Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelsen og vejledningen om tilskud til målrettede efterafgrøder for 2018 er nu klar

Vi har nu udstedt en ny bekendtgørelse om tilskud til målrettede efterafgrøder for 2018. Bekendtgørelsen gælder for ansøgninger om tilskud i 2018. Samtidig har vi lagt en ny vejledning om ordningen på vores hjemmeside.

Publiceret 8. januar 2018

Du kan igen i år søge om tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder, når Fællesskemaet åbner 1. februar. Der kan i alt søges tilskud til cirka 114.000 ha i 2018 inden for de områder, hvor der er behov for at reducere udledningen af kvælstof i 2018. Tilskudssatsen vil igen i år være 700 kr per ha.

Du kan læse den nye bekendtgørelse for 2018 på retsinformation her

Du kan læse den nye vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder for 2018 på vores hjemmeside her

Nyt siden sidste år

Den største ændring siden sidste år er, at der i 2018 kun vil være to ansøgningsrunder. Begge runder vil være åbne frem til ansøgningsfristen 20. april.

1. februar kan der søges i områder med indsatsbehov til grundvand eller indsatsbehov til kystvand kombineret med lav retention. 

1. marts kan der også søges i områder med et indsatsbehov til kystvand kombineret med høj retention.

Derudover er kravet til mindsteareal ændret fra 0,30 ha til 0,01 ha.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til miljobio@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf.: 41 89 25 07.


MENU