Gå til hovedindholdet

De sidste miljø- og økologitilskud forventes udbetalt til september

Vi fortsætter udbetalingen af miljø- og økologitilskud, og de sidste ansøgere kan forvente deres tilskud til september.

Publiceret 6. juli 2016

Som beskrevet i nyheden Størstedelen af miljø- og økologitilskud er udbetalt til sommer er vi i gang med at udbetale miljø- og økologitilskud. Det er forskelligt fra ordning til ordning, hvor mange ansøgere der har fået udbetaling, men for de fleste ordninger ser det ud til, at vi opfylder udbetalingsmålet pr. 1. juli på 90 - 95 procent, som beskrevet i nyheden. Eksempelvis har ca. 92 procent af ansøgerne til Økologisk Arealtilskud fået udbetalt tilskud på nuværende tidspunkt. Det tilsvarende tal for Pleje af græs- og naturarealer (tilsagn givet i 2015) er på ca. 95 procent, mens ca. 99 procent af ansøgningerne til Omlægningstilskud til økologisk jordbrug er udbetalt.

Vi når ikke udbetalingsmålet på 90-95 procent inden 1. juli for ordningerne som MVJ-aftaler og plejegræs-ordninger, hvor vi har givet tilsagn i 2014 eller tidligere. Her har vi kun udbetalt til 82 procent af ansøgerne.

En del af de resterende sager er kontrolsager, som typisk tager længere tid at behandle. Vi arbejder på, at de sidste miljø- og økologitilskud er udbetalt til september.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: landbrug@naturerhverv.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.


MENU