Gå til hovedindholdet

Aktuelle reguleringer for FKA Fartøjer

Startvilkår for FKA-rationsfiskerier  

Fælles for alle de anførte FKA-rationsfiskerier er, at FKA-fartøjer først må påbegynde fiskeri på rationsvilkår, hvis der efter ansøgning er udstedt tilladelse fra Fiskeristyrelsen. I perioden indtil den 15. januar 2018 må fiskeri dog udøves, selv om der ikke er udstedt tilladelse, hvis fartøjsejeren inden fiskeriet påbegyndes har ansøgt om tilladelse. 

FKA-fartøjer, til hvilke der er opnået tilladelse til deltagelse i et FKA-rationsfiskeri, må i tilladelsesperioden ikke fiske udenfor det farvand tilladelsen omhandler. Tilsvarende er gældende i perioden indtil den 15. januar 2018, dersom der fiskes uden tilladelse, men der er ansøgt om en sådan.     

Uanset der for et FKA-fartøj er ansøgt og opnået tilladelse til deltagelse i FKA-rationsfiskeri, vil landede mængder af den pågældende kvote til enhver tid først fragå fartøjets aktuelle årsmængde, hvis ikke denne allerede er opfisket. 

Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri skal for FKA-fartøjer, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet, evt. ved puljebestyreren. 

Rødspættefiskeri i Østersøen

Med virkning fra den 1. januar 2018 og indenfor 20 % af den danske disponible mængde rødspætte i Østersøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 15.000 kg. 

Rødspættefiskeri i Kattegat

Med virkning fra den 1. januar 2018 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Kattegat åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.  

Rødspættefiskeri i Skagerrak

Med virkning fra den 1. januar 2018 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Skagerrak åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 3.000 kg.  

Kullerfiskeri i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne

Med virkning fra den 1. januar 2018 og indenfor 50 % af den danske disponible mængde kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.  

Laksefiskeri i Østersøen

Med virkning fra den 1. januar 2018 og indenfor 51,9 % af den danske disponible mængde laks i Østersøen og Bælterne åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 600 stk.  

Tungefiskeri i Nordsøen

Med virkning fra den 1. januar 2018 og indenfor 5 % af den danske disponible mængde tunge i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 400 kg.  

Kulmulefiskeri i Nordsøen

Med virkning fra den 1. januar 2018 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde kulmule i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.  

Pighvar og herunder slethvar i Nordsøen

Med virkning fra den 1. januar 2018 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde pighvar og herunder slethvar i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 3.000 kg.

MENU