Gå til hovedindholdet

Reglerne fortsætter i 2018: Max. fem torsk om dagen

Reglerne om, at du som lyst- eller fritidsfisker højst må tage fem torsk med i land om dagen, når du fisker i farvandene omkring store dele af Syd- og Østdanmark i den vestlige Østersø, gælder også i 2018.

Publiceret 21. december 2017

For at genoprette torskebestanden blev der fra nytår 2017 indført en øvre grænse for, hvor mange torsk lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag, når de fisker i den vestlige Østersø. Området dækker alle farvande omkring Fyn, det østlige Sønderjylland, Østjylland og det meste af Sjælland og Bornholm.

Se kortet over, hvor begrænsningen gælder

Reglerne betyder, at du som lyst- og fritidsfisker højst må tage 5 torsk pr. dag med i land. I perioden 1. februar til 31. marts må du dog højst tage 3 torsk pr. dag med i land. Reglerne gælder også, hvis du tager ud og fisker i området med en turbåd. Priserne for fisketegn ændres ikke ved årsskiftet, så det er stadig billigt at fange sine egne fisk. Held og lykke med at få hevet nytårstorsken sikkert i land.


Kontakt

Har du spørgsmål til de nye regler, kan du måske finde svar i denne FAQ. Du er også velkommen til at kontakte styrelsen på e-mail: fiskerikontrol@fiskeristyrelsen.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Fiskeristyrelsens presseafdeling på tlf.: 41 89 25 07. 


MENU