatoriske elementer, der indgår i beregningen af standardomkostningerne. Du kan finde de obligatoriske elementer i vejledningen og under fanen ’Hvad giver vi tilskud til? Se tabellen ”Standardomkostninger og obligatoriske elementer i standardomkostninger” for listen af minimumskrav, som du skal investere i. De obligatoriske elementer og teknologier skal være nye.

Hvad giver vi tilskud til.

Selve udvælgelsen og prioriteringen af projekterne er beskrevet udførligt i vejledningen, som du også kan finde her i Tilskudsguiden.

Hvad siger loven?

Lovgrundlag for tilskudsordningen løsdrift i farestalde finder du på www.retsinformation.dk:
Læs lovgrundlag for løsdrift i farestalde her.

Du kan desuden læse om reglerne på EUR-lex, som er en hjemmeside med EU-regler.
Du kan læse mere om forordningerne på EUR-lex gældende for farestaldsordningen her.

Sådan søger du

Du skal søge om tilskud til via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Link til Tast selv-service: https://tastselv.fvm.dk)

Du finder vejledningen til Tast selv-service her: http://help.lbst.dk/kom-godt-i-gang/

Husk at læse vejledning og anden information om ordningen her på siderne, inden du søger.

Find vejledning her.

Formål med tilskuddet

Tilskudsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der overordnet har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.  

Formålet med ordningen er at fremme dyrevelfærd gennem tilskud til projekter forbundet med etablering af løsdrift i farestalde.

Ved farestalde forstås det anlæg, hvor søerne opstaldes fra ca. en uge før forventet faring frem til pattegrisene fravænnes. Ved løsdrift forstås en indretning, hvor soen frit kan bevæge sig rundt i stien.

Her kan du finde skemaer og links du skal bruge, når du vil søge om tilskud, projektændringer og udbetaling mv. Du kan desuden finde en udførlig vejledning til ordningen.

Ansøg om støtte

Alle ansøgninger om tilskud inden for farestalde 2018 skal indsendes via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service:

https://tastselv.fvm.dk

Du finder vejledningen til Tast selv-service her:

http://help.lbst.dk/kom-godt-i-gang/

Læs vejledningen og anden information om ordningen her på siderne, inden du søger.

Ansøg om ændringer

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker. Vi kan ikke godkende ændringer med tilbagevirkende kraft.  

Du kan søge om følgende ændringer:

  • Forlængelse af projektperioden.
  • Ændring af projektindholdet.  

Du skal søge om ændring af projektet hos Landbrugsstyrelsen.

Du skal sende din ansøgning om ændring via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. I Tast selv-service skal du finde dit senest indsendte ansøgningsskema og rette i dette. Herefter genfremsender du skemaet med ændringerne. Brug bemærkningsfeltet til at beskrive ændringen, begrundelse samt bemærkninger til ændringen.

Din ansøgning om ændring skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet, og din ansøgning om ændring skal være begrundet.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.

Ønsker du at overdrage tilsagnet til en anden, skal du bruge skemaet, som du finder nedenfor. Skemaet skal udfyldes og sendes til projekttilskud@lbst.dk.

Du skal altid skrive en kort begrundelse for ændringen og beskrive, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Erklæring om projektoverdragelse.  

Ansøg om udbetaling

Du skal sende din ansøgning om udbetaling af tilskud via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Når du søger om udbetaling, skal du oplyse, hvor mange etablerede stipladser du søger om udbetaling af tilskud til. Du kan dog maksimalt få udbetalt tilskud til det antal stipladser, du har fået tilsagn til.

Du kan læse mere om hvordan du ansøger om udbetaling i vejledningen.

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år efter slutudbetalingen
Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er altså 5½ år, hvilket står i EU-reglerne.

Må jeg bruge farestien, som fravænningssti til pattegrise? Altså, må soen fjernes, og lade pattegrisene forblive alene i stien?

Nej, stien skal udelukkende benyttes som faresti. Fjernes soen, mens grisene forbliver i stien til en vis størrelse, ændres stiens formål fra en faresti til fravænningssti.

Kan jeg overdrage mit tilsagn til et andet CVR-nr. hvis selskabskonstruktionen bag det CVR-nummer, som får tilsagn, ændrer sig?

Ifølge reglerne for overdragelse af tilsagn (§ 13), er det ikke en mulighed at overdrage et tilsagn fra et CVR-nr. til et andet, medmindre du sælger/bortforpagter hele bedriften, lader den gå i arv eller helt eller delvist generationsskifte.

Hvordan vil I opmåle stierne, når I kommer på kontrol?

Det er vigtigt, at der er klarhed omkring målemetoden. Kontrolløren måler stiernes areal samt eventuelt fast gulv, hvis dette har indgået i prioriteringen af ansøgningen. Stien vil blive målt fra midt på midten af inventar i den ene ende til midt på midten af inventar i den anden ende af stien. Se nedenstående tegning:

Hvis jeg både ønsker, at bygge en helt ny stald til løsdrift, men også skal ombygge min eksisterende svinestald, så den kan bruges til løsgående søer, kan jeg så søge om dette i det samme ansøgning?

Nej, du skal sende to ansøgninger, og disse vil blive prioriteret hver for sig som to selvstændige projekter. Det betyder, at du måske får tilsagn til det ene projekt, men ikke det andet.

Der kan søges i begge indsatsområder samtidig jf Bek. §1. Hvert projekt skal til beløbe sig til mindst 300.000 kr. jf. §7, stk. 3. Det maksimale tilskud kan således udgøre 3.700.000 kr. pr. indsatsområde jf. §11 stk. 2.

Under indsatsområde 1 er der et obligatorisk element, der hedder ”gavltrekant” (Bilag 3 til bek. Hvad vil kontrolløren lægge vægt på?

Under indsatsområde 1 er der et obligatorisk element, der hedder ”gavltrekant” (Bilag 3 til bekendtgørelsen) Hvad vil kontrolløren lægge vægt på, hvis dette element ikke er trekantet? Vil gavlfacader, hvor overbygningen i gavl er rund (rundbuehal), eller firkantet, hvis der er fladt tag, kunne accepteres?

Under de obligatoriske elementer for indsatsområdet om nybyg/tilbyg, er elementet ”gavltrekant” nævnt, dette er kun et udtryk for at en trekantet gavl er den mest anvendte i landbrugsbyggeri. Der er valgfrihed i forhold til byggestil, og derfor vil det i kontrollen ikke være afgørende, hvilken form gavlen har, det vigtigste er, at de obligatoriske elementer er opført.

Hvad indebærer det, at produktionsaktiviteten ikke må ophøre i opretholdelsesperioden (§ 10, stk. 1, nr. 6)? Må stalden slet ikke stå tom og i så fald hvor længe? Der kan være legitime årsager til et ophør/midlertidigt ophør af produktionsaktiviteten.

Produktion i farestalde er en kontinuerlig produktionsform, hvor det ikke forventes, at staldene står tomme i længere perioder.

Hvis staldene står tomme i længere perioder pga. ekstraordinære hændelser såsom sygdomsudbrud, hvor besætningen er slået ned, vil der ikke ske bortfald af tilsagn. Dette skal kunne dokumenteres ved kontrol.

Hvordan beregner I, at arbejdskraftbehovet er opfyldt? Når arealerne hentes automatisk fra Fællesskema, kan man så ikke anvende de arealer, man har købt eller forpagtet efter indsendelse af Fællesskemaet?

Udregningen af, om arbejdskraftbehovet er opfyldt, sker som udgangspunkt automatisk, idet oplysningerne hentes fra Fællesskema og CHR-registeret. Hvis man er uenig i de hektar, afgrøder og antal dyr, der ligger til grund for beregningen, så er det muligt at indsende dokumentation for fx nyerhvervede arealer.

Bemærk, at alle arealer skal være anmeldt i Fællesskemaet. Hvis du har nyerhvervede arealer, og du endnu ikke har anmeldt dem i Fællesskemaet, skal den tidligere ejer have haft anmeldt arealerne i seneste Fællesskema. Det gælder også for arealer med juletræer, som for at indgå i beregningen af arbejdskraftsbehovet skal anmeldes i Fællesskema.

I ansøgningsskemaet står der, at jeg opfylder/ikke opfylder arbejdskraftsbehovet på mindst 830 timer. Hvordan har I tjekket det?

Når du udfylder din ansøgning foretager vi et automatisk tjek af, om du opfylder kravet om, at der skal være et arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer om året på din virksomhed. Det gør vi ved at beregne den tid du bruger på de afgrøder du dyrker på dine arealer og på din husdyrproduktion. Vi anvender standardiserede timesatser (normtimesatser) for de forskellige afgrøder og dyr. Normtimesatserne finder du i et bilag til bekendtgørelsen og til vejledningen.

Hvis den automatiske kontrol beregner arbejdskraftbehovet til at være mindre end 830 timer, har du mulighed for at begrunde, hvorfor din virksomhed overholder kravet, samt vedhæfte relevant dokumentation. Vi vil herefter, på baggrund af en konkret vurdering, vurdere, om din virksomhed overholder kravet. Hvis ikke du angiver, hvorfor din virksomhed opfylder arbejdskraftbehovet og ikke vedhæfter den relevante dokumentation herfor, kan du ikke indsende din ansøgning. Du kan i denne FAQ finde information om de kendte tilfælde, hvor vi ikke automatisk kan beregne et arbejdskraftsbehov for dine arealer eller husdyrproduktion.

Du kan se, hvordan vi har beregnet arbejdskraftbehovet for din virksomhed i fanebladet ”Arbejdskraftbehov”.

Hvilke data anvender I til beregning af tidsforbruget på mine arealer?

Vi bruger oplysninger om dine arealer og afgrøder fra din virksomheds senest indsendte ansøgning om grundbetaling i Fællesskemaet (FS). I din ansøgning om tilskud anvender vi oplysninger fra Fællesskemaet 2018.

Når du indsender din ansøgning om udbetaling af tilskud anvender vi oplysninger fra senest indsendte Fællesskema. Det betyder, at hvis du f.eks. indsender ansøgning om udbetaling af tilskud den 1. juni 2019, så anvender vi oplysninger fra Fælleskemaet 2019.

Hvis du går over på fanebladet ”Arbejdskraftsbehov”, så kan du se, hvilke oplysninger vi har brugt til beregningen.

Hvordan beregner I tidsforbruget på mine arealer?

Vi beregner tidsforbruget for dine arealer ved brug af normtimesatser.

Hvis din virksomhed samlet har mindst 415 hektar, så vurderer vi, at arbejdskraftsbehovet på 830 timer er opfyldt. Det gør vi fordi den laveste normtimesats for en afgrøde er på 2 timer pr. hektar.

Hvis der er under 415 hektar på din virksomhed, så beregner vi tidsforbruget for de enkelte marker ved brug af normtimesatserne. Hvis vi beregner det samlede tidsforbrug til mindst 830 timer, så er arbejdskraftsbehovet opfyldt. Hvis tidsforbruget på dine arealer er under 830 timer, så beregner vi også tidsforbruget for din husdyrproduktion. 

I fanebladet ”Arbejdskraftsbehov er tabellen er udfyldt med oplysninger fra din virksomheds Fællesskema 2018.  Vi har placeret dine afgrøder i den tilhørende normkategori, hvilket fremgår af tabellen. En normkategori kan f.eks. være ” Frilandsgrøntsager excl. konservesærter”. Herefter har vi summeret arealet af de afgrøder, som hører til under samme normkategori. Det summerede areal har vi ganget med normtimesatsen, der er gældende for den aktuelle normkategori. Normtimesatsen afhænger af, hvor stort et areal du dyrker med den pågældende afgrøde. For hver normkategori kan du se, hvilken normtimesats vi har brugt til beregningen. Der findes normtimesatser både for den konventionelle og den økologiske produktion. I den automatiske beregning har vi anvendt normtimesatserne for den konventionelle produktion.

Hvornår kan tidsforbruget for mine arealer ikke beregnes automatisk?

Der kan være afgrødetyper, hvor der ikke findes en normtimesats. Hvis det er tilfældet, så vil afgrøden være placeret i kategorien ”Ingen afgrødekategori”.

Fra Fællesskemaet har vi kun oplysning om dine hovedafgrøder og kan derfor ikke se, hvis der har været flere afgrøder på samme areal i løbet af høståret. Det kan f.eks. være tilfældet for gartneri på friland.

Hvis du ikke har søgt om grundbetaling i din virksomheds CVR-nr., så kan vi ikke beregne arbejdskraftsbehovet automatisk. 

Hvilke data har I brugt til beregning af tidsforbruget for min husdyrproduktion?

Vi har indlæst oplysninger om din husdyrproduktion fra Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Vi indlæser oplysninger om alle de dyr din virksomhed står som ejer af og du derfor har et arbejdskraftsbehov til. Hvis du går over på fanebladet ”Arbejdskraftsbehov”, så kan du se, hvilke oplysninger vi har brugt til beregningen.

Hvordan beregner I tidsforbruget for min husdyrproduktion?

Vi beregner tidsforbruget for de enkelte dyretyper ved brug af normtimesatser.

Når vi indlæser oplysninger fra CHR, placerer vi dine husdyr i den tilhørende normkategori, hvilket fremgår af tabellen i ansøgningsskemaet. En normkategori kan f.eks. være ”Malkekøer, eksklusiv opdræt og grovfodring”. Herefter har vi summeret antallet af dyr, som hører til under samme normkategori.  For nogle dyretyper vil det være nødvendigt at gange antallet af dyr fra CHR med en faktor for at få beregnet antal producere dyr – se afsnittet Omregning fra ”dyr på stald” til ”producerede dyr”. Det summerede antal dyr har vi ganget med normtimesatsen, der er gældende for den aktuelle normkategori. Normtimesatsen afhænger af, hvor mange årsdyr/producerede dyr du har af den pågældende dyretype. For hver normkategori kan du se, hvilken normtimesats vi har brugt til beregningen. Der findes normtimesatser både for den konventionelle og den økologiske produktion. I den automatiske beregning har vi anvendt normtimesatserne for den konventionelle produktion.

Vi indlæser alle de kombinationer af ”virksomhedsart” og ”besætningstype” der er registreret i CHR under din virksomhed. Det er kun en del af disse kombinationer, der anvendes til beregning af normtimeforbruget. Hvis kombinationen ikke anvendes i beregningen vil der i feltet ”Normkategori” stå: ”Data kan ikke anvendes til beregning”.

Omregning fra ”dyr på stald” til ”producerede dyr”
For nogle dyretyper er antal dyr i CHR et udtryk for, hvor mange dyr der typisk er på stald og ikke antal producerede dyr pr. år, som skal bruges til beregning af arbejdskraftbehovet. For at omregne ”antal dyr på stald” til ”antal producerede dyr” skal der ganges med en faktor for, hvor mange hold producerede dyr der i gennemsnit er på en bedrift på et år. Se tabel 1.

Tabel 1

Dyretype

Faktor der skal gange med for at få antal producerede dyr

Svin o. 30 kg undt. søer, gylte og orner

3,7

Smågrise mellem 7 og 30 kg

5,9

Slagtekyllinger

8,7

Økologiske slagtekyllinger

5,2

 

 

Hvornår kan tidsforbruget for min husdyrproduktion ikke beregnes automatisk?

1) For nogle dyretyper er det ikke muligt, at omregne antal dyr i CHR til antal producerede dyr eller antal årsopdræt. Hvis det er tilfældet, så vil der ud for dyretypen stå ”Data kan ikke anvendes til beregning”. Det gælder en række dyretyper i CHR, se tabel 2.

Tabel 2

Dyretyper, hvor antal dyr i CHR ikke kan omregnes til producerede- eller årsdyr

Kvæg, handyr

Kvæg, kvier

Kvæg, køer – når det ikke er muligt at afgøre, om det er ammekøer eller malkekøer.

 

2) Hvis der ikke findes normtimesatser for en dyretype, så kan der ikke automatisk bregnes et arbejdskraftsbehov. Hvis det er tilfældet, så vil der ud for dyretypen stå ”Ingen normtimesats”.

Det gælder for en række dyretyper i CHR, se tabel 3.

Tabel 3

Dyretyper i CHR, hvor der ikke findes normtimesatser

Hjortedyr

Kælegris

Vildsvin

Kalkuner

Gæs

Ænder

Fjervildt

Perlehøns

Vagtler

Duer

Fasan

Agerhøns

Gråænder

Strudse

Rødhøns

Stenhøns

 

3) I de tilfælde, hvor der ikke findes oplysninger om antal dyr i CHR kan der ikke automatisk beregnes et arbejdskraftsbehov, selvom der findes normtimesatser. Det gælder dyretyperne i tabel 4.

Tabel 4

Dyretyper, hvor der ikke findes oplysninger om antal dyr i CHR

Bier

Heste

Hvad skal jeg gøre, hvis beregningen viser, at jeg ikke har et arbejdskraftsbehov på over 830 timer?

Hvis det automatiske tjek beregner arbejdskraftbehovet til at være mindre end 830 timer, skal du  begrunde, hvorfor din virksomhed overholder kravet, samt vedhæfte relevant dokumentation. Vi vil herefter, på baggrund af en konkret vurdering, vurdere, om din virksomhed overholder kravet. Hvis ikke du angiver, hvorfor din virksomhed opfylder arbejdskraftbehovet og ikke vedhæfter den relevante dokumentation, kan du ikke indsende din ansøgning.

Du kan se, hvordan vi har beregnet arbejdskraftbehovet for din virksomhed i fanebladet ”Arbejdskraftbehov”. Her kan du også se, om der er afgrøde- eller dyretyper, som det ikke har været muligt at omregne til et arbejdskraftbehov.

Hvordan skal jeg begrunde og hvad er relevant dokumentation?

Hvis der ikke er normtimesatser for de afgrøder, du dyrker eller de dyr du producerer, så vil det være relevant at skrive dette, samt uddybe, hvorfor du mener, at din produktion samlet har et tidsforbrug på mindst 830 timer.

Hvis din virksomhed er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, så vil det være en relevant begrundelse, at tidsforbruget på din virksomhed er på mindst 830 timer, når normtimesatserne for den økologiske produktion anvendes. I den automatiske beregning anvendes normtimesatser for den konventionelle produktion og normtimesatserne for den økologiske produktion er i de fleste tilfælde højere end den konventionelle.

Den dokumentation du vedhæfter skal vise, hvor mange hektar du har dyrket med en afgrøde eller hvor mange dyr du har produceret. Det skal fremgå, at du ejer eller forpagter arealerne og/eller husdyrene. Dokumentationen skal foreligge for en periode, der er så tæt på ansøgningstidspunktet som muligt.

Opdateret 14. juni 2018
MENU