Gå til hovedindholdet

Dataindsamling for fiskeri- og akvakultursektoren

Der kan søges om tilskud til indsamling af data i forbindelse med opfyldelse af det nationale arbejdsprogram for 2017.

Der er medfinansiering fra EU, og den kan være op til 100 %.

Hvem kan søge?

Tilsagn om tilskud til dataindsamling kan gives til projekter, der gennemføres af offentligretlige myndigheder eller tekniske institutter, der har erfaring med indsamling af data om fiskeriet til brug for rapportering til EU.

Hvad giver vi tilskud til?

    Vi kan give tilsagn om tilskud til:

    a)    Indsamling, forvaltning og anvendelse af data til videnskabelige analyser og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

    b)    Nationale og tværnationale, flerårige stikprøveprogrammer.

    c)    Overvågning af erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri til havs, inklusiv overvågning af bifangster af marine organismer som fx havpattedyr og havfugle.

    d)    Forskningsundersøgelser til havs.

    e)    Deltagelse i nationale, regionale og supra-regionale koordineringsmøder for repræsentanter fra medlemsstaterne og regionale myndigheder.

    f)    Deltagelse i møder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, hvor EU er kontraherende part eller observatør, for repræsentanter fra medlemsstaterne og regionale myndigheder.

    g)    Deltagelse i møder i internationale organer, der har til opgave at give videnskabelig rådgivning, for repræsentanter fra medlemsstaterne og regionale myndigheder.

    h)    Forbedring af dataindsamling- og dataforvaltningssystemer.

    i)     Gennemførelse af pilotundersøgelser for at forbedre de nuværende dataindsamlings- og dataforvaltningssystemer.

Tilskuddet størrelse

Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre op til 80 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.

Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne finansieres af EU (100 pct.) via Den Europæiske Hav- Fiskerifond (EHFF).

Det er vigtigt, at du redegør for hele projektets finansiering i ansøgningen. Den samlede finansiering af et projekt må ikke overstige projektets samlede udgifter. 

Betingelser for tilskud

Læs vejledningen grundigt for at se de nærmere betingelser for at få tilskud.

Hvad siger loven?

Danske regler

EU-regler

  • Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 1255/2011.
  • Forordning nr. 1380/2013: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 of (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 of (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF.
  • Rådets forordning (EF) Nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik.

 

EU-regler (forordninger og direktiver)

Sådan søger du

Din ansøgning skal indeholde:

  • Ansøgningsskema, hvor du har afgivet de påkrævede oplysninger.
  • Et detaljeret budget.
  • Aktivitetsbeskrivelse for dine ansattes arbejde i projektet.
  • Aktivitetsbeskrivelse for konsulentbistanden i projektet.
  • To direkte sammenlignelige tilbud fra leverandører vedrørende alle udgifter over 50.000 kr.

Det er vigtigt, at dit ansøgningsskema er fyldestgørende, og at du har sendt alle relevante bilag med. Hvis ansøgningsskemaet er mangelfuldt, fx hvis du ikke har beskrevet projektet tilstrækkeligt fyldestgørende - eller ikke har indhentet to tilbud på udgifter alle over 50.000 kr., kan det betyde, at du får et afslag eller nedsat tilskudsbeløb.

Du skal sende din ansøgning til os på e-mail til euogerhverv@lbst.dk

Vi kvitterer med kvitteringsbrev for at have modtaget din ansøgning. 

Formål med tilskuddet

Formålet med tilskudsordningen er at indsamle data om fiskertiet i Danmark, så der etableres et datagrundlag til at forvalte fiskeriet. De data, der skal indsamles vedrører biologiske, miljømæssige tekniske og socioøkonomiske forhold, det er en opgave, som Danmark er forpligtet til at udføre.

Ansøg om støtte

Du søger ved at sende ansøgningsmateriale til produktionstilskud@lbst.dk.

Ansøgningsskema om tilskud til dataindsamling - 2017

 Aktivitetsbeskrivelse for konsulenter

 Skema til oversigt med tilbud (både valgte og alternative)

Sammen med ansøgningen skal du sende forslag til, hvilke informationsaktiviteter der er planlagt om projektet og om EU-medfinansieringen. 

Her kan du finde retningslinjer for udformning af skilt, logo og skabeloner mv.

Ansøg om ændringer

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker.

Du skal sende ændringsansøgningen til Landbrugsstyrelsen senest to måneder, før projektperioden udløber med en kort begrundelse for ændringen og en beskrivelse af, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet. 

Skema til ansøgning om projekt- og budgetændring

Erklæring om projektoverdragelse

Ansøg om udbetaling

Ansøgningsskemaer til udbetaling - indeholder skemaer til Udbetalingsanmodning, Bilagsoversigt og Underskrift (opdateret 8. marts 2017)

Aftale om projekttilknytning for faste medarbejdere - udført arbejde

Skema til indtastning og beregning af lønudgifter for medarbejdere. Skemaet skal sendes sammen med din ansøgning om udbetaling, hvis det er relevant. Vær opmærksom på, at de indtastede beløb skal svare til beløbene i lønsedlerne for den enkelte medarbejder. 

Slutrapport for Dataindsamling er for alle ansøgerne ”Annual report on the Danish National Data Collection Programmes”, som bliver sendt ned til EU Kommissionen den 31. maj hvert år. Rapporten bliver samtidig sendt til Landbrugsstyrelsen. 

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er altså 5½ år, hvilket står i EU-reglerne.

Opdateret 14. august 2017
MENU