Gå til hovedindholdet

Indtegning og ansøgning

På denne side kan du få tips til, hvordan du kommer godt i gang med dit tilsagn om pleje af græs- og naturarealer. Nedenfor finder du fem råd, vi mener er særligt vigtige for at komme godt i gang. 

Hvis du vil vide, hvordan du ansøger, kan du finde en brugerguide her.

Du kan læse mere om ordningen i vejledningen som du finder her.

Indtegning

Det er vigtigt, at din indtegning i IMK stemmer med din indhegning i virkeligheden. Hvis du får kontrol bliver du bl.a. kontrolleret for, om du har plejet hele det areal, som du får tilskud til. Har du plejet mindre end du får tilskud til, bliver du trukket i støtte.

Fx ser vi af og til, at naturplejere har sat et hegn, der står længere ind på marken, end de har tegnet ind i deres ansøgning.

Gennemgang af arealer

Gennemgå gerne dine arealer en gang om året, selv eller med din konsulent. Vi oplever at dem, der aktivt tager stilling til om deres arealer er indtegnet korrekt og kan plejes får færre fejl i kontrollen. Overvej om der er noget på arealet, der skal tages ud, som slet ikke kan plejes. Fx hvis det står under vand, er blevet til skov, bruges til oplagring eller andet som ikke kan forenes med pleje af arealet.

Fx ser vi arealer der er blevet permanent oversvømmet, og derfor ikke længere egner sig til afgræsning.

Grundbetaling

De fleste landmænd med plejegræstilsagn har også grundbetaling på deres marker. Det betyder, at der er to sæt regler, arealerne skal leve op til. Det er derfor vigtigt, at du ved om du har grundbetaling på dine marker og også er opmærksom på disse regler.

Det er vigtigt, at din indtegning i markkort-systemet IMK kun indeholder de arealer, der kan plejes. Det er også vigtigt, at din indtegning stemmer med din indhegning. Hvis du får kontrol, bliver du bl.a. kontrolleret for, om du har plejet hele det areal, som du får tilskud til. Har du plejet mindre, end du får tilskud til, bliver du trukket i støtte.

Når indtegning ikke passer med indhegning

Vi ser af og til, at naturplejere har sat et hegn, der står længere ind på marken, end de har tegnet ind i deres ansøgning.

At indtegning og indhegning ikke er ens, kan i nogle tilfælde skyldes, at der ved indtegning er tegnet helt ud til markblokgrænsen (med tegnefunktionen klip til markblok), men at hegnet altid har stået lidt længere inde på marken, eller ikke når helt ud i et hjørne. Det kan derfor anbefales at tegne ud fra din egen besigtigelse af marken og ud fra luftfoto.

Eksempel: Når indtegning ikke passer med indhegning

Vi ser af og til, at små arealer ligger uden for indhegningen og dermed ikke bliver plejet.

Det kan i nogle tilfælde skyldes, at der ved indtegning er tegnet helt ud til grænsen af markblokken, men at hegnet altid har stået lidt længere inde på marken, eller ikke når helt ud i et hjørne. Vi anbefaler derfor at tegne ud fra din egen besigtigelse af marken og ud fra luftfoto. Du skal også være opmærksom på, hvornår du bruger tegnefunktionen "Klip til markblok".  

Gennemgå gerne dine arealer én gang om året - selv eller sammen med din konsulent. Vi oplever, at de, der aktivt tager stilling til, om deres arealer er indtegnet korrekt og kan plejes hvert år, får færre fejl i kontrollen. Overvej, om der er noget på arealet, som ikke kan plejes, og derfor skal tages ud af tilsagnet. Det kunne fx være hvis et delareal:

  • står permanent under vand,
  • er blevet til tæt krat eller
  • bruges til oplagring eller andet, som ikke kan forenes med plejen af arealet.

Eksempel: Permanent oversvømmelse

Fx ser vi arealer, der er blevet permanent oversvømmet og derfor ikke længere egner sig til afgræsning.

Grundbetaling

De fleste landmænd med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer søger også grundbetaling på deres marker. De to ordninger kan fint kombineres, da kravet til synlig afgræsning af plantedækket er ensrettet (50 % græsset, og maks 40 cm højt).

Der er dog enkelte forskelle, du skal være opmærksom på.

Eksempel: Aktivitetskrav

På grundbetaling kan man leve op til aktivitetskravet ved at lave en afpudsning.
På ordningen pleje af græs- og naturarealer er der krav om afgræsning eller slæt. Forskellen på slæt og afpudsning er, at ved slæt skal det afslåede plantemateriale fjernes.

Eksempel: Lyng

Lyng er ikke berettiget til støtte på grundbetaling, men kan være det på ordningen pleje af græs- og naturarealer.

Relevant erhvervsmæssig hjemmeside

Har du en hjemmeside, hvor du reklamerer for noget, der er relevant for dit tilsagn?
Med relevant mener vi fx:

  • salg af kød fra de dyr, der plejer naturen
  • salg af wrap eller hø fra de arealer, du søger tilskud til

Så skal du huske at sætte vores logo og en kort tekst om, at du modtager tilskud, ind på din hjemmeside. Du kan læse mere om dette på side 24 i Vejledningen om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer.

Du skal desuden huske at oplyse din hjemmesides adresse i Fællesskemaet.

Du skal kun oplyse os om din hjemmeside, hvis hjemmesiden har noget med tilskuddet at gøre. Det vil sige, at du ikke skal anføre en hjemmeside i Fællesskemaet, hvis der ikke er direkte sammenhæng mellem din hjemmeside og dit tilsagn.

Du kan finde et logo her

Omdrift eller permanent græs - Hvilken afgrødekode skal jeg vælge?

En del ansøgere er i tvivl om, hvilken afgrødekode de skal vælge til deres tilsagnsareal.

Tvivlen skyldes især reglerne om, at et tilsagnsareal godt kan være et omdriftsareal, selvom arealet ikke omlægges.

Er dit arealet et landbrugsareal, kan det have status  af enten omdrift eller permanent græs. Arealets status siger ikke noget om tilsagnsbetingelserne, men er vigtigt for, at vi kan opgøre hvor meget permanent græs, der er i hele Danmark. 

Nedenfor kan du se en illustration, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige afgrødekode.

Du kan læse mere om valget af afgrødekoder i vejledningen

Illustration til valg af afgrødekoder

Her kan du se en illustration til at vælge afgrødekode for tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer. Vil du se illustrationer for andre tilsagnstyper kan de findes her

Illustration til valg af afgrødekoder
MENU