Gå til hovedindholdet
Målrettet regulering

Her kan du læse om arbejdet med en mere målrettet arealregulering. Du kan også læse om temaer og projekter, der er sat i gang i forbindelse med målrettet arealregulering.

Der er d. 16. januar 2018 lavet en politisk aftale om målrettet regulering for 2019. Med aftalen beskytter vi miljøet og bidrager til at landbruget får en samlet økonomisk gevinst. 

Du kan se aftalen her

Du kan på denne side læse mere om, hvad målrettet regulering går ud på. 

Hvorfor skal vi have målrettet regulering?

Det danske landbrugsareal og naturområder har ikke samme behov for at blive beskyttet. I nogle områder skal vi beskytte grundvand, natur og vandmiljø mere end vi gør på nuværende tidspunkt. I andre områder er det ikke nødvendigt.

Mange af de krav, vi bruger i dag til at regulere landmænds brug af kvælstof, gælder alle landmænd. Der bliver ikke taget højde for, at områderne har behov for forskellige niveauer af beskyttelse.

Med målrettet regulering tilpasser vi kravene til behovet i de enkelte lokalområder. Med andre ord undgår vi at lave en indsats, hvor der ikke er behov for den. På den måde bliver det muligt at beskytte Danmarks grundvand, vandmiljø og natur, og samtidig skabe rammerne for en samlet økonomisk gevinst for landbruget.

Hvordan fungerer målrettet regulering?

Målrettet regulering bygger på den kendte ordning om målrettede efterafgrøder. Formålet er at mindske udvaskning af kvælstof og beskytte grund- og kystvand.

Landmænd kan søge om tilskud til at så efterafgrøder på de landbrugsarealer, hvor der er et behov. For hvert lokalområde (ID15) giver vi tilskud, som svarer til behovet for hektarer med efterafgrøder i området.

Efterafgrøderne kan veksles til andre virkemidler. De andre virkemidler er: 

  • Reduktion af gødningskvote
  • Tidlig såning
  • Mellemafgrøder
  • Energiafgrøder
  • Braklægning
  • Afbrænding af fiberfraktion

Hvert virkemiddel har en fast værdi for, hvor mange hektar efterafgrøder det kan erstatte.

Hvis der ikke bliver søgt om nok hektarer til at opfylde behovet for kvælstofreduktion i et område, vil alle landmænd i området blive forpligtet til at så efterafgrøder uden tilskud. Landmænd kan modregne de hektarer, de har fået tilskud til under ordningen.

Målrettet regulering vil på landsplan reducere udledningen af kvælstof med ca. 1.167 tons i 2019.

Hvad er forskellen på målrettet regulering og målrettede efterafgrøder?

Ordningen målrettede efterafgrøder gælder i 2017 og 2018 og skal beskytte grund- og kystvand, efter at landmænd har fået lov til at gøde mere. Målrettet regulering gælder fra 2019 og skal primært forbedre vores vandmiljø og natur.

I målrettede efterafgrøder kan du kun få tilskud til efterafgrøder. Nu inddrager vi ønsker fra erhvervet om en mere fleksibel ordning. Derfor kan du fra 2019 benytte andre virkemidler end efterafgrøder. Den enkelte landmand får dermed mere frihed til at vælge de virkemidler, der giver bedst mening på bedriften. 

Hvad betyder det for mig?

Ligger dine landbrugsarealer i et område, hvor der er behov for en kvælstofreduktion, kan du søge tilskud til din indsats. Du vil kunne se et kort over indsatsbehovet i Internet Markkort. Vi forventer at have det klar i løbet af 2018.

Inden ordningen åbner, vil vi opdatere beskrivelsen her på hjemmesiden og udsende en vejledning, som forklarer reglerne for ordningen.

Hvad kan man få af tilskud?

Du kan søge om tilskud til din indsats for at reducere kvælstofudledning. Satsen for 2019 er 529 kr per ha.

MENU