Gå til hovedindholdet

Har du fået en rykker for gødningsregnskabet for 2016/2017?

Fristen for indberetning af gødningsregnskab for 2016/2017 var 31. marts 2018. Landbrugsstyrelsen har i denne uge udsendt rykkerbreve til 1.600 landmænd.

Publiceret 16. maj 2018

Alle medlemmer af Register for Gødningsregnskab skal hvert år indberette gødningsregnskab. Fristen for indberetning af gødningsregnskabet for 2016/2017 var 31. marts 2018. Landbrugsstyrelsen har nu udsendt rykkerbreve til 1.600 landmænd, der fortsat mangler at indberette gødningsregnskabet.

Du skal altid indberette gødningsregnskabet for de planperioder, hvor virksomheden har været tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Det gælder også, hvis virksomheden:

  • er ophørt med at drive landbrug efter den 1. august 2016
  • har bortforpagtet arealerne efter den 1. august 2016
  • ikke har brugt gødning.

Er du ikke længere pligtigt medlem af Register for Gødningsregnskab, kan du afmelde dig ved at indsende et afsluttende gødningsregnskab med angivning af ophørsdato i felt 917.

Hvis gødningsregnskaberne ikke bliver indberettet, melder vi som udgangspunkt virksomheden til politiet uden yderligere varsel. Vi har af hensyn til regelefterlevelsen måttet skærpe denne praksis. Er du blandt de landmænd, der endnu ikke har indberettet gødningsregnskabet, opfordrer vi dig derfor til at lave din indberetning nu.

Sådan indberetter du

Du skal indberette elektronisk på landbrugsindberetning.dk, hvor du logger på med dit CVR-nr. og din adgangskode. Det er ikke længere muligt at indberette gødningsregnskabet på papir.

Læs mere om indberetning af gødningsregnskab

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Administrativ Jordbrugskontrol på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07


MENU