Gå til hovedindholdet

Ny bekendtgørelse om slagtepræmie er i høring

Vi har 4. oktober sendt en ny bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude i høring på Høringsportalen. Du kan give din mening til kende, inden svarfristen udløber 15. november 2017.

Publiceret 4. oktober 2017

Vi har lavet den nye bekendtgørelse, fordi nogle af reglerne om overgangen fra den tidligere handyrpræmie-ordning til slagtepræmie-ordningen ikke længere er relevante. Vi ændrer desuden følgende:

  1. Vi præciserer bestemmelsen om beregning af holdeperioden. Det fremgår nu klart, fra hvilket tidspunkt holdeperioden beregnes.
  2. Efter et ønske fra erhvervet ændrer vi reglerne om producentskifte, således at producentskifteerklæringen skal være modtaget hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest 20. januar året efter præmieåret. På den måde sikrer vi en enklere procedure.

Sådan svarer du på høringen

Du finder bekendtgørelsen om slagtepræmie på Høringsportalen.

Se bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude

På Høringsportalen ser du også, hvordan du giver din mening til kende.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til: direktebetalinger@lfst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.


MENU