Gå til hovedindholdet

Husk at søge økologi-autorisation, hvis du søger økologitilskud

Har du søgt nyt tilsagn til Økologisk Arealtilskud, skal du huske, at din bedrift enten skal være autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, eller at du skal have søgt om autorisation senest fredag den 1. september 2017.

Publiceret 23. august 2017

Landbrugsstyrelsen mangler på nuværende tidspunkt ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion fra ca. 250 landmænd, der har søgt et tilsagn om Økologisk Arealtilskud. Tilsagnsperioden begynder den 1. september 2017. Det er et krav, at bedriften enten er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, eller at du har søgt om autorisation senest denne dato.

Hvis du har søgt Økologisk Arealtilskud, men endnu ikke har søgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, er det vigtigt, at du sender en ansøgning om autorisation hurtigst muligt.

Hvis vi ikke har modtaget din ansøgning om autorisation senest 1. september 2017, giver vi afslag på din ansøgning til Økologisk Arealtilskud.

Hvordan søger du autorisation til økologisk jordbrugsproduktion?

Du finder ansøgningsskemaet om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion her:

Se ansøgningsskemaet

På samme side kan du også finde en vejledning til, hvordan du udfylder skemaet. Du kan indsende ansøgningen enten pr. mail til jordbrugskontrol@lbst.dk eller med almindelig post.

Hvis du ikke ønsker at søge Økologisk Arealtilskud, må du meget gerne sende os en mail. I mailen skal du skrive:

  • at du trækker hele din ansøgning om Økologisk Arealtilskud tilbage
  • dit CVR-nummer (eller navn og adresse, hvis du har søgt i dit CPR-nummer)

Du sender mailen til arealtilskud@lbst.dk

Læs mere om ordningen Økologisk Arealtilskud 

Kontakt

Har du spørgsmål om ordningen Økologisk Arealtilskud, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: arealtilskud@lbst.dk

Hvis du har spørgsmål om, hvordan du søger om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, er du velkommen til at kontakte Administrativ jordbrugskontrol på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.


MENU