Gå til hovedindholdet

Kvælstofregulering

Danmark skal have et godt vandmiljø med indre farvande og fjorde, der er rige på natur, planter og fisk. Siden 1980’erne har vi i Danmark gjort rigtig meget for at forbedre det danske vandmiljø. Dette er blandt andet sket gennem tre vandmiljøplaner.

Indsatsen indtil nu

Her ses et udpluk af den hidtidige indsats, som skiftende regeringer har iværksat gennem tiden:

1985 – NPO-handlingsplan:

  • Krav til husdyrbrug (opbevaringskapacitet på gylletanke, miljøgodkendelse af større husdyrbrug, harmoni mellem areal og antal dyr, m.v.)

1987 – Vandmiljøplan I:

  • Fokus på forurening fra møddinger
  • Fastsættelse af udbringningsperioder for husdyrgødning
  • Krav om sædskifte- og gødningsplan
  • Krav om plantedække om vinteren (grønne marker) mv.

1991 – Handlingsplan for en bæredygtig udvikling af landbruget:

  • Fastsættelse af økonomisk optimale normer (efter indstilling fra Landbrugets Rådgivningscenter) mv.

1998 – Vandmiljøplan II:

  • Reduktion af økonomisk optimale normer med 10 procent
  • Krav om etablering af 6 procent efterafgrøder og plantedække (grønne marker) på mindst 65 procent af det dyrkede areal mv.

2004 – Vandmiljøplan III:

  • Fastsættelse af loft over det samlede kvælstofforbrug på landsplan svarende til den samlede kvælstofkvote for 2003/2004 (reguleret for afgrødeforskydning) mv.

2009 – Aftale om Grøn Vækst:

  • Teknisk ændring af normsystemet, så der korrigeres for det areal, der hvert år tages ud til byudvikling, natur m.v.

2012 - Nitrathandlingsplanen:

  • Bl.a. lovfæstet grænse på 170 kg N/ha i stedet for en grænse udtrykt i dyreenheder.
  • Handlingsplanen blev forlænget ved en afgørelse truffet af Miljøstyrelsen efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1. Nitrathandlingsplanen fortsætter derfor uændret frem til en mere omfattende revision, der forventes færdig i 2017.

Generelt om gødningsnormer

Hvert år fastsætter et normudvalg den økonomisk optimale kvælstofnorm. Landbrugsstyrelsen fastsætter herudfra, hvor meget gødning den enkelte afgrøde må tilføres.

Normudvalget består af repræsentanter fra Miljø- og Fødevareministeriet, Aarhus Universitet og landbruget.

Landbrugsstyrelsen fastsætter derefter i, bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden, de endelige gødningsnormer.

Retssag om de danske gødningsregler

Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten, fordi foreningen mener, at de danske regler for hvor meget gødning danske landmænd må bruge ikke stemmer overens med EU’s regler.

Den 19.-22. maj 2015 behandlede domstolen spørgsmålet om, hvorvidt reglerne skal sættes ud af kraft, mens sagen verserer. 26. juni 2015 afgjorde domstolen, at reglerne ikke skal sættes ud af kraft.

Alle EU-lande er forpligtet til at beskytte vandmiljøet og nedbringe og forebygge den nitratforurening, der kommer fra landbrugets brug af gødning. I Danmark er det politisk besluttet, at vi skal opnå målet ved blandt andet at reducere gødningsnormen, så landmænd må bruge mindre gødning på markerne.

Historisk gennemgang af kvælstofnormerne

I Danmark har man siden 1998 med baggrund i politiske aftaler valgt at reducere kvælstofnormerne til landbrugsafgrøder for at beskytte vandmiljøet.

Her er et overblik over reduktionsprocenten og den samlede mængde kvælstof, der kan tilføres i Danmark (Kvælstofposen) for tidligere år:

PlanperiodeKvælstofposen jf. VMPIII
(start 2005/2006) og Grøn Vækst (start 2010/2011)
Beregnet norm-reduktion
1998/1999

 



10 % reduktion i forhold til 1997/1998-niveau, jf. VMP II

12,45 %
1999/200011,23 %
2000/200112,42 %
2001/20029,48 %
2002/20039,34 %
2003/20049,32 %
2004/20059,42 %
2005/2006362.942 tons N 
Det første skridt i beregningen af de reducerede normer er fortsat en reduktion med 10 % i forhold til de økonomisk optimale normer. Dette første skridt i beregningen førte til en samlet kvote på 381.302 tons. Med VMP III blev det besluttet, at den samlede kvoten for 2003/2004 skulle udgøre et ”loft” over den samlede kvote. Den samlede kvote for 2003/2004 udgjorde 362.942 tons.

Indstillingen af de økonomisk optimale normer skulle fra denne planperiode ske uden hensyntagen til  begrænsninger i kvælstoftildelingen.
14,33 %
2006/2007362.942 tons N 14,43 %
2007/2008362.942 tons N 14,95 %
2008/2009378.623 tons N 
(Hidtil har arealdata fra 2004 ligget til grund for beregning af ”posen”. Fra denne planperioden anvendes arealdata for 2007)
14,45 %
2009/2010381.655 tons N 
(Arealdata for 2008 anvendes. Desuden sker der en justering af 2003/2004-arealet vedr. juletræer fordi der har været fejl i den tillægsberegning man lavede i forbindelse med normberegning for 2008/2009.)
15,47 %
2010/2011385.476 tons N 
(inkl. teknisk ændring og ændring vedr. brakarealer)
16,01 %
2011/2012376.600 tons N
(inkl. teknisk ændring)
14,96 %
2012/2013383.904 tons N
(visse justeringer af beregningen af kvælstofposen i 1. regneark)
13,84 %
2013/2014368.899 tons N
(tilretning af den tekniske ændring så den omfatter akkumuleret arealberegning)
15,89 %
2014/2015361.726 tons N
(inkl. Teknisk ændring.)
18,12 %

Reduktionsprocent = den procentdel, som de økonomisk optimale normer reduceres med

Kvælstofposen=den samlede kvælstofkvote i Danmark

MENU