Gå til hovedindholdet

Nu kan landmænds konsulenter rette kontaktoplysninger i Tast selv-service

Har du givet fuldmagt til fx en konsulent i Tast selv-service, kan konsulenten nu rette mailadresse og mobilnummer for dig. En pop-up-besked minder om, at kontaktoplysningerne skal opdateres.

Publiceret 18. december 2017

For at få mere opdaterede mailadresser og mobilnumre i Tast selv-service, har vi ændret Tast selv-service på følgende punkter: 

Konsulenter og andre fuldmagtshavere kan nu rette kontaktoplysninger hos de virksomheder, som har givet fuldmagt til at indsende skemaer. 

Du får en pop-up-besked i Tast selv-service, når du logger på for første gang i en ny ansøgningsrunde om arealstøtte, eller hvis det er mere end 12 måneder siden, at kontaktoplysningerne er blevet opdaterede. Hvis en konsulent går ind i Tast selv-service via en fuldmagt, får han også beskeden. 

Du skal bekræfte ændringerne

Hvis du eller din konsulent retter i kontaktoplysningerne, vil du modtage en mail eller SMS med et link, hvor de nye kontaktoplysninger skal bekræftes. Hvis du ikke klikker på linket, beholder Tast selv-service de gamle oplysninger. 

Med disse ændringer håber vi at få færre mails retur på grund af forkerte mailadresser, og vi sikrer, at flere får en sms-notifikation på det rigtige mobilnummer. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til direktebetalinger@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07. 


MENU