Gå til hovedindholdet

Indberet dit gødningsregnskab for 2016/2017 senest 31. marts

Gødningsregnskaberne for planperioden 2016/2017 skal indberettes i denne måned

Publiceret 19. marts 2018

Alle medlemmer af Register for Gødningsregnskab skal hvert år indberette gødningsregnskab for den seneste planperiode. Mere end halvdelen af de tilmeldte virksomheder har allerede foretaget deres indberetning. Har du endnu ikke indberettet gødningsregnskab for 2016/2017, skal du huske at gøre det inden udgangen af marts 2018.

Gødningsregnskabet skal indberettes for de planperioder, hvor virksomheden har været tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Det gælder også, hvis virksomheden er ophørt med at drive landbrug efter 1. august 2016 eller ikke har brugt gødning.

Er du ikke længere pligtigt medlem af Register for Gødningsregnskab, kan du afmelde dig ved at indsende et afsluttende gødningsregnskab med angivelse af ophørsdato i felt 917.

Sådan indberetter du

Du skal indberette elektronisk på landbrugsindberetning.dk, hvor du logger på med dit CVR-nr. og din adgangskode. Det er ikke længere muligt at indberette gødningsregnskabet på papir.

Læs mere om indberetning af gødningsregnskab

Kontakt

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Administrativ Jordbrugskontrol på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07


MENU