Gå til hovedindholdet

Minivådområder

1. februar 2018 åbner Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor du kan søge om tilskud til at etablere minivådområder. Minivådområder er et nyt kollektivt virkemiddel, og du kan allerede nu gå i gang med at undersøge, om det er noget for dig.

Bekendtgørelse og vejledning for minivådområder er nu i høring, og der er høringsfrist 26. juni 2017. Se høringsmaterialet på høringsportalen.

Mandag den 12. juni har vi offentliggjort et kort, der viser, om der er mulighed for at etablere et minivådområde i dit område. Se kortet her og læs en forklaring til kortet længere nede på denne side. 

Hvorfor skal der etableres minivådområder?

I Fødevare- og landbrugspakken blev det besluttet at finansiere kollektive indsatser som f.eks. minivådområder, der skal reducere kvælstofudledningen. De kollektive indsatser er en væsentlig forudsætning for Fødevare- og landbrugspakken. 

I februar 2018 åbner Landbrugsstyrelsen en ny tilskudsordning til etablering af minivådområder, hvor effekten deles kollektivt i vandoplandet. Effekten ved de kollektive indsatser som f.eks. minivådområder kommer derfor alle i vandoplandet til gode.

Hvad er et minivådområde?

(Kjærgaard og Hoffmann, AU)

Minivådområder er et teknisk anlæg, der renser drænvand for kvælstof. Drænvandet føres igennem tre bassiner, som udgør en form for naturligt renseanlæg. Minivådområdets præcise størrelse justeres efter, hvor stort drænoplandet er, hvor et minivådområde på én hektar cirka vil kunne rense drænvand fra 100 ha drænopland.

Hvad kan man få af tilskud til at etablere minivådområder?

Tilskudssatsen er 100 procent til etablering af et konstrueret minivådområde. 
Pengene til etableringstilskud kommer fra det EU-finansierede Landdistriktsprogram, der har til formål at støtte udviklingen af landbruget, styrke miljø- og klimaindsatsen samt bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne.

Du kan desuden søge om kompensation for udtagning af areal og vedligeholdelse af minivådområdet i 10 år. 
Du skal være opmærksom på, at hvis du søger om kompensation for udtagning af areal og vedligeholdelse af minivådområdet, er du omfattet af de såkaldte de minimis-regler. Det betyder, at der er et loft for, hvor meget tilskud du samlet set må modtage fra ordninger, der er omfattet af de minimis-reglerne. Loftet er på 15.000 EUR over tre regnskabsår. Vi udbetaler kompensation for alle 10 år på en gang.

Minivådområder skal opretholdes i 10 år. Herefter er du som landmand ikke længere forpligtet til at opretholde og vedligeholde minivådområdet.

Er minivådområder relevant for mig?

Hvis du overvejer at etablere et minivådområde, er det en god ide at begynde at planlægge det nu. 

  1. Kig på udpegningskortet og se om dine arealer er egnede eller potentielt egnede til minivådområder
  2. Tag derefter kontakt til en oplandskonsulent
    Dette gælder især, hvis dine arealer ligger i de potentielt egnede områder (lysegrønne på kortet), fordi der her skal tages nogle prøver i løbet af sommeren 2017. 

Oplandskonsulenterne hjælper gratis med rådgivning omkring minivådområder og med at tilvejebringe nødvendig dokumentation mv. Opgaven varetages af SEGES.

Du finder oplandskonsulenternes kontaktoplysninger her.

Se mere om oplandskonsulentordningen her.

Sådan læser du udpegningskort for minivådområder

Landbrugs-og Fiskeristyrelsen har udarbejdet et udpegningskort, der viser i hvilke områder, der kan søges om minivådområder i 2018. Du finder kortet her  og du kan læse mere om kortet herunder.

I de mørkegrønne og lysegrønne områder kan du søge om etablering af konstruerede minivådområder i 2018. 

De mørkegrønne områder er egnede områder. For at kunne ansøge om etablering, skal du også opfylde nogle krav.

Læs om kravene i udkast til vejledning.

De lysegrønne områder er potentielt egnede områder. Den forventede effekt i disse områder er ofte lavere og mere usikker, så der er nogle yderligere dokumentationskrav til ansøgningen, du allerede skal indhente i sommeren 2017.

Kravene kan du læse mere om i udkast til vejledning

Du kan klikke på kortet og få information om gennemsnitseffekten i det enkelte område. Zoom ind på kortet og aktivér info-boksen ved at trykke på ikonet med ”i” i værktøjslinjen øverst på kortet. Der vil så komme en info-boks op, når du klikker på kortet. I info-boksen kan du også se, hvilket ID15-opland og kystvandopland området tilhører.

Udpegningskortet er bl.a. baseret på indsatsbehovet for reduktion af kvælstof for minivådområder, for de enkelte kystvandoplande. I takt med at indsatsbehovet ændres, vil udpegningskortet for minivådområder også blive justeret.Læs mere om baggrunden for udpegningskortet for minivådområder under ”Baggrund for udpegningskortet for minivådområder”.

Baggrund for udpegningskortet for minivådområder

Udpegningskortet er baseret på:

  • Potentialekort for minivådområder udarbejdet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
  • Indsatsbehov for reduktion af kvælstof i kystvandoplandene
  • En forventet kvælstofreduktion i gennemsnit på minimum 300 kg N pr. ha minivådområde

I afsnittene Baggrundsinfo 1 og Baggrundsinfo 2 herunder kan du læse mere.

Baggrundsinfo 1

Du kan finde baggrundsinfo her i form af et potentialekort, som viser, hvor minivådområder potentielt kan være et anvendeligt virkemiddel til at reducere kvælstof. Kortet er udarbejdet af DCA, Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug, Aarhus Universitet.I potentialekortet er der taget højde for lerindhold i jorden, sammenfald med områder som er egnet til store vådområder og risiko for grundvandsindstrømning. Læs mere om klasserne herunder.
Kortet er inddelt i seks klasser. Herunder kan du læse en forklaring på klasserne.

1. Egnede arealer  
Det er arealer med højt lerindhold med sandsynlighed for stor vandafstrømning til dræn, og derfor er de egnet til minivådområder.

2. Betinget egnede arealer
Det er arealer med højt lerindhold, hvor der tages forbehold for planer om de store vådområder. Du kan ikke søge om etablering af minivådområder på disse arealer i 2018.

3. Potentielt egnede arealer
Det er arealer med lavt lerindhold med risiko for lav lokal vandafstrømning til dræn, og derfor er de måske egnet til minivådområder.  

4. Betinget potentielt egnede arealer 
Det er arealer med lavt lerindhold, hvor der tages forbehold for planer om de store vådområder. Du kan ikke søge om etablering af minivådområder på disse arealer i 2018.

5. Ikke egnede arealer (lavbund i ådale) 
Det er arealer, som er lavbund i ådale, hvor der er risiko for grundvandsindstrømning og derfor er de ikke egnet til minivådområder.

6. Tørlagte inddæmmede arealer 
Det er en blanding af lavbundflade og lavbund i ådal med risiko for grundvandsindstrømning, og derfor er de ikke egnet til minivådområder.

Baggrundsinfo 2

Du kan finde baggrundsinfo her i form af et kort, som viser indsatsbehovet for reduktion af kvælstof for minivådområder, for de enkelte kystvandoplande. 

Indsatsbehovet for minivådområder er opgjort som summen af den forventet effekt af minivådområder fra vandområdeplan 2015-2021 og den såkaldte udskudte indsats, som først forventes indhentet i den kommende vandområdeplan efter 2021. Det har man gjort for at tillade så mange minivådområder som muligt, i så mange kystvandoplande som muligt. Du kan klikke på kortet og få information om den forventet effekt af minivådområder (2015 – 2021) og den udskudte indsats i det enkelte område. Zoom ind på kortet og aktivér info-boksen ved at trykke på ikonet med ”i” i værktøjslinjen øverst på kortet. Der vil så komme en info-boks op, når du klikker på kortet.

Kortet bliver justeret i takt med at indsatsbehovet ændres. Dette vil også betyde, at udpegningskortet for minivådområder justeres.

Læs mere om vandområdeplan 2015-2021.

MENU