Gå til hovedindholdet

Pressemeddelelse: Har du den næste ambitiøse og bæredygtige projektidé i fødevaresektoren?

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har åbnet for den næste ansøgningsrunde, og du kan søge om tilskud til nytænkende og bæredygtige projekter, som styrker fødevaresektorens bundlinje.

Publiceret 22. december 2016

Bestyrelsen for GUDP indkalder nytænkende ideer til projekter og netværk, som kan understøtte en forretningsorienteret udvikling af dansk fødevareerhverv gennem grøn omstilling.

GUDP-projekter skal på en og samme tid understøtte grøn og økonomisk bæredygtighed. GUDP kan give tilskud til projekter indenfor alle dele af fødevareerhvervets værdikæde, og ser gerne projekter, hvor flere led i kæden er involveret. Der er afsat cirka 83 mio. kroner til ansøgningsrunden.

Du kan læse mere om GUDP og finde beskrivelser af de mange projekter, som GUDP har støttet her.

Søg om tilskud

Vi skal modtage din ansøgning senest d. 21. marts 2017 kl. 12.00. Du finder indkaldelsen af projekter, ansøgningsskemaer og vejledningen her.

Informationsmøder

GUDP-sekretariatet inviterer til informationsmøder, hvor du kan høre mere om, hvordan du søger tilskud, hvordan ansøgningerne bliver vurderet og sparre med GUDP-sekretariatet om din projektidé.  Der afholdes informationsmøde i København den 31. januar 2017 og i Århus den 8. februar 2017.

Du kan tilmelde dig informationsmøder her.

Er dit projekt et potentielt GUDP-projekt

Du kan sende en kort beskrivelse af dit projekt til GUDP-sekretariatet og få en tilbagemelding på, om projektideen er et potentielt GUDP-projekt. Du finder en skabelon til beskrivelse af din projektidé under ”Kan min gode idé bliver et GUDP-projekt” her.


Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsen på tlf. 33 95 80 00 eller sende en mail til gudp@naturerhverv.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens presseafdeling på tlf. 41 89 25 07.

Fakta

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er en nytænkende erhvervsstøtteordning, der skal løse nogle af de vigtigste udfordringer for fødevareerhvervet og hele samfundet. Udfordringerne er at skabe en større bæredygtighed og samtidig løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, erhvervet og samfundet står overfor – samtidig med, at økonomien hele tiden forbedres, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst i Danmark. Du kan læse mere på www.gudp.dk.


MENU