Gå til hovedindholdet

Pligtige efterafgrøder

Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende forår.

De pligtige efterafgrøder blev oprindeligt indført med Vandmiljøplan II og bidrager således til Danmarks opfyldelse af Nitratdirektivet.

Pligtige efterafgrøder kan for eksempel bestå af græs, korn eller korsblomstrede afgrøder og skal altid efterfølges af en vårafgrøde. I stedet for at etablere efterafgrøder er der mulighed for at benytte sig af en række forskellige alternativer, som for eksempel mellemafgrøder, energiafgrøder eller brak.

Du kan bruge dine pligtige efterafgrøder til samtidig at opfylde kravet om udlæg af miljøfokusområder (MFO), så længe du er opmærksom på, at begge regelsæt opfyldes . Alternativerne kan dog ikke samtidig benyttes til opfyldelse af MFO-kravet.

Du kan læse mere om MFO-efterafgrøderne her: MFO-efterafgrøder.   

Hvem skal etablere efterafgrøder?

Du er omfattet af reglerne om etablering af pligtige efterafgrøder, hvis din jordbrugsvirksomhed lever op til følgende to kriterier:

  • Din virksomhed har en årlig momspligtig omsætning over 50.000 kroner fra salg fra planteavl, husdyravl eller en kombination af begge
  • Du har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover

Reglerne om pligtige efterafgrøder gælder også, hvis din virksomhed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Hvordan etableres efterafgrøderne?

Pligtige efterafgrøder skal være etableret senest 1. august. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre skal først være etableret senest 20. august. 

Du må ikke nedvisne, nedpløje eller på anden måde destruere efterafgrøderne før 20. oktober. For efterafgrøder i majs gælder det, at de ikke må nedvisnes, nedpløjes eller på anden måde destrueres før tidligst 1. marts det følgende år. Nedenfor kan ses hvilke afgrøder, der kan anvendes som pligtige efterafgrøder.

Efterafgrødetyper, som kan anvendes som pligtige efterafgrøder
  • Udlæg af rent græs uden kløver
  • Udlæg af korsblomstrede afgrøder og cikorie
  • Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august
  • Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre sået før eller efter høst, dog senest 20. august
  • Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde

Alternativer til pligtige efterafgrøder

For at gøre kravet om pligtige efterafgrøder mere fleksibelt for dig som landmand, er der en række alternativer, du kan vælge i stedet for at etablere pligtige efterafgrøder

Med alternativerne kan du reducere kvælstofudledningen på den måde, der passer bedst til din bedrift og dit sædskifte.

De alternativer, du kan benytte i stedet for etablering af pligtige efterafgrøder, er listet i tabellen nedenfor:

Alternativer til pligtige efterafgrøder og deres omregningsfaktor

Alternativ til efterafgrøde

Fra alternativ til efterafgrøde

Mellemafgrøder2 ha til 1 ha efterafgrøder
Flerårige energiafgrøder0,8 ha til 1 ha efterafgrøder
Braklagte arealer1 ha til 1 ha efterafgrøder
Braklagte arealer langs søer og vandløb 1 ha til 4 ha efterafgrøder
Tidlig såning af visse vinterafgrøder (senest 7. september)4 ha til 1 ha efterafgrøder
Afbrænding af fiberfraktion i husdyrgødningOrganisk gødning svarende til 870 kg kvælstof til 1 ha efterafgrøder

Hvis du udlægger flere pligtige efterafgrøder eller alternativer, end du skal benytte til at opfylde dit efterafgrødekrav, kan du vælge at overdrage dem til en anden jordbruger. Du kan også vælge at gemme overskuddet og benytte det til at opfylde kravet i en senere planperiode.

Automatisk reduktion i kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder

Udover de oplistede alternativer til pligtige efterafgrøder, kan du frivilligt vælge at nedsætte din samlede kvælstofkvote som erstatning for årets efterafgrødekrav. Der vil automatisk ske en reduktion af kvælstofkvoten, hvis du ikke har indberettet, overdraget eller opsparet nok efterafgrøder fra tidligere planperioder til at dække kravet. Nedenfor ses omregningsfaktorerne fra manglende pligtige efterafgrøder til et træk i kvælstofkvoten.  

Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten i forbindelse med reduktion af etablering af pligtige efterafgrøder

Udbragt organisk gødning i planperioden 2016/2017

Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder

Under 0,8 DE/ha93 kg N
Over 0,8 DE/ha150 kg N 


Hvis du ønsker yderligere oplysninger om alternativer til pligtige efterafgrøder, kan du læse om det i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, der findes i boksen "Genveje og vejledninger" herunder.

Pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Udover de alternativer, der oplistes i tabellen, gennemfører Landbrugsstyrelsen i planperioderne 2018/2019 og 2019/2020 en pilotprojektordning om præcisionslandbrug, hvor et antal landmænd har ansøgt om at få mulighed for at afprøve præcisiopnslandbrug som alternativ til pligtige eftarfgrøder. Ansøgning om deltagelse i pilotprojektordningen er gennemført via en separat ansøgningsproces, og der er derfor ikke mulighed for at tilmelde sig ordningen via Tast-selv service. Du kan læse mere om pilotprojektordningen her.

Hvor kan du indberette pligtige efterafgrøder?

Du skal senest den 31. august indberette, hvor mange pligtige efterafgrøder eller alternativer du har udlagt. Indberetningen skal ske i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service:

http://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/indberet/goedningskvote-og-efterafgroeder/

Dit krav til efterafgrøder i planperioden 2018/2019 opgøres i Tast selv-service på baggrund af markplanen i dit Fællesskema i april 2019. Her vælger du også, om du ønsker at overdrage efterafgrøder til eller fra en anden jordbruger. 

MENU