Gå til hovedindholdet

Kom til temadag eller informationsmøde om naturpleje

Du kan stadig nå at deltage i gratis temadage for landmænd eller informationsmøder om naturpleje for landmænd og konsulenter, som Landbrugsstyrelsen finansierer. SEGES står for at afholde kurserne, hvor du kan høre om reglerne for tilskud til naturplejearealer, kontrol og hvordan du bedst plejer dine græs- og naturarealer.

Publiceret 1. september 2017

Igen i år tilbyder vi temadage og informationsmøder om naturpleje. 

  •  Du får nyeste viden om tilskudsmulighederne til naturpleje
  • Du oplever andre landmænds praktiske erfaringer med naturpleje
  • Du hører om, hvordan du undgår at overtræde tilskudsreglerne

Du er velkommen til at deltage i både temadage og kortere informationsmøder, og begge dele er gratis. 

Temadage for landmænd

Temadagene er heldagsarrangementer, hvor der er faglige indlæg om tilskudsregler og effekten af naturpleje. Vi tager ud til naturområder, hvor du kan se naturpleje i praksis og møde landmænd, der har gode erfaringer med naturpleje. Du kan også tale med en repræsentant fra Landbrugsstyrelsen, kommunens naturmedarbejder og konsulenter med speciale i naturpleje. Du kan høre om, hvordan man håndterer dyr på naturarealer, og om muligheder og udfordringer i forhold til tilskud og kontrol. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål. 

De resterende datoer er:

  •  14. september i Hillerød, Agrovi
  • 21. september i Ringkøbing, Vestjysk Landboforening

Informationsmøder

Du kan deltage i et tre timers aftenmøde, hvor du bliver opdateret på tilskudsreglerne og kontrollen af plejegræsordningen. Du kan også høre erfaringerne fra en landmand, der arbejder med naturpleje. Møderne er rettet mod både konsulenter, der vil opdateres på tilskudsreglerne, og landmænd der gerne vil afklare, om naturpleje er noget for dem.

Datoerne er:

  • 5. oktober i Nykøbing Mors, Morsø Landbrugsskole
  • 12. oktober i Esbjerg, SAGRO
  • 26. oktober i Horsens, LMO

Hvordan tilmelder jeg mig?

Læs mere om arrangementerne og om plejegræsordningen på www.plejegræs.dk – under emnet kom godt fra start.

Læs mere om temadage og informationsmøder her, hvor du også kan tilmelde dig.


MENU