Gå til hovedindholdet

Minivådområder

1. februar 2018 åbner Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor du kan søge om tilskud til at etablere et åbent minivådområde. Minivådområder er et nyt kollektivt kvælstof-virkemiddel, og du kan allerede nu gå i gang med at undersøge, om det er noget for dig.

De opdaterede krav for at kunne etablere et minivådområde under ordningen er beskrevet under afsnittet "Krav du skal opfylde, hvis du vil etablere et minivådområde". 

Her kan du læse vejledningen til ordningen  

Vi har offentliggjort et kort, der viser, om der er mulighed for at etablere et minivådområde i dit område. Kortet kalder vi "Udpegningskort for minivådområder". 

Se kortet her

Du kan læse en guide til, hvordan du finder informationerne om kortet i MiljøGIS.

Læs guiden her  

I Internet Markkort kan du også finde et kortlag med Udpegningskortet for minivådområder. Kortlaget klikkes på under korttemaet "Vandprojekter". Du skal zoome helt ind på dine arealer, for at se arealernes klassificering.

Hvorfor skal der etableres minivådområder?

I Fødevare- og landbrugspakken blev det besluttet at finansiere kollektive indsatser som f.eks. minivådområder, der skal reducere kvælstofudledningen. De kollektive indsatser er en væsentlig forudsætning for Fødevare- og landbrugspakken. 

I februar 2018 åbner Landbrugsstyrelsen derfor en ny tilskudsordning til etablering af minivådområder, hvor effekten deles kollektivt i vandoplandet. Effekten ved de kollektive indsatser som f.eks. minivådområder kommer derfor alle i vandoplandet til gode.

Hvad er et minivådområde?

                                                             (Skitse af åbent minivådområde, Aarhus Universitet)

 

Et minivådområder er et teknisk anlæg, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Drænvandet føres igennem tre bassiner, som udgør en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer reducerer kvælstofkoncentrationen i drænvandet inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Minivådområdets præcise størrelse justeres efter, hvor stort drænoplandet er, hvor et minivådområde på én hektar vil kunne rense drænvand fra omkring 100 ha drænopland.

Hvad kan man få af tilskud til at etablere minivådområder?

Tilskudssatsen er 100 procent til etablering af et åbent minivådområde. 
Pengene til etableringstilskuddet kommer fra det EU-finansierede Landdistriktsprogram, der har til formål at støtte udviklingen af landbruget, styrke miljø- og klimaindsatsen samt bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne.

Du kan desuden søge om kompensation for udtagning af areal og vedligeholdelse af minivådområdet i 10 år. 

Du skal være opmærksom på, at hvis du søger om kompensation for udtagning af areal og vedligeholdelse af minivådområdet, er du omfattet af de såkaldte de minimis-regler. Det betyder, at der er et loft for, hvor meget tilskud du samlet set må modtage fra ordninger, der er omfattet af de minimis-reglerne. Loftet er på 15.000 EUR over tre regnskabsår. Vi udbetaler kompensation for alle 10 år på én gang.

Minivådområder skal opretholdes i 10 år. Herefter er du som landmand ikke længere forpligtet til at opretholde og vedligeholde minivådområdet.

Sådan læser du udpegningskort for minivådområder

Vi har lavet et udpegningskort, der viser i hvilke områder, der kan søges om minivådområder i 2018. Du finder kortet her, og du kan læse mere om kortet herunder.

Egnede (mørkegrønne) og potentielt egnede (lysegrønne) områder på udpegningskortet

I de egnede og potentielt egnede områder kan du søge om etablering af åbne minivådområder i 2018, hvis du opfylder kravene til prøvetagning, dimensionering og etablering (se mere herunder). Udpegningskortet er lavet, så det udelukker arealer, hvor store vådområder eller lavbundsprojekter ofte er mere egnede virkemidler. Det er arealer, der er klassificeret som lavbund i ådal eller opland til lavbund i ådal på potentialekortet for minivådområder, jf. nedenfor. Der kan dog være tilfælde, hvor et opland er klassificeret som egnet eller potentielt egnet, selvom der allerede er givet tilsagn om tilskud til en forundersøgelse eller et etableringsprojekt af et vådområde eller lavbundsprojekt på arealet.
Bemærk, at der ikke kan gives tilsagn om tilskud til et minivådområde på arealer, hvor drænopland eller projektareal er overlappende med arealer, hvor der allerede er givet tilsagn til et vådområde- eller lavbundsprojekt (både forundersøgelse og etableringsprojekter).

Du kan få oplyst, hvilke arealer det drejer sig om hos din kommune, eller du kan kontakte din oplandskonsulent. Yderligere oplysninger og kontaktinformation på oplandskonsulenterne kan findes her: https://oplandskonsulenterne.dk/. Oplysninger om projektarealer for vådområde- og lavbundsprojekter vil også være tilgængelige i Internet Markkort (IMK), når ansøgningsrunden for etablering af minivådområder åbner 1. februar 2018.

Ikke egnede (hvide) områder på udpegningskortet

Den hvide farve på udpegningskortet angiver enten, at beliggenheden ikke har tilstrækkelig kvælstofeffekt (under 300 kg N pr. ha minivådområde), er beliggende i et kystvandopland uden indsatsbehov eller er klassificeret som lavbund i ådal eller opland til lavbund i ådal. Bemærk at kun op til 10 % af dit drænopland til minivådområdet må bestå af ikke egnede (hvide) områder.

Minivådområder har forskellig effekt for hvert ID15-opland

Du kan klikke på kortet og få information, om den forventede kvælstofeffekt for et minivådområde beregnet på kystniveau i de enkelte ID15-områder. Zoom ind på kortet og aktivér info-boksen ved at trykke på ikonet med ”i” i værktøjslinjen øverst på kortet. Der vil herefter komme en info-boks op, når du klikker på kortet. I info-boksen kan du også se, hvilket ID15-opland og kystvandopland området tilhører.

Udpegningskortet er bl.a. baseret på indsatsbehovet for reduktion af kvælstof for minivådområder for de enkelte kystvandoplande. I takt med at indsatsbehovet ændres, vil udpegningskortet for minivådområder også blive justeret, men først fra ansøgningsrunden i 2019.

Krav du skal opfylde, hvis du vil etablere et minivådområde

Det er beliggenheden af minivådområdets drænopland på udpegningskortet, der er bestemmende for, hvilke krav du skal overholde. Hvis drænoplandet til minivådområdet består af over 50 % egnede arealer, skal du overholde kravene for egnede arealer. Hvis drænoplandet til minivådområdet består af 50 % eller derover potentielt egnet areal (lysegrøn), skal du overholde kravene til potentielt egnede arealer. Kravene til minivådområder med et drænopland, der hovedsagelig ligger på de potentielt egnede arealer, er en udvidelse af kravene til de egnede arealer.

Drænoplandet består af mere end 50 % egnet arealer (mørkegrønne områder)
De mørkegrønne områder er egnede områder, da der stor sikkerhed for, at minivådområdet vil opnå den forventede effekt. Der skal derfor ikke tages supplerende vandprøver eller observeres vandføring forud for, at ansøgningen kan indsendes.

For at kunne ansøge om etablering, skal du også opfylde følgende krav.

  • Oplandet til minivådområdet skal være drænet. 
  • Minivådområdet skal dimensioneres, så det udgør 1 - 1,5 % af drænoplandet. Dvs. hvis dit drænopland er afgrænset til 100 ha, så skal dit minivådområde være mellem 1 ha og 1,5 ha.
  • Minivådområdets drænopland skal være minimum 20 ha og dermed skal minivådområdet være minimum 0,2 ha.
  • Mindst 80 % af minivådområdets drænopland skal have været omdriftsareal i 2017.
  • Højst 10 % af drænoplandet må være uden for kategorierne egnet og potentielt egnet. Det er markeret som gennemsigtigt på udpegningskortet.
  • Højst 10 % af minivådområdet må være uden for kategorierne egnet og potentielt egnet. Det er markeret som gennemsigtigt på udpegningskortet.
  • Der må ikke være ansøgt om et vådområde- eller lavbundsprojekt (både etablering og forundersøgelse) på det areal, som du ønsker at anlægge et minivådområde på.
  • Overholde de tekniske etableringskrav, der offentliggøres i bekendtgørelsens bilag 3.

Drænoplandet består af 50 % eller mere potentielt egnet areal (lysegrønne områder) 
De lysegrønne områder er potentielt egnede områder. Den forventede effekt i disse områder er mere usikker og derfor ofte lavere. For at skabe større sikkerhed for, at der vil være den forventede effekt af at anlægge et minivådområde i de potentielt egnede områder, er der nogle yderligere dokumentationskrav til ansøgningen, du skal indhente i sommeren, efteråret og vinter 2017/2018, hvis du vil søge ansøgningsrunden 2018. Du skal udføre disse observationer og tage prøver i samarbejde med din lokale oplandskonsulent. Kontaktinformation på oplandskonsulenterne kan findes her: https://oplandskonsulenterne.dk/

De yderligere dokumentationskrav er:

  • Observation af drænvandføringen: I sommerperioden skal oplandskonsulenten to gange med 14 dages mellemrum observere drænvandføringen. Hvis der er ingen eller meget lille vandføring i sommermånederne, kan der anlægges et minivådområde.
  • Målinger af nitratkoncentrationen i drænvand: Oplandskonsulenten skal lave seks målinger af nitratkoncentrationen i drænvand, fordelt på: To målinger sommer og fire målinger efterår og vinter. Alle prøver skal tages med minimum 14 dages mellemrum. Nitratkoncentrationen i de indhentede prøver skal i gennemsnit være over 4 mg/liter, for at der kan anlægges et minivådområde.

Har du ikke nået at få taget drænprøver i sommermånederne 2017?

Tag fat i din oplandskonsulent, så I sammen kan planlægge de prøver og observationer, der skal foretages i sommeren, efteråret og vinteren 2018. På denne måde er du klar til at ansøge om et minivådområde, når ordningen igen åbner for ansøgninger i februar 2019.

Baggrund for udpegningskortet for minivådområder

Herunder kan du læse mere om baggrunden for udpegningskortet for minivådområder.

Udpegningskortet er baseret på:

  • Potentialekort for minivådområder udarbejdet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
  • Indsatsbehov for reduktion af kvælstof i kystvandoplandene.
  • En forventet kvælstofreduktion ved kystniveau på minimum 300 kg N pr. ha minivådområde.

I afsnittene Baggrundsinfo 1 og Baggrundsinfo 2 herunder kan du læse mere.

Baggrundsinfo 1

Du kan finde baggrundsinfo her i form af et potentialekort, som viser, hvor minivådområder potentielt kan være et anvendeligt virkemiddel til at reducere kvælstof. Kortet er udarbejdet af DCA, Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug, Aarhus Universitet. I potentialekortet er der taget højde for lerindhold i jorden, sammenfald med områder som er egnet til store vådområder og risiko for grundvandsindstrømning. Læs mere om klasserne herunder.
Kortet er inddelt i seks klasser. Herunder kan du læse en forklaring på klasserne.

1. Egnede arealer  
Det er arealer med højt lerindhold med sandsynlighed for stor vandafstrømning via dræn, og derfor er de egnede til minivådområder. Bemærk, at der i begrænset omfang kan være arealer, som er udpeget som egnede for minivådområder, hvor der i forvejen findes vådområder - her kan der ikke gives tilskud til minivådområder.

2. Betinget egnede arealer
Det er arealer med højt lerindhold, hvor der tages forbehold for planer om de store vådområder. Du kan ikke søge om etablering af minivådområder på disse arealer i 2018.

3. Potentielt egnede arealer
Arealer med lavt lerindhold med risiko for lav lokal vandafstrømning via dræn, og derfor er de kun måske egnet til minivådområder. Bemærk, at der i begrænset omfang kan være arealer, som er udpeget som potentielt egnede for minivådområder, hvor der i forvejen findes vådområder- her kan der ikke gives tilskud til minivådområder.
 
4. Betinget potentielt egnede arealer 
Det er arealer med lavt lerindhold, hvor der tages forbehold for planer om de store vådområder. Du kan ikke søge om etablering af minivådområder på disse arealer i 2018.

5. Ikke egnede arealer (lavbund i ådale) 
Det er arealer, som er lavbund i ådale, hvor der er risiko for grundvandsindstrømning, og derfor er de ikke egnede til minivådområder.

6. Tørlagte inddæmmede arealer 
Arealerne er en blanding af lavbundflade og lavbund i ådal med risiko for grundvandsindstrømning, og derfor er de ikke egnede til minivådområder.

Baggrundsinfo 2

Du kan finde baggrundsinfo her i form af et kort, som viser indsatsbehovet for reduktion af kvælstof for minivådområder for de enkelte kystvandoplande. 

Indsatsbehovet for minivådområder er opgjort som summen af den forventede effekt af minivådområder fra vandområdeplan 2015-2021 og den såkaldte udskudte indsats, som først forventes indhentet i den kommende vandområdeplan efter 2021. Det har man gjort for at tillade så mange minivådområder som muligt, i så mange kystvandoplande som muligt. Du kan klikke på kortet og få information om den forventede effekt af minivådområder (2015-2021) og den udskudte indsats i det enkelte område. Zoom ind på kortet og aktivér info-boksen ved at trykke på ikonet med ”i” i værktøjslinjen øverst på kortet. Der vil så komme en info-boks op, når du klikker på kortet.

Kortet bliver justeret i takt med at indsatsbehovet ændres. Dette vil også betyde, at udpegningskortet for minivådområder justeres.

Læs mere om vandområdeplan 2015-2021.

Få hjælp af en oplandskonsulent

Overvejer du at etablere et minivådområde, vil oplandskonsulenten gratis kunne hjælpe dig med følgende opgaver:

  • En gennemgang af dine muligheder for at lave et projekt med tilskud
  • Udarbejdelse af tilbudsmateriale
  • Indhentning af tilbud fra entreprenører
  • Hjælp til at fremskaffe de nødvendige tilladelser og godkendelser fra myndighederne
  • Udarbejdelse af ansøgningen om tilskud
  • Koordinering af projektgennemførelsen
  • Afrapportering og udbetalingsanmodning

Vigtigt: Hvis du vil anlægge et minivådområde med tilskud under ordningen, skal du i din ansøgning vedlægge en erklæring fra en oplandskonsulent. Erklæringen skal tilkendegive, at minivådområdet er placeret og dimensioneret korrekt, samt at der er foretaget de nødvendige prøver, hvis projektet er beliggende på udpegningskortets 'potentielt egnede' arealer. Dette er med til at sikre, at minivådområderne opnår den forventede kvælstofreducerende effekt.

Du kan læse meget mere om oplandskonsulenterne og finde kontaktinformation på deres hjemmeside https://oplandskonsulenterne.dk/ 

MENU