Gå til hovedindholdet

Nye ortofotos kan nu ses i Internet Markkort

Skal du søge om arealstøtte for 2018 og dermed indtegne dine marker i Internet Markkort? Så er der nu nye ortofotos tilgængelige, som du kan bruge som baggrund i Internet Markkort. Bemærk at Sommerortofoto 2017 er sammensat af tre forskellige billedgrundlag pga. mange dage med overskyet vejr i sommer.

Publiceret 21. december 2017

Nu kan du se nye ortofotos i Tast selv-service. Pga. det dårlige vejr i sommer har vi ikke kunnet færdiggøre produktionen af Sommerortofoto 2017. Ca. 30 procent af landet er ikke blevet fotograferet, selvom vi forlængede flyveperioden flere gange. Derfor er sommerortofotoet først ved at blive færdiggjort nu. De sidste områder gøres færdig op til jul og udstilles i Internet Markkort i løbet af januar.

Se det sammensatte sommerortofoto 2017 

Se kortet i Tast selv-service

Kortet åbner som standard, når du logger på Tast selv-service og vælger fanen ”Markkort”. Korttemaet hedder ”SOP 2017 sammensat”. Det sammensatte ortofoto vil være det baggrundskort, som du umiddelbart ser i Tast selv-service, men du kan skifte til f.eks. det landsdækkende forårsortofoto 2017.

Sådan har vi sammensat kortet

For at kunne udstille et landsdækkende sommerortofoto fra 2017 har vi måtte supplere med billeder fra to andre projekter: Forårsortofoto 2017 gennemført for GeoDanmark/Kommunerne og Landsdækkende skråfoto 2017, som er gennemført for SKAT. På billedet i linket kan du se de områder, hvor det har været nødvendigt at supplere med andet billedmateriale. Områderne kan også ses i IMK ved at tænde for laget: ”SOP 2017 sammensat –billedgrundlag”. 

Fakta om kortet

Hele det sammensatte sommerortofoto 2017 er produceret i 25 cm opløsning.

Normalt er billederne optaget i perioden fra maj til august, men i det sammensatte sommerortofoto 2017 kan billederne være fra starten af april til slutningen af august. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens presseafdeling på tlf. 41 89 25 07.


MENU