Gå til hovedindholdet

Sådan anvendes landbrugsarealerne i 2013

NaturErhvervstyrelsen har opgjort den foreløbige fordeling af afgrøder på det danske landbrugsareal for 2013.

Publiceret 16. august 2013

Danske landmænd indsender hvert forår oplysninger om, hvad de dyrker på deres marker i den kommende sæson. Tallene stammer fra de Fællesskemaer, som ca. 45.500 landmænd har indsendt i foråret 2013 via Fødevareministeriets Tast selv-service.

Anmeldt areal, 1.000 ha
  2012 2013
Anmeldt areal i alt 2.687  2.680
Ekstensivt drevne arealer, 1.000 ha
   2012 2013
1. Brakarealer, udyrket areal samt udtagne arealer med miljøtilskud 27 24
2. Permanent græs 222 220
3. Skovdrift og skovrejsning med arealtilskud 12 13
4. Arealer til rekreativt brug m.v. 11 11
Ekstensivt drevne arealer i alt (1+2+3+4) 272 268

Oversigten dækker ikke alle arealer med natur eller skov

Opgørelsen af punkt 1, 2 og 3 omfatter kun de natur- og skovarealer, hvortil der udbetales tilskud under ordningen Enkeltbetaling eller under miljø-, økologi- eller skovordningerne. Opgørelsen er derfor ikke et udtryk for det samlede areal med natur eller skov, da der kun udbetales støtte for en mindre del af det samlede areal.

Punkt 4 omfatter kun de arealer, som landmanden har valgt at anmelde, og er ikke et udtryk for det samlede rekreative areal.

Opgørelse over randzonearealer 

Obligatoriske randzoner langs vandløb og søer er normalt medregnet som en del af de dyrkede arealer. For at lette landmandens indberetning, er der ikke krav om at randzonerne anmeldes særskilt. Randzonearealet indgår derfor normalt som en del af den dyrkede afgrøde på den mark, som randzonen er en del af.

NaturErhvervstyrelsen har på baggrund af oplysningerne i de indsendte Fællesskemaer opgjort det samlede randzoneareal til ca. 38.000 ha, og vi vurderer, at ca. 70 % af dette er udyrket, dvs. 26.600 ha. Det er vurderingen, at de resterende 30 % randzoner er udlagt med græs.

Egentlige produktionsarealer, 1.000 ha
  2012 2013
Vårkorn 769 737
- heraf vårbyg 621 581
Vinterkorn 776 754
- heraf vinterhvede 553 539
5. Korn i alt 1.545 1.491
6. Raps 129 177
7. Silomajs 186 183
8. Græs i omdrift 329 326
9. Frøgræs og andet markfrø 74 84
10. Øvrige landbrugsafgrøder 152 151
Egentlige produktionsarealer i alt (5+6+7+8+9+10) 2.415 2.412

Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at ændringerne i forhold til 2012 er inden for den normale variation i anvendelsen af arealer.

Endelige tal for 2013 offentliggøres i foråret 2014

Tallene i tabellerne herover er opgjort den 26. juni 2013. Tallene kan ændre sig over vækstsæsonen, idet landmanden kan tage marker ud af produktion eller skifte afgrøde.

De endelige tal for 2013 offentliggøres i foråret 2014 i Danmarks Statistikbank, som hører under Danmarks Statistik. I Statistikbanken finder du også detaljerede oplysninger om afgrødefordelingen for årene 2006 til 2012.


Kontakt

Hvis du har faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Arealtilskud på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: arealtilskud@naturerhverv.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens presseafdeling på tlf. 41 89 25 07.

http://naturerhverv.fvm.dk/Default.aspx?ID=46677


MENU