Gå til hovedindholdet

NaturErhvervstyrelsen retter uheldige brugerindstillinger i Tast selv-service

Nogle brugere af Tast selv-service har en brugerindstilling, så de ikke opdager, når de skal svare på en høring om arealstøtte fra NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen retter nu indstillingerne for disse brugere.

Publiceret 29. juli 2013

Nogle landmænd har rettet deres brugerindstillinger i Tast selv-service, så de hverken modtager deres breve med posten i papirform eller en e-mail. Deres breve ligger kun som pdf-fil inde i Tast selv-service. De har desuden fravalgt at få en besked på e-mail eller SMS, når der ligger et brev til dem i Tast selv-service. De får derfor ikke nogen besked, når NaturErhvervstyrelsen sender dem et brev.

NaturErhvervstyrelsen retter nu brugerindstillingerne, så alle, der har oplyst en e-mail adresse eller mobiltelefonnummer, fremover vil modtage besked. Hvis der ikke er oplyst noget af dette, sætter styrelsen indstillingerne til, at brugeren modtager sine breve på papir.

30 landmænd har på denne måde modtaget et brev på Tast selv-service, som de ikke har svaret på. Sandsynligvis fordi de ikke har opdaget brevet. Styrelsen sender nu disse breve igen med posten med en ny svarfrist. Samtidig er deres brugerindstilling blevet rettet, så de fremover modtager breve på papir.

Tjek e-mailadressen i Tast selv-service

I løbet af sommeren sender NaturErhvervstyrelsen høringsbreve om arealstøtte. Hvis man har valgt at modtage e-mails, opfordrer styrelsen til, at man tjekker den indtastede mail-adresse. Der har været eksempler på, at man har skrevet en forkert mail-adresse.

  • Gå ind på Tast selv-service
  • Log på med NemID eller Medarbejdersignatur
  • Klik på ”Brugerindstillinger” øverst i højre hjørne
  • Log på Tast selv-service på www.naturerhverv.dk/tastselv

 

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Arealtilskud på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail arealtilskud@naturerhverv.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens presseafdeling på tlf. 41 89 25 07.

http://naturerhverv.fvm.dk/Default.aspx?ID=46677

 

 


MENU