Gå til hovedindholdet

Statens forkøbsret

Statens forkøbsret

Forkøbsret for staten betyder, at staten kan indtræde som køber i en indgået handel på de vilkår, som sælger og køber har aftalt i slutseddel eller skøde.

Hvilke arealer har staten forkøbsret til?

Alle landbrugsejendomme, landbrugsarealer og udyrkede arealer på mere end 10 ha kan blive pålagt forkøbsret. Det drejer sig fortrinsvis om frijordsarealer, det vil sige ejendomme og lodder uden landbrugspligt i landzone.

Hvornår gør vi brug af forkøbsretten?

Landbrugsstyrelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om forkøbsretten skal gælde. Hvis det er tilfældet, indtræder staten i handelen og overtager alle købers rettigheder og forpligtelser - herunder betaling af købesummen. Staten kan ikke forhandle om prisen.

Hvor længe gælder forkøbsretten?

Forkøbsretten forbliver tinglyst på ejendommen, også selvom staten ikke benytter den og den aflyses først.

Hvad bliver arealerne brugt til?

Staten bruger blandt andet forkøbsretten til at skaffe ekstra jord til landbrugsejendomme i forbindelse med en jordfordeling.

Forkøbsretten bliver også brugt til at købe jord, hvis Landbrugsstyrelsen skønner, at det er nødvendigt at bevare landskabet, det landbrugsmæssige miljø eller til at oprette eller bevare kolonihaver.

Forkøbsretten gælder ikke altid

Staten kan ikke anvende forkøbsretten i handler, hvor ejendommen bliver solgt til:

  1. andre statsmyndigheder eller kommuner
  2. en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fællesbo
  3. sælgers børn, børnebørn, forældre, søskende og deres børn samt svigerbørn og eventuelle egne søskendes ægtefæller.   

Se hvor forkøbsretten bliver gjort gældende på dette skema: Overdragelsessituationer i forhold til Statens forkøbsret

Forkøbsretten gælder normalt ikke, hvis køber er ejer af en landbrugsejendom og i henhold til landbrugsloven kan købe arealet som suppleringsjord eller som ejendom nummer to.

MENU